Anmeldelse

Tal dansk, din hund!

Tal dansk, din hund!
Rejs hjem, din hund!
Carsten Svane Hansen fra Kirkernes Raceprogram
Forlaget Systime.
kr. 150,- pr. bind.

Velkommen Mustafa
...gæstearbejderne er særligt velkomne. Først og fremmest fordi denne reserve intet koster os i modsætning til en reserve bestående af arbejdsløse eller husmødre. Har vi ikke brug for arbejdskraften, kan den jo udvises. Byrden ved at holde en reserve falder herved på gæstearbejderen personligt eller hans hjemland. Gæstearbejderen bringer normalt hverken kone eller børn med. Det betyder, at vort erhvervsliv kan vokse hurtigere, idet der ikke kræves sekundære investeringer i børnehaver, skoler, boliger og hvad der ellers følger af at have familier. Endelig er gæstearbejdere særligt velkomne, fordi vi kun behøver at foretage ganske ringe investeringer i nybygninger og maskiner for at sætte dem i gang – de har intet imod forskudt arbejdstid.

Arbejdsgiveren nr. 6, 1970

Således modtog vi de, dengang kaldte, udenlandske arbejdere. Et "velkommen", der afslørede en kynisk opfattelse af mennesker som arbejdsdyr. Men der opstod lynhurtigt "problemer". De var jo ikke helt ligesom os. Pludselig kom deres koner og børn rendende, og så opdagede man, at de havde et andet familiemønster, de så anderledes ud. De lavede også en anden slags mad end os, så de lugtede jo også. Og da de havde deres koner og deraf følger boende, så kunne man jo ikke længere tillade sig at have dem til at bo i barakker mere. Så pludselig blev det klart for enhver, at de jo nok havde tænkt sig at blive boende.

Men disse mennesker, der er lidt mørkere i huden, er der danskere, som frygter. Nogle er bange for dem, mens andre hader dem. Ikke specielt fordi de kender dem. De har vel næppe set dem før. Men de er, siger de, "fremmede".

De to bøger Tal dansk, din hund! og Rejs hjem, din hund! handler "Om Danmark i racismens skygge".

Det første bind handler om det offentlige systems behandling af vores udlændinge. Kort fortalt beskriver bogen, hvordan de møder det danske samfund.

Hele kritikken har udgangspunkt i et humanitært syn, i forhold til hvordan vi behandler de fremmede. Den er desuden et forsøg på at gøre "rent bord" over for de mange myter og de mange forvrængende og mistænkeliggørende historier, der findes om flygtningene og indvandrerne i Danmark. Den er et forsøg på at sætte "fingeren i jorden" og finde ud af de konsekvenser, vores asylpolitik har haft for "de fremmede" og ikke mindst for danskerne! Den søger at give et billede på, hvorhen denne etniske politik har ført – og hvilke problemer, vi i Danmark står over for.

Det andet bind handler derfor om selve racismen. Bogen søger at finde ud af, hvad racisme er for noget. Hvordan racismen arbejder. Den søger at besvare spørgsmålet, om Danmark engang kunne blive et racistisk land. For at kunne svare på dette må CSH nødvendigvis se på, hvad racismen er for en fisk. Men det er også nødvendigt at se på, hvordan danskernes holdninger overfor de fremmede har ændret sig. Hvordan foreninger, enkeltpersoner og politiske partier fører sig frem i denne debat. Den giver et billede af, hvordan medierne spiller en afgørende rolle i den racistiske proces. Bogen spænder derfor vidt: fra filosofiske overvejelser om racismen til en konkret analyse af processen i Danmark.

Efter indvandrerstoppet i ’73 kom vi til at mærke til flere af indvandrernes dagligdag, da de hentede ægtefæller fra deres oprindelsesland osv. Senere, i 80’erne, skulle vi opleve konsekvenserne af nyhederne i TV-Avisen med de mange sociale problemer, borgerkrige og andre almindelige krige, som verden oplevede. Pludselig kom en "strøm" af palæstinensere, tamiler, iranere, irakere osv. halsende hertil. Men en kraftig stramning af udlændingeloven i ’85 samt yderligere stramninger i administrationen af denne i ’87, satte en betydelig stopper for mængden af de accepterede asylansøgninger. Ellers har verdens krige osv. og de dermed følgende flygtninge medført, at forskellige særlove blev indført for at stoppe netop den pågældende menneskemasse. Og i ’91 kunne Den Danske Forening da også fremsætte flere prognoser om at i år 2050 skulle flygtningene udgøre omkring 23,7 millioner mennesker. "Du godeste!", tænkte sikkert mange. DDF var iøvrigt ikke så højlydt begejstret, da Danmarks Statistik offentliggjorde et overslagsskøn på, at i år 2020 skulle flygtninge, indvandre, deres børn og børnebørn højst udgøre ca. 8,6% af den samlede danske befolkning.

Men fra vores "bløde" racisme, de “dumsmarte bemærkninger” osv. er der jo langt til Sovjets antisemitisme, Sydafrikas apartheid, til Tysklands nazisme. Derfor har mange, især fra den parlamentariske yderste højrefløj, sagt at der ingen racisme er i Danmark. Men man glemmer ofte, at forud for de berygtede gaskamre, som mange forbinder med den egentlige nazisme, gik netop den "bløde" racisme. Tyskerne besluttede jo ikke sådan vupti at slå alle jøder ihjel. Denne beslutning lå som kulminationen af en lang politisk proces, der havde rødder mange år tidligere. Et middel til at forklare denne proces, som CSH kalder "den racistiske proces", fremlægger CSH i bøgerne. Han opererer med tre nøglebegreber: statsracisme, hverdagsracisme og politisk racisme. Statsracismen er den racisme, der er nedlagt i lovgivningen og de administrative bestemmelser eller følger af den praktiske administration og fortolkning af reglerne. Hverdagsracismen er de holdninger, som får den virkning, at de "fremmede" fastholdes som fremmede og i realiteten nægtes adgang til goder, som ellers burde være tilgængelige for alle, bl.a. ved hjælp af de mange myter etc., der eksisterer om de "fremmede". Den politiske racisme handler om den racisme, der søger at påvirke den politiske beslutningsproces i negativ retning, og visa versa for den politiske anti-racisme. Det er en racisme, der udspringer af det politiske system, som består af de partier, organisationer og personer, som kæmper om fordelingen af samfundets værdier. Det er en kamp mellem såvel racistiske som anti-racistiske grupper, hvor medierne spiller en afgørende rolle, fordi de påvirker i første omgang hverdagsracismen og senere hen også den politiske racisme. De er måske selvstændige aktører; men CSH påviser, at de i langt de fleste tilfælde lader sig trække rundt i manegen af de mange propagandister, der sidder rundt omkring i Danmark. Endelig er der så nogle ydre strukturelle vilkår, som spiller ind. Disse er de økonomiske og sociale vilkår, som i og for sig spiller en uafhængig rolle; men som sætter rammerne for den racistiske proces, men påvirkes alligevel selv normalt kun i beskedent omfang af racismen.

Modellen går således ud på, at hverdags-racismen bliver påvirket dels af stats-racismen, af medierne, af samfundets strukturelle vilkår, men også folks egne holdninger og fordomme, der er bestemt ud fra hverdagens livsformer. Den politiske racisme styres af det politiske system, propagandister (CSH), der påvirker medierne i bestemte retninger, der sætter de "fremmede" i et dårligt lys. Dette billede påvirker derfor hverdagsracismen til endnu mere negative holdninger i forhold til de "fremmede". Denne holdningsændring afspejler sig så tilbage på medierne, der igen bliver læst, set, hørt af folk i det politiske system.

Det er så CSHs konklusion, at vægtningen i medierne er så ulig i forhold til en reel dækning af de såkaldte "problemer med flygtningene", at Danmark nok for alvor er på vej over i den forkerte grøft. Fordi når man ser på lovgivningen med de kolossale restriktioner på asylansøgningen, de vilkår amterne og kommunerne giver de "fremmede" med krav om danskkundskaber etc. Når man ser på, hvad Den Danske Forening, Per Madsen o. lign. kan få lov til at udtale, uden at man kan kalde dem for racister. Når man ser på, hvad aviser o. lign. fremdriver af mere eller mindre sande historier om flygtninge, der snyder (læs: nasser på) systemet og stikker folk ned osv. Så må man sige, at Danmark i den racistiske proces er inde i en ond cirkel.

Men modellen går galt i byen, der hvor den neglicerer de økonomiske og sociale vilkår. For det første, fordi disse vilkår ofte er grundlaget for folks måde at reagere på. For det andet har CSH, netop fordi han er en god demokrat, fuldstændig overset det vigtige element, at magtens mænd ofte ikke lader sig påvirke af "folkets vilje", men har interesser i at kunne manipulere folket til at tro på de mange fordomme der er overfor "de fremmede", så de forledes til at tro at det hjælper at sparke nedad og ikke opad.

Men kunne man ikke bare skille fårene fra bukkene og sige: "Du er racist!", "Du er ikke racist!". Det ville jo være meget nemt; men sådan er virkeligheden bare ikke. Det er blevet meget sværere at fastholde en påstand om, at en eller anden er racistisk, eller en grad heraf, i en retssal. Når vedkommende anklager for injurier, må man have argumenterne meget godt i orden for ikke at tabe sagen. Dette er også et problem, som socialforskerne støder på, når de behandler racisme. Fordi de er nødt til at skrive i meget abstrakte og delvis uforståelige vendinger, fordi lige så snart de konkretiserer, så anklager deres eksempel dem for injurier, og så er man jo lige vidt.

Til sidst vil jeg stærkt anbefale at læse disse to bøger. Bind 1 er supergod med sit spækkede indhold af facts osv. Den giver mange argumenter mod Den Danske Forenings propaganda. Den fortæller konkret, hvordan lovgivningen er, og hvordan stat, amt og kommune administrerer den. Bind 2 fremstiller mange socialforskeres forsøg på at beskrive hvad, hvem, hvorfor osv. omkring racismen. Men bogen falder i det før omtalte hul og bliver derfor en smule svær at læse, men alligevel stadig meget god. Læs dem! – og gør dig klog på Danmarks asylpolitik og på racismen som sådan.

Jesper Christensen

Toppen af siden

www.socialister.dk – 24. april 2024 kl. 01:44

International Socialisme nr. 3 dec 1992

Temasider

Nr. 3

Hovedmenu

International Socialisme – Nr. 3 – December 1992 – Side 35

Anmeldelse

Tal dansk, din hund!

International Socialisme nr. 3
dec 1992