Socialistisk Arbejderavis
Nr. 112 – Februar 1995 – side 15
Nyt fra IS
Støt alle de, der slås
Vinterkulden har endnu ikke haft succes – hverken når det drejer sig om vejret eller om aktiv handling mod racisme, nedskæringer og fyringer.
Der har i januar måned været en række markante strejker og demonstrationer.
På Rådhuspladsen i København blev der demonstreret for asyl til de 18.000 bosniske flygtninge, og ugen efter var der demonstration mod kommunens nedskæringer i daginstitutionerne. På demonstrationerne solgte IS 85 aviser.
Men det er ikke kun i København, der har været demonstrationer. I Århus, Odense og Ålborg blev der demonstreret for asyl til de bosniske flygtninge.
Og nogle af de førsteårs-studerende på RUC forsøgte at organisere en deponering af deres stopprøver. Det lykkedes desværre ikke. IS deltog ved deponeringen hvor der blev solgt 10 aviser.
Ruslands invasion i Tjetjenien fik IS til at tage initiativ til en demonstration foran Ruslands ambassade. Deltagerantallet var begrænset, men alligevel blev der solgt 8 aviser.
Det gik bedre på overenskomstkonferencen i Horsens hvor 300 fagligt aktive diskuterede de aktuelle overenskomstforhandlinger. Her solgte IS 50 aviser.
Godt støttearbejde
Sidst har IS været på banen i støttearbejdet for de århusianske skraldemænd. IS tog initiativ til dannelse af en støttekomité i København og til at rejse støttearbejdet i flere byer.
På gadesalgene af Socialistisk Arbejderavis samlede IS ind til skraldemændene. På en enkelt week-end blev der indsamlet over 1500 kr af de københavnske afdelinger.
Der er kommet enkelte nye IS’ere i januar måned. En i Haderslev, to i Randers og en i Østerbro.
Vi har også tegnet mange nye abonnenter af Socialistisk Arbejderavis. Vi er nu oppe på 124 nye abonnenter og har så tre uger endnu til at nå målet på 200 nye abonnenter. Så bare klø på. Endelig bliver der 2 nye IS afdelinger fra februar. En afdeling i Nørresundby og en på Amager.
Se også:
SAA 112: Gør som skraldemændene
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe