[ International Socialisme nr. 3 ]
International Socialisme nr. 3
dec 1992

International Socialisme hjemmeside

 

Forside

Simpel søgning

Udvidet søgning

Vis numre

 

Temasider

Temaer

 

Indhold nr. 3

Udskriv artikel

 

Nr. 3

Side 2
· Indhold + Introduktion: Socialisme eller barbari

Side 5
· Nazisterne i Danmark

Side 17
· Krigen på Balkan

Side 23
· Forkerte svar på det nationale spørgsmål

Side 27
· Rigtige svar på det nationale spørgsmål

Side 32
· En bedre verdensorden? (Gert Petersen: "En ny verdensorden - ja, men en bedre!")

Side 34
· Malcolm X - sort revolutionær (Kevin Ovenden: "Malcolm X - Black Nationalism and Socialism")

Side 35
· Tal dansk, din hund! (Carsten Svane Hansen: "Tal dansk, din hund! / Rejs hjem, din hund!" - 2 bind)

 

Hovedmenu

Internationale Socialisters Ungdom

Socialistisk Arbejderavis

Arkivet

Links

English version

   

International Socialisme – Nr. 3 – December 1992 – Side 34

Udskriv


Rød stjerneRød stjerneAnmeldelseRød stjerneRød stjerne


Malcolm X – sort revolutionær

Malcolm X - Black Nationalism and Socialism
Kevin Ovenden
Bookmarks, 88 sider.
kr. 35,- (gennem Internationale Socialisters Forlag)

 

Havde oprøret i LA i april 92 ikke henledt opmærksomheden på de sociale problemer, som særligt de sorte i USA lider under, havde et blik på den kulturelle udvikling kunnet give et godt fingerpeg. Den sorte rapmusik fra ghettoerne har bredt sig og vinder indflydelse overalt. Film af den sorte instruktør Spike Lee er af høj kunstnerisk kvalitet og har hver gang også et politisk budskab. Hans næste film er om Malcolm X, og den ventes at få premiere til foråret.

Malcolm X er en af den sorte bevægelses mest markante lederprofiler, og det er i høj grad ham, ghettoens unge ser som ideal. Idealet har også bredt sig til Europa og i den anledning har Kevin Ovenden givet sin og SWPs tribut til den militante kæmpe, der blev dræbt ved et attentat i 1965. Det er der kommet en spændende bog ud af, som ud over at give et vue over Malcolm Xs liv, også forsøger at slå ind i den del af den sorte bevægelse, der er inspireret af tankerne om sort nationalisme som svar på den stigende racisme.

Forfatterens ambition er både at sætte Malcolms liv ind en samfundsmæssig sammenhæng og kritisk at vurdere hans fortjenester og fejltagelser og den sorte bevægelses politiske forløb efter hans død. Til slut forsøger han at give et svar på, hvad marxister kan bruge Malcolms tanker til i dag, og i den forbindelse, hvordan vi udvikler den anti-racistiske kamp. Og det mål syntes jeg han når.

Ovendens pointe er, at vi skylder Malcolms kompromisløse kamp at lære af hans fejltagelser og at videreudvikle de alliancer mellem sorte og hvide, som han efter bruddet med NIS (Nation of Islam) syntes at spore sig mere og mere ind på.

Malcolm blev ekskluderet af NIS for at ville indkalde en demonstration mod nedslagtningen af 7 islamiske brødre på et bredt grundlag. Malcolm blev undsagt af Imamen, da han offentlig sagde: "Det var en muslimsk moske denne gang, næste gang vil det være en protestantisk kirke, en katolsk katedral eller en jødisk synagoge".

Selv om han efter bruddet konverterede til Islam under en rejse til Mekka, var hans sunni-muslimske engagement mere personligt end politisk, og hans mange Afrika-rejser efter bruddet med NIS fik ham til at bryde radikalt med sit tidligere syn på ikke-sorte. Han sagde i et interview, en måned før han blev dræbt: "Jeg udtaler mig ikke mod oprigtige, velmenende, ordentlige hvide mennesker ... Jeg har lært, at ikke alle hvide er racister ... Jeg udtaler mig mod de hvide racister".

I sin analyse af den sorte bevægelse efter Malcolms død finder Ovenden stor sandsynlighed for, at Malcolm i sin søgen efter alliancemuligheder med anti-racistiske hvide var blevet påvirket af et antal arbejdskampe i slutningen af tresserne, hvor sorte og hvide kæmpede side om side og opnåede forbedringer sammen.

Malcolm var ikke socialist ved sin død, som nogle ellers forsøger at hævde, fordi han var påvirket af de såkaldt socialistiske lande såsom Algeriet og Tanzania; men hans åbenhed i forhold til alliancer med anti-racister og hans sammenkædning af kampen mod racisme med kampen mod kapitalismen sandsynliggør, at han ville være gået i den retning, hvis han ikke var blevet myrdet.

2 brødre fra Black Muslims, som er et andet navn for NIS, sidder fængslet for mordet; men de nærmere omstændigheder omkring attentatet er lidt uklare, og Ovenden peger ganske naturligt på den amerikanske stats interesse i at få lukket munden på Malcolm. I så fald er han jo hverken den første eller sidste revolutionære, der er blevet myrdet, og hvor CIA har haft en finger med.

Bogen er skrevet på et letforståeligt engelsk, er pædagogisk opbygget i 5 små kapitler, som igen er opdelt i underoverskrifter, og bag i bogen er både et index og et overskueligt noteapparat.

Ovendens bud på den anti-racistiske kamp er til gengæld ret traditionelt, og set med danske øjne er bogens værdi først og fremmest, at den placerer Malcolm X blandt sorte revolutionære, som har meget at tilbyde kampen mod racisme og kampen for socialisme. Hvis man tænker på, hvilken indflydelse den cubanske revolutionshelt Che Guevara havde på tressernes og halvfjerdsernes ungdom og deres politiske ideer, tror jeg, man har en ramme for, hvilken indflydelse Malcolm kan få på mange unge. Mange vil tage ham til indtægt. Lederen af NIS, Farakhan gør det, selv om han ønskede Malcolm død, 2 måneder før han ren faktisk døde (s. 9). Jesse Jackson gør det, selv om Malcolms holdning til både demokrater og republikanere var klart afvisende og illusionsløs.

Jens Loller

 

 

www.socialister.dk – 20. november 2019 kl. 03:06