[ International Socialisme nr. 1 ]
International Socialisme nr. 1
feb 1992

International Socialisme hjemmeside

 

Forside

Simpel søgning

Udvidet søgning

Vis numre

 

Temasider

Temaer

 

Indhold nr. 1

Udskriv artikel

 

Nr. 1

Side 2
· Indhold + Introduktion: En blomst spirer op

Side 5
· Den russiske revolution: Oprør eller kup? Førte Lenin til Stalin?

Side 19
· Det nationale spørgsmål, sub-imperialismen og vores svar

Side 26
· Racismen - hvordan bekæmper vi den?

Side 33
· Antonio Gramsci - Hvad kan vi lære? (Antonio Gramsci: "Fængselsoptegnelser")

Side 36
· Mærk verden - en reaktionær bog (Tor Nørretranders: "Mærk verden")

 

Hovedmenu

Internationale Socialisters Ungdom

Socialistisk Arbejderavis

Arkivet

Links

English version

   

International Socialisme – Nr. 1 – Februar 1992 – Side 2

Udskriv


Rød stjerneRød stjerneAnmeldelseRød stjerneRød stjerne


Mærk verden – en reaktionær bog

Mærk verden
Tor Nørretranders
Gyldendal
385 kr.

 

ÅRETS SÆLLERT i 1991 på det danske bogmarked var Tor Nørretranders' bog Mærk Verden. Den gennemgår forskningsresultater fra fysikere, matematikere, hjerneforskere, psykologer, astronomer, filosoffer og andre videnskabsgrene – og som gennemgang af enkelte fremmedord er bogen interessant nok. Men der er ikke kun tale om populær fremstilling af videnskabens resultater, for det er ikke en lærebog eller et videnskabeligt værk, men fordummelseslitteratur.

Tor Nørretranders underholder med skabelseshistorier fra "fysikere", men ikke særligt vederhæftigt.

Universet startede for 15 milliarder år siden med Hubble-ekspansionen, "opdaget ... af den amerikanske astronom Edwin Hubble", skriver TN. (s.423)

Det er Big-Bang teorien om universets start og udvidelse, der præsenteres sådan; men det er forkert. Hubble påviste, at lyset fra de fjerneste stjerner er rødforskudt; men Hubble var faktisk modstander af ideen om galaksernes flugt og var ikke enig i Big-Bang-teorien.

Bogen prøver at kæde matematiske teorier om sorte huller og kvantemekanik sammen med informationsteori og mængden af bortkastet information (kaldet eksformation). TN fremstiller disse sammenhænge, som de sikreste kendsgerninger, men bogens mystiske og svævende formuleringer i specielt sidste halvdel afslører at TN måske godt selv ved, at fremstillingen ligger på mystikkens overdrev.

Tor Nørretranders skarpe skelnen mellem det bevidste "jeg" og det ubevidste "mig" er en grov og tvivlsom udlægning af psykologi-forsøg. Det bevidste menneske gøres dummere end de første simple computere – og menneskets storhed flyttes helt væk fra bevidstheden til det ubevidste – mig-et. Men det passer fint til en reaktionær konklusion om at mennesket ikke kan fatte virkeligheden og dermed gribe bevidst ind og forandre den.

Nørretranders ligger også under for tidens store illusioner om markedskræfternes fortræffelighed.

Hvad kommunismens sammenbrud har vist er, at der ikke findes et alternativ til markedsmekanismen, når det gælder tilbagemelding af information fra samfundet til de magthavere, der bestemmer over produktionsmidlerne.. (s.484)

Forbrugerne i markedsøkonomien har ikke overblik over den samlede varebeholdning eller den totale frie valgmulighed, når de melder tilbage. Forbrugeren må derimod vælge mellem et begrænset antal varer, som magthaverne på forhånd har truffet beslutning om at prøve at afsætte.

Ifølge TN's bog er det største problem, "at mennesket ikke er gennemsigtige for sig selv og derfor ikke kan formulere deres behov gennem sprogets lave båndbredde".
(s. 486)

Som om problemet i Østeuropa har været folks manglende evne til at finde ud af deres egne behov. Det har aldrig været befolkningens planlægning, men bureaukraternes planer. At statskapitalistiske systemer, som TN fejlagtigt kalder kommunistiske, bryder sammen, modbeviser ikke, men bekræfter faktisk ordentlige marxistisk teorier.

Vi finder også en ny udgave af dialektik.

Hos Hegel stod dialektikken på hovedet. Marx og Engels satte den på benene. Forskellen bestod i, at for den objektive idealist Hegel var modsigelser og dialektisk udvikling noget, der udspringer af begreberne, ideerne, og at det er begreberne selv, der peger ud over sig selv og udvikles. Marx og Engels var materialister og påviste, at de modsigelsesfyldte bevægelser udspringer i virkeligheden, samfundet – og ikke blot i begreberne.

Hos Nørretranders lægges dialektikken lægges på siden. Her er dialektikken ikke i ideerne, begreberne, eller i materien, samfundet: dialektik er noget, der opstår, når mennesker laver begreber om verden, fordi begreber aldrig kan dække virkeligheden fuldt ud, og derfor opstår der modsætninger mellem begrebet og den verden, begrebet omhandler. Med det forkerte dialektik-begreb er det lettere at få gjort op med Marx. På den måde får TN gjort teorier (især marxistiske) til næsten ubrugelige størrelser, og Nørretranders konkluderer, at "det bevidste jeg må indse, at det ikke kan redegøre for verden derude" (s.504).

Men det kan de moderne fysikere til gengæld:

Noget opstår ud af ingenting, påstår Nørretranders med henvisning til visse fysikere.

Det er ren idealisme, når man tror at noget materielt opstår ud af ingenting. Det forudsætter en tro på et guddommeligt væsen, altså en tro på mystiske hændelser.

Den store filosof hos TN er derfor ikke overraskende den subjektive idealist, Søren Kierkegaard.

Kierkegaards kritik af Hegel fremhæves, og Kierkegaards omtale af "springet" i stedet for "en absolut begyndelse" sammenlignes med kosmologers teori om, at verden er begyndt som en kvantefluktuation, en forstyrrelse i ingenting. (s. 431).

For Kierkegaard var sandheden en sag for "hin enkelte", og en sådan subjektiv tilgang til verden rammer meget godt TN's budskaber.

Men verden forandres af mennesker i fællesskab – og det er muligt at lave teorier og afdække mange af de lovmæssigheder, der findes i naturen og i det nuværende samfund.

Materialistiske forklaringer er ikke sagen i TN's bog – men gode til at forklare den virkelige verden, som vi er fælles om.

TN's ambition med bogen er udmærket. Han vil servere et overblik – og resultaterne fra forskellige vidensskabsgrene prøver TN at overføre til andre områder. Fejlen er bl.a., at TN på nogle områder overfører tvivlsomme og forkerte teorier (Big Bang og skabelse ud af intet), og at han andre steder overfører spændende teorier (f.eks. informationsteori og kaosteori) på samfundsfænomener, som TN har forkert fat i (f. eks. når Østeuropa kaldes kommunistisk).

Derfor bliver TN's konklusioner forkerte, hans brug af filosoffer og dialektikbegrebet en rodet affære, og derfor bliver bogen til en reaktionær mystificering af virkeligheden.

I Socialistisk Arbejderavis nr. 77, januar 1992, kan du finde flere argumenter mod Nørretranders' desillusioner.

Der er ikke grund til at købe Nørretranders budskab, der mest bidrager til at skabe forvirring og uklarhed.

Per Jensen

 

 

 

www.socialister.dk – 3. juli 2020 kl. 15:43