Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 1 – Oktober 1984 – side 2

Koordineret aktion

10 års erfaring

På brede dele af venstrefløjen har perspektivet om at kunne opbygge en koordineret aktion til gennemtvingelse af overenskomstkravene i mange år stået centralt. I lige så mange år er det mislykkedes, når det er kommet til de afgørende styrkeprøver. Selv om mulighederne i en række tilfælde har været tilstede.

Så langt tilbage som i 1974 vendte DKP’erne sig mod generalstrejke-parolen, som rejstes fra mange arbejdspladser under maj-strejkerne. Svaret til arbejdspladserne var, at der skulle rejses krav om 2,- kr. mere i timen, at der skulle føres en ny politik i folketinget og at der endelig skulle indkaldes til en ny landsdækkende konference.

I 1976 blev DKP’erne på Formandsinitiativ-konferencen presset til at acceptere, der skulle opbygges en landsdækkende koordinering.

Men det blev ved ordene. Konferencen, som fandt sted i slutningen af en omfattende strejkebevægelse, som kulminerede med benzinstrejken, diskuterede ikke med en stavelse, hvordan man konkret styrkede de strejker, som rullede forbi uden for konferencesalen. Benzinstrejken led nederlag, og den aktionsdag, som var besluttet i januar 77, blev en eklatant fiasko.

Bevægelsen væk

Fordi bevægelsen i arbejderklassen nu var væk, var der ikke længere noget pres, som kunne fastholde DKP’erne på en beslutning, som de dybest set var imod.

For udfaldet af OK 83 var det alfa og omega, hvordan havnestrejken faldt ud. Bevidst blev de afsluttende forhandlinger trukket ud, til det virkede mest sandsynligt, at havnearbejderne tabte. Land og Folk argumenterede imod og mange DKP’ere modarbejdede den generalstrejke, som havnearbejderne kaldte ud til, og var dermed én af årsagerne til at de led nederlag.

Endelig så vi her sidst under HT-konflikten, at på trods af en klokkeklar beslutning om at gå i generalstrejke, hvis ikke Schlüter kunne give tilfredsstillende garantier, ja så lykkedes det SiD med velvillig bistand fra DKP at få denne beslutning undergravet, så man måtte nøjes med en »halv« sejr.

Konklusionen på disse erfaringer er, at der ikke kan opbygges nogen sammentømret aktion fra arbejderklassens side, hvis den skal bero på DKP’s velvilje.

Den kan heller ikke opbygges, hvis den ikke bygger på kræfter, som har en meget klar forståelse af, hvad SiD’s rolle vil være i en sådan konflikt. Det var f. eks. helt typisk, at det manglede både under Danfoss-strejken og HT.

Egen indsats

Endelig skal man osse gøre sig klart, at de kræfter til venstre for DKP, som har en sådan klar holdning, er for svage til gennem deres egen indsats at kunne fremkalde masseaktioner.

Derfor skal man meget nøgternt gøre sig klart, at mulighederne for at føre en kamp under overenskomstforløbet, som er styret nedefra, er meget begrænsede, for ikke at sige: Ikke tilstede.

Medmindre der »tilfældigt« opstår en kamp som havnestrejken eller HT-konflikten, som kan være krumtappen i et mere omfattende opgør.

Derfor skal man være forsigtig med at centrere al sin energi omkring de mere formelle datoer og udviklinger, som sker i overenskomstforløbet. Så er man tilbøjelig til at overse de mange små, ja i nogle tilfælde store virkelige kampe, der jo i længden har langt større betydning end de studehandler og korridorforlig, der indgås af pamperne i LO og DA i whisky-sjussernes og cigarrøgens tåger.

Det er det vi ser en fare for i de diskussioner, der kører inden for transportarbejder-forummet, hvor den konference, der formentlig kommer til at ligge i januar, meget nemt kan blive de gode viljers og store armsvings konference, hvor man har sprunget de helt nødvendige led over, nemlig at genopbygge viljen og evnen til at kæmpe selvstændigt og uafhængigt af fagtoppen.

Aktivist

Det kræver, at man til stadighed tager udgangspunkt i de mange små konflikter der er, organiserer indsamlingsarbejdet fra andre arbejdspladser og hele tiden rejser perspektivet om, at kampen må udbredes for at vi kan vinde. Det er helt afgørende, at det gøres på en sådan måde, at det aktivt involverer så mange som muligt.

Se også:
SAA 1: Trampen rundt på stedet
SAA 1: Hvordan vendes vrede til kamp?

Flere artikler fra nr. 1

Flere numre fra 1984

Siden er vist 1128 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside