Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 112 – Februar 1995 – side 16

Gør som skraldemændene

Hans Erik Madsen + Ågot Berger

Skraldemændene i Århus kunne tvinge en total sejr igennem, fordi de fra første dag var fuldt aktive med at skaffe støtte.

Skraldemændene vandt en totalsejr i løbet af 7 dage. Konflikten blev en styrkeprøve omkring arbejdernes ret til at bruge strejkevåbnet – og en aktiv faglig klubs ret til at ytre og organisere sig.

Sejren er set i bakspejlet enestående. For skraldemændene var oppe imod stærke kræfter. Et flertal i byrådet bakkede op om ledelsens massefyring. Borgmester Thorkild Simonsen og Venstres rådmand, Hans Schiøt, gik åbent ud og svinede skraldemændene til.

Den totale sejr kan få stor betydning  for andre arbejderes selvtillid og tro på, at kamp nytter. Og modsat: havde de tabt, ville troen på egne kræfter og solidaritet være faldet på landets arbejdspladser.

“Det her resultat var aldrig opnået uden en fantastisk opbakning fra resten af fagbevægelsen. Fra Brønderslev til Esbjerg, fra Silkeborg til Kastrup og alt der i mellem. Ordet solidaritet har måske fået et nyt indhold,” siger brancheklubformand Finn Kristensen.

I København, Århus, Ålborg, Silkeborg og Brønderslev var der arrangeret tillidsmandsmøder og planlagt støttekomiteer. Skraldemændene i København havde besluttet at holde frokostmøde foran arbejdsretten med 130 skraldevogne den dag, konflikten skulle behandles.

Metalarbejdspladser i Århus og København diskuterede at nedlægge arbejdet, hvis arbejdsretsdommen gik imod skraldemændene. Og skraldemændene selv mente, at fagbevægelsen måtte svare igen med generalstrejke, hvis arbejdsretsdommen gik dem imod.

Skruebrækkere

Truslen om skruebrækkervirksomhed under konflikten svirrede hele tiden. Turde ledelsen sætte andre til at tømme skrald? Var der andre arbejdere, der ville lave konfliktramt arbejde?

Blandt kollegaerne indenfor Jysk Industrirenovation var holdningen klar: Vi rører ikke skidtet. Og blandt arbejderne på byens forbrændingsanlæg var holdningen: Vi vil ikke arbejde ikke under politibeskyttelse, hvis politiet bliver sat til at bryde skraldemændenes blokade.

Havde selskabet sat andre vognmænd til at køre skraldet, ville det have været at kaste benzin på bålet. Konflikten ville have eksploderet, for skraldemændene havde tilsagn fra nær og fjern om, at folk ville stå blokadevagter. Og der er ingen tvivl om, at skruebrækkerne ville have været jaget vildt over hele byen.

“På gulvplan var man villig til at benytte de kampskridt, der batter. Sammenholdt med, at vi har en stærk faglig klub, der var i stand til at handle så resolut med blokader, appeller om støtte, klistermærker, arbejdspladsbesøg, aktivisering af så mange som muligt gjorde det, at vi vandt.

Sammenholdet skraldemændene imellem har været fantastisk. Ikke på noget tidspunkt har der været afstemninger – hele tiden har vi handlet i fuld enighed. Og så fik sammenholdet jo en ekstra tand, da vores koner og kærester dannede en støttekomité og sagde ‘Vi vil ikke tage skraldet’,” siger Finn Kristensen.

Trumfkort

Hans Erik Madsen, talsmand for skraldemændene, sagde efter, at sejren var i hus:

“Det er de nemmeste forhandlinger, jeg har været med til indtil dato. Hver gang de pressede på for en modydelse for, at alle kom ind, i form af en skriftlig advarsel til alle, eller at vi afskrev os retten til at strejke, så lagde vi vores trumfkort på bordet: Vi fortsætter konflikten.”

Skraldemændene vandt en total sejr

Skraldemændene vandt en principiel og vigtig sejr, som ikke bare berørte dem selv, men alle fagligt aktive på arbejdspladserne

Baggrunden for konflikten var, at skraldemændene i Århus den 31. januar strejkede i protest mod et nyt udspil til en lokalaftale.

De opfattede udspillet som en krigserklæring: deres tryghedsaftale var væk, fyringer og øget flextid stod lige for, fuld dækning i 26 uger ved arbejdsskader var strøget, arbejdsmængden kunne øges med 4% uden betaling osv.

Samtidig var de stærkt utilfredse med de håndører, som SiD havde indgået forlig om på transportområdet.

Arbejdsgivernes svar på strejken  var helt uhørt: Samtlige skraldemænd blev fyret. Nu skulle der luges ud blandt “ballademagerne”, dvs. de fagligt aktive.

Resten af skraldemændene kunne søge deres job igen. Hvis dommen i arbejdsretten gik ledelsen imod, ville man privatisere dele af firmaets for ad den vej at komme af med ballademagerne.

Selvtilliden og handlekraften i ledelsen fejlede ikke noget ved konfliktens start. Men som dagene gik, måtte de trække den ene udtalelse efter den anden tilbage og til sidst erkende deres totale nederlag: alle fyringer blev trukket tilbage. Alle er sikret fuld økonomisk dækning.

Forsøg fra ledelsen på at stramme op på advarselssystemer og regler for fyringer blev afvist. Og et forsøg på at få skraldemændene til at indgå en fredsaftale samt give borgerne i byen en undskyldning faldt til jorden.

Som rosinen i pølseenden skraldemændene en uddannelsesfond med en startkapital på 200.000 kr.

Billedtekst:
Hvis ledelsen havde forsøgt at bruge skruebrækkere, var konflikten eksploderet. Sympatien med skraldemændene var nemlig meget stor.

Se også:
SAA 112: Nyt fra IS: Støt alle de, der slås

Flere artikler fra nr. 112

Flere numre fra 1995

Se flere artikler om emnet:
Faglig kamp 1991-2000
Faglig kamp (DK): Skraldemænd/renovation

Se flere artikler af forfatter:
Hans Erik Madsen
Ågot Berger

Siden er vist 1317 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside