Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 8 – April 1985 – side 2

Påskestrejkerne (Silkeborg/Randers)

Aktive kørt af sporet

I Silkeborg blev det aktive strejkeudvalg kørt godt og grundigt af sporet, da DKP repræsenteret ved formanden for PMF hellere ville være sammen med socialdemokraterne end bygge på de aktive.

Både strejkeudvalget, der blev nedsat på et tillidsmandsmøde lige før påske, og PMF havde fået polititilladelse til at afholde demonstration på byens torv onsdag 10. april.

Strejkeudvalget afgav deres ret, fordi de havde regnet med, at det alligevel skulle være et samarbejde. Men efter at strejkeudvalget havde planlagt løbesedler, arbejdermøde og demonstration, meddelte PMF’s formand Gert Malling, at man foretrak at afholde demonstrationen i samarbejde med Fællesorganisationen i stedet.

Resultatet blev tre socialdemokratiske talere og en DKP’er – og budet de havde til 500 demonstranter var: Gå i arbejde og kæmp for fem kroner mere i timen!

Så var den bevægelse slået ned, og kun bryggeriet Neptun forblev i strejke. På mange arbejdspladser var vreden og forvirringen udtalt, og mange steder var det med meget snævre marginer, at man gik i arbejde igen. På DFB var tallene f. eks. 129 for at genoptage og 125 for at strejke.

Kvinder på havnen

I Randers fik blokadeudvalget lov at overleve – men uden fagforeningens støtte. Med kun et par håndfulde aktivister er der reelt ikke meget, de kan gøre.

Onsdag kom de fleste store arbejdspladser til demonstration, dog manglede Dronningborg. Til gengæld var der fuld knald på de offentligt ansatte, og socialpædagogerne og portørerne besluttede at fortsætte ugen ud.

Kvinderne fra Polar Vask havde en meget stor del af æren for, at bl.a. havnen kom med onsdag. Trods få faglige traditioner har Polar Vask været meget aktive med blokader, og de gik simpelthen ned på havnen og skældte mændene huden fuld.

Se også:
SAA 8: De sked på os!
SAA 8: Påskestrejkerne (Kbh.): Efterladt på Slotspladsen
SAA 8: Påskestrejkerne: Aalborg
SAA 8: Påskestrejkerne (Århus): Schlüter reddet – i første omgang
SAA 8: Påskestrejkerne: Odense
SAA 8: IS mener: Sådan blev strejken slagtet
SAA 8: Hvad lærte vi af strejken?
SAA 8: Bevægelsen der kan vælte Schlüter

Flere artikler fra nr. 8

Flere numre fra 1985

Se flere artikler om emnet:
Påskestrejkerne 1985

Siden er vist 2263 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside