Skulle man tro medierne, har verden lidt et stort tab ved den jordanske kong Husseins død.

"Fredsmægler", "et højt respekteret menneske" var nogle af de udtryk, som fulgte med de daglige forsidebilleder under hans langsomme død. Da han endelig døde, toppede BT med forsiden: "Verden græder".

Men der var mange flere som græd, mens han var i live. Hans 46 år lange regeringsperiode var generelt en katastrofe. Hussein symboliserede om nogen arabisk underkastelse under vestlige imperialistiske interesser.

Hussein blev konge i 1953, efter at hans far, som gik imod britisk indflydelse i området, blev erklæret sindssyg og væltet af tronen. Da nationalistpartiet vandt valget i 1956, passede det ikke den britisk-venlige konge. Regeringen blev afsat året efter, og Hussein indførte et militærdiktatur.

I 1967 indledte han sammen med Ægyptens Abdul Nasser et felttog mod Israel, som skulle formilde den hjemlige nationalistiske opposition. Men denne "6-dages-krig" kostede begge lande dyrt. Israel erobrede, støttet af USA, bl.a. hele Jerusalem, Gaza og Vestbredden, som overvejende var beboet af palæstinensere.

I "den sorte september" 1970 udryddede Hussein den palæstinensiske opposition i et blodbad, der kostede tusinder af palæstinensere livet.

De seneste år var Hussein især kendt som "fredsmægler" – en mere rigtigt betegnelse ville være sendebud for stormagterne til de arabiske regeringer.

Husseins balancegang mellem de imperialistiske lande og den arabiske nationalisme holdt ham selv ved magten i 46 år, men har kostet menige jordanere dyrt.

En tyran er død. Blot en skam han ikke for længst blev væltet af et folkeligt oprør. Forhåbentlig sker det for hans søn, den ny tyran.