Socialistisk Arbejderavis

Nr. 107 – September 1994 – side 8

Studenterliv anno 1994

Ulige adgang til uddannelser

Jakob Nerup

Det officielle Danmark praler ofte med den lige og frie adgang til uddannelserne. Den frie adgang er kun for dem med de høje karakterer, men hva’ så med den lige adgang.

Lige adgang skulle betyde, at der ikke er forskel på mulighederne for uddannelse uanset social herkomst og situation. Socialdemokratiet lancerede i 70’erne parolen: “Lighed gennem uddannelse.”

Under den skulle fremtidens uddannelsespolitik føres. Det skulle medføre, at unge fra det store flertal i befolkningen (arbejdere og lønmodtagere) i meget større antal kom ind på de videregående uddannelser. I antal er der selvfølgelig kommet mange flere, men den procentvise andel er uforandret siden 70’erne.

De lange videregående uddannelser er stadig forbeholdt eliten i danmark, og er derfor socialt skæve.

Forudsætningen for at komme ind på universiteterne er gode karakterer. Alle kender det helvedes karakterræs og kampen for at klare sig godt i alle fag. De borgerlige påstår, at i dette ræs er vi alle lige, men det er en lodret løgn. De gymnasiale uddannelser bygger på elitens kultur, livsform og indhold, og diskvalificerer således det store flertal.

Finkulturen, magtens selvfølgelighed, ingen sociale bekymringer og afstanden til det håndværksmæssige eller rutineprægede arbejde præger undervisningen. Det betyder, at elitens børn allerede i undervisningens indhold og tilrettelæggelse er favoriserede, fordi det er deres verden, livsstil og kultur, der videreføres.

Dette afspejles i en undersøgelse foretaget i Norge i 70’erne (tabel 1).

Tabel 1: Karakterernes sociale fordeling
Erhvervsgruppe	Dårligt	Godt	Meget godt
1.(Arbejdere)	17,1%	52%	18,9%
2.(Funktionærer)	9,2%	49,2%	34,3%
3.(Akademikere/selvstændige)	3.6%	37%	54,5%

Når elitens børn får de bedste karakterer i gymnasiet kommer de også ind på universiteterne. Naturligvis er der også mindre studieegnede elitebørn, som ikke kommer på universitetet og en del andre unge fra det store flertal.

Skæv fordeling

Men fordelingen er enormt skæv og faktisk lige så socialt skæv som i 30’erne. Tabel 2 viser resultaterne fra en undersøgelse af studerende på samfundsfag ved København universitet, årgang 1992.

Tabel 2: Fordeling på socialgrupper
Socialgruppe	% af befolkningen	% af studerende
1.(de rigeste)	8%	35%
2.(velhavende)	14%	26%
3.(middel)	27%	23%
4.(arbejdere)	32%	12%
5.(Fattigste)	17%	3%

De studenter, der klarer studierne og får job bagefter, bliver også eliten i samfundet. Når over-Danmark får de bedste karakterer, kommer på universitet og bagefter får de højtlønnede jobs, er ringen sluttet. Man kan sige, at de få som bliver født rige også ender med rigdom, hvorefter deres børn får de bedste karakterer osv. I en ny statistik fra Danmarks Statistik om “indkomster og formuer”, fordeler det sig som i tabel 3.

Tabel 3: Fordeling på indkomst og formue
Uddannelse	Gennemsn. personindk.	% af voksne
Lange videregående	307.000 kr.	3%
Faglig/håndværk	181.000 kr.	35%
“Kun” folkeskole	113.000 kr.	27%

Øget ulighed er fremtiden

Uddannelsessystemet er altså ikke bare et spejl på uligheden i det danske samfund, men også konstrueret til at fastholde den. Når der indføres stopprøver, så favoriseres elitens konkurrencevante børn atter en gang. Når SU’en er så elendig, at alle studerende tvinges til mange timers ugentligt erhvervsarbejde, fremmer det uligheden.

Elitens unge behøver ikke arbejde så meget og de ikke så studietrimmede unge fra arbejderklassen får elendige studiebetingelser. Derfor er en kamp mod stopprøver og for bedre SU også en kamp mod uligheden og elitens privilegier.

Se også:
SAA 107: Studenterliv anno 1994: Hårdt pres og dårlig økonomi. Aktioner gi’r resultater

Flere artikler fra nr. 107

Flere numre fra 1994

Se flere artikler om emnet:
Uddannelse

Se flere artikler af forfatter:
Jakob Nerup

Siden er vist 1848 gange.

Redirect = 0