Socialistisk Arbejderavis

Nr. 107 – September 1994 – side 8

Studenterliv anno 1994

Hårdt pres og dårlig økonomi. Aktioner gi’r resultater

Harald Lillevang

I disse dage begynder mere end 43.000 unge på en videregående uddannelse. Samtidig er der 22.000 andre unge, der er blevet nægtet adgang til en uddannelse. Det er det største antal uddannelsessøgende, der nogensinde er blevet afvist. Konkurrencen om uddannelsespladserne har aldrig været så hård som i år.

Den hårde konkurrence om uddannelsespladserne betyder selvfølgelig, at mange af dem, der møder op på landets universiteter, seminarier og andre uddannelsessteder, føler sig som de heldigt udvalgte og har meget store forventninger til fremtiden som studerende.

Mange vil blive skuffede. Tilværelsen som studerende er dybt præget af den politik, som borgerlige undervisningsministre har ført i de sidste 12 år, hvor de vigtigste hensyn har været effektivisering og rationalisering. Resultatet af denne politik har været et stadigt større pres på den studerende såvel fagligt som økonomisk og socialt.

Harald Lillevang beskriver her de studerendes vilkår og muligheder for at slås for at få dem forbedret.

Ensretning, elendig økonomi og nul bolig, er hvad der venter de studenter, der nu starter på en videregående uddannelse

De høje adgangskrav til de videregående uddannelser har betydet, at gymnasieuddannelserne mere og mere har udviklet sig til en kampplads. Det gælder først og fremmest om at score høje karakterer i gymnasiet, hvis du skal have en chance for at komme videre i det uddannelsesforløb, du ønsker. Formålet med gymnasierne er, som det så smukt lyder, at være "almen dannende". Men karakterræset har betydet, at den almene dannelse mere og mere tager form af konkurrence og individualisme, hvor rundsave på albuerne er mere dannende end samarbejde og faglig fordybelse. En lignende udvikling er i gang på de videregående uddannelser.

Stopprøverne efter 1. studieår kræver, at du skal bestå nogle bestemte eksaminer for at vise, at du er “studieegnet”. Lykkedes det ikke efter 2 forsøg, mister du studiepladsen. Efter indførelsen af stopprøverne er første studieår meget illustrativt blevet kaldt for “4.g”.

Stramme SU-regler

Reglerne for udbetaling af SU er blevet strammet meget. SU udbetales kun i en periode, der svarer til den normerede studietid. Hvis du tager længere tid om at gennemføre et uddannelsesforløb, får du ingen penge til at leve for i den sidste tid. Desuden er udbetalingen af SU afhængig af de såkaldte “studieaktivitetskrav”. Det betyder, at du skal gå op til eksaminer og følge undervisningen i den rækkefølge og efter den tidsplan, som studieplanen foreskriver.

Den normerede studietid for en kandidatuddannelse på universitetet blevet forkortet med 1 år. Der er stadig de samme krav til pensum og faglige kvalifikationer, men du har nu kun 5 år til at tilegne dig de nødvendige færdigheder.

Alle disse stramninger peger imod en faglig diciplinering og ensretning af de studerende. Mulighederne for selv at tilrettelægge sit uddannelsesforløb er blevet meget forringet. Der er ikke plads til at fordybe sig i et emne, som ikke lige står på studieplanen. Der er ikke plads til at angribe de faglige problemstillinger fra nye eller kritiske vinkler.

Niveauet falder

Resultatet af stramningerne er, at det faglige niveau falder, og arbejdspresset på den enkelte studerende vokser.

Udover den faglige disciplinering og det stigende arbejdspres, har enhver studerende, der ikke kan blive forgyldt af rige forældre, konstante økonomiske problemer. Statens uddannelsesydelse for udeboende er på 3.310 kroner om måneden før skatten er betalt. Enhver studerende ved, at det ikke er nok til at leve for.

Det bliver også bekræftiget af tal, som Forbrugerstyrelsen regner med i deres pjece “Overlev på SU”. Her er opstillet et regnestykke over det månedlige forbrug for en enlig kvinde, der lever på et niveau “der må anses for at være bredt accepteret i den danske befolkning”.

Regnestykket viser, at der er et månedligt forbrug på 4.270 kr. udover udgifter til husleje og telefon. Herudover har den studerende udgifter til bøger, fotokopier og andet undervisningsmateriale, som let løber op i 4.000 kr. om året.

Det betyder, at den studerende bliver tvunget til at optage dyre studielån og arbejde ved siden af studierne, hvilket medfører et yderligere arbejdspres på den enkelte studerende, der reelt ikke er tid til, hvis studierne skal passes.

Løntrykkere

Men mange studerende kommer til at spille en meget uheldig rolle på et presset arbejdsmarked. Den store arbejdsløshed betyder, at der er hård kamp om de ledige jobs. Mange studerende bliver tvunget til at tage jobs hvor løn- og arbejdsforholdene er helt urimlige. Da de fleste studerende står udenfor fagforeningerne, kan arbejdsgiverne bruge deres arbejdskraft som løntrykkere og undergravere af de arbejdsforhold, som andre arbejdere kæmper for at bevare og forbedre. Det er specielt et problem indenfor hotel- og restaurationsbranchen, rengøring, handel og andre lavtlønsområder.

Hvert år i september bugner avisernes boligsider og Brugsens opslagstavler af nødråb fra studerende, der mangler et sted at bo. Mange må flytte for at kunne begynde på deres nye uddannelsesplads. Men boligmarkedet er helt utilstrækkeligt til at opfylde behovet for billige boliger.

Kollegiernes ventelister er overfyldte og billige lejligheder er umulige at få fat på. Det betyder, at tusindvis af studerende begynder deres nye tilværelse som boligløse.

I år regner man med, at 5.000 nye studerende står uden tag over hovedet ved semesterstart. Det giver et fint spillerum for det sorte boligmarked. Betingelserne for at få et sted at bo er ofte tårnhøje udgifter til en privat værelsesudlejer eller store beløb under bordet til en boligspekulant.

Aktioner gi’r resultater

Studerendes aktioner i 1991 fik fjernet depositumordningen. Det samme kan ske med stopprøverne.

De 43.000 nye studerende, der starter på en videregående uddannelse, møder elendige forhold. Mange bukker under for presset, og falder fra studierne.

Andre bider tænderne sammen, og forsøger at klare sig igennem forløbet med skindet på næsen. Men der er andre muligheder. De forhold, som studerende har i dag er ikke uforanderlige. En stærk studenterbevægelse, der er indstillet på at kæmpe for forandringer og bygger på de studerendes aktivitet, har muligheder for at ændre forholdene.

For nogle år siden indførte den daværende borgerlige regering et depositum på 500 kr., som alle studerende skulle betale for at blive optaget på en videregående uddannelse. Depositumbetalingen var et led i regeringens bestræbelser på at indføre øget brugerbetaling for offentlige ydelser. Aktive studerende rejste en kampagne mod depositumbetalingen, og i efteråret 1991 lykkedes det at rejse en betalingsboykot, hvor 25 % af de nye studerende nægtede at betale deres depositum. Aktionen pressede politikkerne til at droppe ordningen og tilbagebetale pengene til de studerende.

Stopprøver

Sidste år blev stopprøverne indført på alle videregående uddannelser. Det udløste massive protester og flere aktioner fra de studerende, som krævede, at stopprøverne skulle fjernes. Næsten alle folketingets partier stod bag indførelsen af stopprøverne.

I dag har Socialdemokratiet ændret holdningen til prøverne. Hvis det lykkes for aktive studerende at genrejse protesterne og aktionerne mod stopprøverne, har studenterbevægelsen endnu en sejr indenfor rækkevidde.

En stærk studenterbevægelse kommer ikke af sig selv. Det kræver, at studerende, der ønsker forandringer, finder sammen og gør noget aktivt ved tingene.

Internationale Socialister er med til at samle aktive studerende til at handle sammen. Men vi arbejder ikke kun for en aktiv studenterbevægelse. Vi opfatter de studerendes forhold som et resultat af et samfund, der er skruet helt forkert sammen. Derfor arbejder vi for at ændre hele samfundet i en socialistisk retning.