Socialistisk Arbejderavis
Nr. 102 – April 1994 – side 11
18. maj
Retsstaten står for skud
Peter Tudvad
Politiet har mange fantasifulde forklaringer på deres optræden 18. maj. De skal nu afprøves ved domstolene.
Det retslige efterspil efter gadekampene på Nørrebro d. 18.maj sidste år er nu indledt. Københavns Byret skal tage stilling til, hvilke strafferetlige paragraffer urolighederne falder ind under, for på den baggrund at kunne tage stilling til de 30 sigtedes eventuelle meddelagtighed i disse.
Det, der umiddelbart optager den nyhedshungrende presses opmærksomhed, er naturligt nok de skud, der sendte 11 mennesker på hospitalet. Politiet havde for første gang i fredstid skudt direkte ind i en folkemængde, hvilket forklaredes med de mange sårede betjente, der lå mellem de stenkastende aktivister og politikæden.
Det eneste betænkelige ved politiets fremfærd syntes derfor blot at være, at dets eget skydereglement ikke var blevet overholdt, idet der blev skudt over hoftehøjde, sådan at fire projektiler havde ramt i henholdsvis kæbe, ryg, skulder og mave. Dette forklaredes imidlertid ganske behændigt med, at betjentene i skudøjeblikket var blevet ramt af stenkast, hvorved de var kommet ud af balance og derfor ikke havde været i stand til at tage ordentligt sigte.
Ændrede forklaringer
Dette ville i og for sig have været en plausibel forklaring, var det ikke lige for den detalje, at TV-optagelser, fotos og mangfoldige vidneudsagn godtgør, at der ikke lå sårede betjente foran kæden, da skuddene faldt.
Derfor har politiet i forbindelse med byrettens gennemgang af de generelle omstændigheder nu ændret forklaring: Samtlige 113 skud blev affyret som varselsskud og ikke som sigteskud, hvilket vil sige, at de angiveligt skulle være affyret op i luften i en vinkel mellem 45 og 90 grader!
Varm kartoffel
Denne forklarings absurditet nåede sit klimaks, da en ung mand, der var blevet ramt af et projektil fem cm. under venstre knæ, blev stillet for retten.
I den forbindelse afhørtes politiassistent Flemming Madsen, der ifølge politiets tekniske afdeling havde affyret ikke blot dette, men i alt syv skud. Politiassistenten hævdede, at de alle havde været varselsskud, og kunne derfor ikke forklare, hvordan ikke mindre end fire af skuddende kunne ramme personer i menneskemængden.
De 113 fatale projektiler har udviklet sig til en ganske varm kartoffel for Københavns politi. Ét er, at man har skudt direkte på aktivisterne, et andet, at man fra anklagemyndighedernes side – dvs. politiet selv – har ment sig berettiget til at sigte hovedparten af skudofrene, alene af den grund, at de var blevet ramt.
Kunstgreb
Det er politiet, der står tilbage som sagens egentlige og dunkle midtpunkt. Ikke blot har man søgt at kriminalisere skudofrene, men antageligt motiveret af de utallige forklaringsproblemer i forbindelse med politiets indsats på valgnatten har anklagemyndigheden – altså politiet – foretaget et hidtil uhørt kunstgreb i dansk retspraksis.
Man har nemlig valgt at sigte omkring 15 mennesker for delagtighed i “grov forstyrrelse af ro og orden ved at have deltaget i optøjer i forening med andre” samt medvirken til vold mod tjenestemand i funktion; denne sigtelse ifølge straffelovens § 119 udelukkende beroende på de sigtedes tilstedeværelse under urolighederne!
Retssag mod politiet
Konsekvenserne af domme på dette grundlag vil være, at det fremtidigt kan betragtes som kriminelt at befinde sig på gaden, sådan at politiet har lov til at anholde enhver indenfor aktionsradius. Den anholdte vil herefter uden i øvrigt at have foretaget sig noget af kriminel karakter kunne sigtes ifølge den nævnte § 119, der kalkulerer med en strafferamme på op til 6 års fængsel.
Som konsekvens af disse alvorlige udsigter har en af de sigtede allerede nu bebudet at ville rejse sag mod anklagemyndigheden. Dette kan han gøre med hjemmel i grundlovens § 63 stk. 1. der berettiger domstolene “til at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser”.
Den pågældende mener, at disse grænser uagtet en eventuel frifindelse allerde er overtrådt, da han i snart et år har måttet affinde sig med udsigten til en mulig domfældelse udelukkende begrundet i hans tilstedeværelse på Nørrebro d. 18 maj.
Det vil herefter være op til dommerne at tage stilling til “øvrighedsmyndighedens grænser”, men umiddelbart synes resultatet givet på forhånd, da dommerne ifølge grundlovens § 64 “i deres kald alene har at rette sig efter loven”. Samme lovs § 69 befæster nemlig forsamlingsfriheden, samtidig med at § 80 udelukkende bemyndiger politiet til at “skride ind, efter at mængden tre gange i kongens og lovens navn forgæves er opfordret til at skilles”.
Denne opløbsformular blev ifølge vicepolitikommisær Leo Lærke, der ledte aktionen på Nørrebro, overhovedet ikke blev anvendt forud for anholdelserne. Da der ikke foreligger sigtelse for direkte angreb på politiet, må domstolen derfor med juridisk nødvendighed komme til den kendelse, at sigtelserne er i modstrid med dansk lov.
Nødvendige konsekvenser
Det er nu de folkevalgtes og ikke mindst justitsministerens ansvar at drage omsorg for, at politiet ikke ved domstolenes hjælp får øgede beføjelser. Endvidere må de tage stilling til, om den uvildige undersøgelse af bl.a. politiets rolle d. 18 maj, som rigsadvokat Asbjørn Jensen om få måneder afleverer til justitsministeren, vitterligt er uvildig. Og endelig må de påkende tjenstlige sager mod stenkastende og skydegale betjente, samt naturligvis mod den øverst ansvarlige for disse overgreb, nemlig Poul Eefsen!
Billedtekst:
Politiets gik amok den 18. maj
Se også:
SAA 102: Politiets rolle: Et simpelt redskab
SAA 102: Film: Jim Sheridan: “In the Name of the Father”: Håbet om retfærdighed
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed