Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 109 – November 1994 – side 3

IS mener

Stop hetzen mod de arbejdsløse

Mange husker sikkert helt tydeligt, at Nyrup-regeringen i lang tid har sagt, at kampen mod arbejdsløsheden var den allervigtigste opgave.

I efterårets valgkamp fik den ikke for lidt med løfter om at skabe mange nye jobs i den offentlige sektor. Nu har piben fået en ganske anden lyd. Nu skal de arbejdsløse have kniven for struben. Rådighedsreglerne skal strammes op. Et embedsmandsudvalg under arbejdsminister, Jytte Andersen, har barslet med en række forslag om, hvordan a-kasserne skal presse de arbejdsløse til enten at tage elendige jobs eller ryge ud af dagpengesystemet.

Få nye job

Regeringens behov for at angribe de arbejdsløse skyldes ikke, at der er ubesatte jobs, eller at der samlet bliver ret mange nye arbejdspladser.

Merbeskæftigelsen er kun på omkring 5.000 for hele 1994. Regeringens økonomiske politik får ikke arbejdsløsheden til at falde. Regeringen har erkendt det og forsøger nu at forklare det med, at det er helt normalt, at et økonomisk opsving ikke giver flere jobs i starten.

Regeringen kunne passende have tilføjet, at økonomiske opsving ikke automatisk giver flere jobs eller økonomisk fremgang for almindelige mennesker. Det økonomiske opsving i USA har således ikke givet almindelige mennesker flere forbrugsmuligheder.

Angrebene på de arbejdsløse skal ses i forlængelse af, at Nyrupregeringen nu leder efter syndebukke, og her er de arbejdsløse et nemt offer.

De har svært ved at forsvare sig, fordi de enkelte arbejdsløse står alene uden kollektiv organisering. Derfor kan de køre en masse myter om de arbejdsløse uden, at de arbejdsløse samlet kan komme med modsvar.

Flakehalse er opspind

Myterne om flaskehalse og, at arbejdsløse ikke vil tage anvist arbejde, har, hver gang de er blevet undersøgt, vist sig at være det rene opspind. Alligevel bruger Nyrupregeringen igen de slidte myter.

Forklaringen er, at når regeringen ikke kan knække arbejdsløshedskurven ved at skaffe flere jobs, så kan de knække kurven ved at angribe de arbejdsløse, og smide dem fra dagpenge over på bistand.

Det er vigtigt, at imødegå angrebene på de arbejdsløse. Splittelse mellem folk i arbejde og de arbejdsløse vil blive brugt uhæmmet af regeringen og arbejdsgiverne frem mod de kommende overenskomstforhandlinger.

Arbejdsløsheden er ikke de arbejdsløses skyld. Den skyldes i stedet det økonomiske system, hvor de bliver produceret efter profit i stedet for behov. Derfor skal vi bekæmpe kapitalismen og forsvare de arbejdsløse.

Se også:
SAA 109: Svindel om mangel på arbejdskraft

Flere artikler i serien Leder

Flere artikler fra nr. 109

Flere numre fra 1994

Siden er vist 1788 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside