Fordi omstyrtelsen af kapitalismen stod umiddelbart på dagsordenen, var det af presserende vigtighed at analysere den borgerlige statsmagt og at opsummere erfaringerne fra de hidtidige forsøg på proletariske revolutioner for at finde frem til under hvilken form, proletariatets diktatur skulle udøves. Spørgsmålet om staten var altså for bolsjevikkerne ikke blot et teoretisk, men et praktisk og højst aktuelt spørgsmål.

-o-

De artikler af den tyske revolutionære Karl Korsch, der er samlet i dette udvalg, er skrevet i en epoke, hvor perspektivet med nødvendighed måtte være et andet. Den Russiske Revolution var ikke blevet efterfulgt af revolutioner i Europa, og det kapitalistiske verdensherredømme var ikke blevet styrtet. Efter udmattelsen af de revolutionære kræfter satte en kontrarevolution ind, som muliggjorde en ny, endnu mere totalitær cyklus af det kapitalistiske diktatur.

Det var derfor ikke den mest påtrængende opgave for de få overlevende revolutionære at filosofere over den proletariske stats mulige form, men derimod at analysere de konkrete årsager til, at proletariatet led nederlag såvel i Sovjetunionen, hvor det dog havde taget magten, som i Vesteuropa, samt konkret at undersøge den udvikling, der var foregået med det kapitalistiske statsapparat efter dette nederlag.

“Hvad der er behov for, er altså først og fremmest en grundig analyse af de nye faser, den almindelige statsteori formoder er indtrådt, – stillet som den er over for den eksisterende kontrarevolution.” (p. 115)

Det er ansatser til en analyse af disse “nye faser”, der er indeholdt i dette Korsch-udvalg.

-o-

Et af de aspekter i den kontrarevolutionære udvikling, som Korsch især beskæftiger sig med, er marxismens funktion. Fra at være et frigørelsesinstrument i hænderne på arbejderne og bønderne i Rusland, blev den i samme land forvandlet til en totalitær ideologi, anvendt af den herskende klasse til undertrykkelse af arbejderne og bønderne, og også Hitler hentede en del af sin fraseologi fra marxismen. Det har altså vist sig, at marxismen både kan anvendes revolutionært og kontrarevolutionært. Korsch ønsker derfor

“at undersøge den uhyggelige tvetydighed, i kraft af hvilken et revolutionært diktatur så at sige fra første færd indeholdt sin mulige forvandling til en kontrarevolutionær stat, og en tilsvarende tvetydighed i den marxske teori selv.” (p. 117)

Denne tvetydighed udspringer af, at den revolution, som Marx og Engels agiterer for i Det kommunistiske Manifest, var en demokratisk revolution uden opløsning af den kapitalistiske klasse, men under arbejderklassens ledelse og kontrol (fordi borgerklassen var for svag til selv at gennemføre en borgerlig revolution).

Denne revolution agiterede Marx og Engels for i kapitalismens opblomstringsperiode. Nu, i kapitalismens forfaldsepoke, er en sådan revolution hverken nødvendig eller progressiv, men tværtimod i sin yderste konsekvens kontrarevolutionær, fordi den kan tages i anvendelse som en revolution imod den proletariske revolution.

Korsch nævner et konkret eksempel på denne tvetydighed i en kritik af Det Amerikanske Arbejderpartis program. I programmet agiteres for en revolution, der skal skabe betingelser, under hvilke

“værkstederne arbejder for at tilfredsstille samfundets behov og ikke for at lave profit til private individer og selskaber. Dette og kun dette vil befri det maskineri, der nu bremses af den store kapitalgæld og af umuligheden af at finde solvente købere til varerne.”

Hertil bemærker Korsch:

“Dette angiveligt revolutionære mål for basisindustriarbejdere kan i dag – under krisens pres – endog overtages af den kapitalist, som trues af bankerot, og i Tyskland hører vi Hitler råbe: ‘Den almene velfærd kommer forud for privat velfærd’!” (p. 79)

-o-

Denne tvetydighed var også indeholdt i den bolsjevikkiske marxisme. Den indeholdt naturligvis ingen forudbestemmelse, men blot en abstrakt mulighed for en forvandling af marxismen.

Da det russiske proletariat – efter gennemførelsen af en proletarisk revolution – blev knust som klasse i kampen mod indenlandsk og udenlandsk kontrarevolution, og da det bolsjevikiske parti således var ved magten uden nogen støtte eller kontrol fra arbejderklassen, så måtte den russiske stat blive

“reduceret til en ren og skær drivrem, der overførte den kapitalistiske verdensøkonomis hæmmende og ødelæggende virkninger på de overordentligt små tilløb til en sand socialistisk økonomi, som var blevet opbygget i Sovjetrusland i årene 1918-1919, kaldet den ‘krigskommunistiske’ periode.” (p. 118)

Men at denne kontrarevolution kunne foregå uden at det bolsjevikiske parti blev knust, at det faktisk var partiet, der gennemførte den, viser tvetydigheden i marxismen. Denne tvetydighed er et af de største problemer for den revolutionære socialisme i dag.

-o-

Videreudviklingen af den revolutionære teori for at befri den for dens marxistiske tvetydighed forefindes ikke fiks og færdig hos Korsch. Hér forestår et stort analytisk og teoretisk arbejde, som for en stor del ikke er udført endnu, og som for en stor del kun kan udvikles i takt med klassekampens udvikling. Men Korsch’s bog indeholder særdeles værdifulde delstudier og ansatser, også omhandlende andre problemområder end de ovenfor berørte, til denne videreudvikling. Derfor bør bogen absolut læses af alle, der vil deltage i det revolutionære opbygningsarbejde.

Steen Scheuer

Toppen af siden

www.socialister.dk – 20. april 2024 kl. 12:44

Proletar! nr. 6 nov 1973

Temasider

Nr. 6

Hovedmenu

Proletar! nr. 6 – Side 42-43 – November 1973

Anmeldelser

Karl Korsch: Staten og kontrarevolutionen

Proletar! nr. 6
nov 1973