Socialistisk Arbejderavis
Nr. 110 – December 1994 – side 9
Marxisme i hverdagen
Bag sløret
Martin B. Johansen
Islams voksende indflydelse i Mellemøsten og blandt indvandrere i Vesteuropa er af mange blevet tolket som en trussel mod det moderne vesten og alle dens rettigheder som fx ytringsfrihed og kvindefrigørelse.
Mange steder bliver islam fremstillet som en røst fra fortiden, som skal bekæmpes. Det konkrete symbol for denne kamp er blevet de slør eller tørklæder, som muslimske kvinder bærer.
I Frankrig vil regeringen udelukke piger fra skolegang, hvis de bærer tørklæder. I Danmark blev en ung kvinde for nylig nægtet en praktikplads på et socialkontor, fordi hun insisterede på at beholde sit tørklæde.
Der er intet nyt i, at en del politikere fra højrefløjen benytter disse sager til at puste til fremmedhadet. Men det nye er, at de har fået tilslutning fra kredse, som ellers har forsvaret indvandreres ret til at videreføre deres egen kultur. De siger, at sløret er et symbol på islams kvindeundertrykkelse og dermed en trussel mod den grad af frigørelse, som kvinder i Vesteuropa trods alt har opnået.
Det er dog en misforståelse at tro, at man hjælper kvinderne fra indvandrerfamilierne ved at forbyde dem at bære slør. Alene det faktum, at den ekstreme højrefløj bl.a. bruger sløret i den racistiske hetz, burde overbevise om, at anti-racister snarere skal forsvare kvinders ret til at bære slør, end de skal angribe det.
Opium for folket
Men det er også vigtigt at forstå, hvilken rolle religionen spiller i de moderne samfund. Karl Marx beskrev religion med de velkendte ord “folkets opium”. Men han sagde også om religion, at den er “de undertryktes røst, hjertet i en hjerteløs verden”.
Alle de store verdensreligioner er opstået i samfund, hvor det store flertal måtte finde sig i ekstrem fattigdom og ekstrem undertrykkelse fra magthaverne. I den slags samfund gav religionen et håb om, at der trods alt var en vej ud af elendigheden.
Det vigtige ved den forklaring er, at det er de færreste, som dyrker en religion for religionens egen skyld. Det normale er, at folk søger religiøse forklaringer på baggrund af de sociale forhold, de står i.
Det er derfor forkert at sige, at tilhængere af islam søger tilbage til verden i det 7. århundrede. Det ville svare til at sige, at kristne ønskede sig tilbage til år 0.
Tilslutningen til islam er tværtimod et forsøg på at finde et svar på problemer, som livet i det 20. århundrede betyder for mange mennesker.
Det er i denne sammenhæng, man skal se den indflydelse, som islam er begyndt at spille blandt indvandrere i de vesteuropæiske lande. For mange kvinder byder livet i de moderne europæiske storbyer ikke på meget andet end fattigdom, fremmedhad og fornedrelse.
Nutidige svar
Islam giver et svar på disse problemer. Selv om mange kvinder må finde sig i bestemte krav til deres påklædning og krav om at respektere deres fædres og mænds autoritet, så kan det være at foretrække frem for den vestlige kulturs kommercielle udnyttelse af kvindekroppen. For bag ved kravene om tilsløring og mændenes autoritet ligger der også et krav om at beskytte kvinders værdighed.
Socialister er ikke enige i, at islam eller andre religioner er nogen løsning. Religionens svar er altid, at hvis blot alle mennesker adlød Koranen eller Bibelen, så ville alle problemer blive løst. Men det er et tvetydigt svar, fordi det på den ene side tilbyder en vej ud af undertrykkelsen, men på den anden side tilslører, at undertrykkelsen skyldes et økonomisk system, der sætter profit over mennesker. Det er også et farligt svar, fordi det afleder folks vrede mod systemet til at vende sig mod folk, der ikke adlyder religionen – kvinder, der ikke bærer slør, bøsser, andre kulturer osv.
Men det vil være forkert at angribe religionen eller religionens symboler, som det er tilfældet, når der stilles krav om forbud mod tilsløring. Det vil være en indrømmelse til racisterne, der hele tiden har påstået, at det er indvandrernes kultur, der skaber fremmedhad.
Tværtimod vil et forbud mod tilsløring forøge de islamiske fundamentalisters indflydelse blandt unge indvandrere, fordi de vil føle sig endnu mere fremmede over for det samfund, de lever i. Svaret er at vise, at der et alternativ til både religion og undertrykkelse. Hvis samfundet kunne tilbyde alle mennesker et ordentligt job, uddannelse, bolig og respekt for deres kultur, så ville der ikke være brug for at søge tilflugt i religiøs overtro.
Se også:
SAA 110: Islamisk fundamentalisme: Trussel mod de herskende
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed