Socialistisk Arbejderavis
Nr. 105 – Juli 1994 – side 3
IS mener
Aldrig mere fascisme
Udnævnelsen af en række fascistiske ministre i Italien er en advarsel om, at den europæiske fascisme og nazisme stadig er en trussel, der skal tages alvorligt.
En række borgerlige politikere i bl.a. Danmark forsøger at bagatellisere de italienske fascister ved at fremhæve, at fascisterne er valgt demokratisk, og at fascisterne vil være nødt til at overholde de parlamentariske spilleregler. Og at “neo”-fascisterne ikke er så slemme som Mussolini og Hitler.
Den slags bagatellisering af fascismen er hørt før. Nemlig i 20’erne og 30’erne. Dengang belærte borgerlige politikere os om, at Hitler skam var demokratisk valgt og nok ikke så slem, når det kom til stykket.
Vi skal ikke lade os narre af, at nutidens fascister forsøger at opbygge en pæn facade, hvor de på skrømt tager afstand fra barbariet i 30’erne og 40’erne. Deres forbilleder er stadigvæk Hitler og Mussolini.
Fascisterne skal ikke have ret og plads til at ytre sig. Retten til ytrings- og organisationsfrihed kan ikke gælde for organisationer, der vil fratage det store flertal disse rettigheder.
Det er ikke ligegyldigt, hvordan vi bekæmper nazisterne. Det kan på et tidspunkt være nødvendigt at stoppe nazisterne med vold. Men vold er ikke det rigtige middel over for nazisterne i dag.
Nej til hærværk
Det store flertal i befolkningen tager ikke nazisterne alvorligt. Afbrænding af deres busser, hærværk mod deres mødelokaler og slagsmål med deres vagtværn og lignende aktioner vil derfor blive mødt med hovedrysten. Og mange vil konkludere, at anti-nazister er lige så farlige som nazisterne selv. Begge parter vil blive opfattet som slagsbrødre, der skal spærres inde. Det vil svække modstanden mod nazisterne.
Slagsbrødre
Dette er lige nøjagtigt, hvad nazisterne ønsker. Et af deres vigtigste våben er gadekampe, og hvis de kan isolere anti-nazisterne fra befolkningens sympati, så har de opnået en vigtig sejr. Gadekamp og slagsmål er nazisternes hjemmebane, og det er ikke dér, vi skal slå dem.
Hvis man kun satser på fysisk magt overfor nazisterne, så forsvinder det politiske indhold.
De tyske kommunister forsøgte i 1930’erne at bekæmpe nazisterne voldeligt ved at organisere regulære kampenheder. Men disse kampenheder tiltrak mange folk, som alene var interesseret i slagsmålene.
Det betød for det første, at kampen mistede det politiske indhold om, at nazismen er en fjende for hele arbejderklassen. For det andet udviklede der sig flere steder et grotesk “broderskab” mellem kommunistiske og nazistiske slagsbrødre.
Langt de fleste ønsker nazisterne langt væk. Opgaven for anti-nazister er at forklare, hvordan folk selv kan være med til at stoppe nazisterne. Hvis nazister vil holde et offentligt møde, så skal vi opfordre de ansatte til at nedlægge arbejdet, så mødet ikke kan afholdes.
Når nazierne deler propaganda ud i boligkvarterer, så skal vi kontakte beboerforeninger og beboere og få dem til at protestere mod propagandaen. Ved nazistiske overfald skal vi hurtigt organisere demonstrationer sammen med fagforeninger, beboerforeninger og andre i lokalområdet.
Organisér afskyen
Anti-nazisternes vigtigste opgave er at organisere den afsky, som langt de fleste føler overfor nazisme, og give plads til, at den aktive modstand kan blive så bred og omfattende som muligt.
Billedtekst:
Anti-nazisternes vigtigste opgave er at organisere den afsky, som langt de fleste føler over for nazisme.
Se også:
SAA 105: Anti Nazi League: Fascismens to ansigter. Det er muligt at stoppe dem
SAA 105: Aldrig mere fascisme
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed