Socialistisk Arbejderavis
Nr. 113 – Marts 1995 – side 10
De nye tanker kommer fra gulvet
Ellen Christensen
De århusianske skraldemænd vandt konflikten i januar. En vigtig grund var, at koner og kærester støttede aktivt.
Socialistisk Arbejderavis har talt med Margit Sørensen, hvis mand har været skraldemand i mere end 20 år.
Selv har Margit gennem flere år været faglig aktiv på slagterier. Efter at hendes sidste arbejdsplads blev lukket for godt et år siden, har hun været arbejdsløs. Men som hun selv siger: “Jeg har det med at gå og blande mig i forskellige ting.” Således også i konflikten på renovationen.
Ensidig hetz
- Det, der fik konerne op på mærkerne, var Århus Stiftstidendes ensidige hetz mod skraldemændene, fortæller Margit Sørensen.
- Bl.a. bragte Stiften kun indlæg, der tog afstand fra skraldemændene. Avisen skrev om alt det affald, der hobede sig op, men ingen fortalte om at der f.eks. i forbindelse med påske og jul ikke bliver fjernet affald i flere dage, uden at det plejer at blive gjort til et problem.
- Thorkild Simonsen, borgmesteren, udtalte sig, som om han havde alle århusianere bag sig, og antydede, at nu måtte man have en anden ordning på skralden.
Lykkedes det at stoppe pressens hetz?
- Jeg syntes, det lykkedes os at komme godt ud. Der var f.eks. en kronik skrevet af en skraldekone, der sammenlignede skraldemænds og sygeplejerskers vilkår. Det er jo det, vi skal have folk til at forstå. At det her også kan ramme dem. Skraldemændene er jo ikke noget specielt folkefærd. De er håndværkere, faglærte og ufaglærte, og bliver måske nok nedvurderet af mange. Men det er bevidste folk, der kender til det, de har med at gøre.
Direktøren og formanden for selskabsbestyrelsen var ude med nogle meget bombastiske udtalelser om nogle ballademagere, der skulle smides ud.
- Jeg ved ikke, hvem det skulle være, men jeg ved, at tingene går galt, når arbejdsgiveren ikke forstår at samarbejde. Konflikten startede, fordi ledelsen provokerede med et udspil, der skar alle goder væk. Skraldemændene strejkede en dag, resten af tiden var de faktisk fyrede. Det var også noget, pressen hele tiden glemte.
- Jeg tror, vi kommer længst med samarbejde, men når vi ikke kan komme igennem med noget, så må vi bruge de våben, vi altid har haft, og som skraldemændene stadig forstår at bruge. Det kan da ikke være gammeldags at slås for sine rettigheder i 1995. Som arbejdere har vi kun vores arbejdskraft at sælge, og den sælger vi naturligvis så dyrt som muligt. Vi går jo ikke på arbejde for vores blå øjnes skyld.
Skruebrækkerne
Hvordan har du det med de skraldemænd, der gerne ville arbejde trods konflikten?
- Altså, jeg forstår ikke, hvad der rører sig i deres hoveder. Vi har da godt nok organisationsfrihed, siger de, men man kan da ikke stille sig uden for de organisationer, der forhandler løn og arbejdsvilkår. Det har altid været sådan, at når der er noget, så holder vi stuemøde, eller hvad vi nu kalder det, og så følger vi allesammen trop. Man kan da ikke forlange, at andre skal slås for vores arbejdsvilkår. Hvis man vil nyde, så må man også yde.
Hvad var sværest under konflikten?
- Det værste var, at stemningen i byen, dvs. blandt almindelige arbejdere, blev vendt mod skraldemændene. Det var en konflikt, som ledelsen på renovationen helt klart fremprovokerede. De formelle ting omkring fyringerne var ikke i orden. Den ene dags strejke blev ikke engang indmeldt til det fagretlige system, og derfor havde ledelsen ikke en chance for at vinde sagen i Arbejdsretten.
- Fagbevægelsen og Socialdemokratiet kan da heller ikke holde til, at folk bliver smidt på gaden, blot fordi de strejker.
- Det var en tåbelig fremfærd fra ledelsen, og den styrkede blot sammenholdet blandt skraldemændene.
Fællesskabet omkring skralden har nu altid været godt. Ikke kun ved fester, men også ved sportsarrangementer og arrangementer for børnene er hele familien med. Man må gå med i fællesskabet, også når der er strejke.
Fællesskabet
Rækker fællesskabet ud over deres egne rækker?
- For et år siden var skraldemændene meget populære, da de kom med deres forslag til orlovsorning. Ideen var at tage en gruppe arbejdsløse ind som afløsere, og så lade de faste skraldemænd holde orlov hver fjerde uge. I dag er der ca. 25 afløsere inde, og alle er glade for ordningen, selv arbejdsgiveren.
- Jeg synes tit, det er sådan, at når der for alvor skal flyttes noget og tænkes nye tanker, så kommer de vises sten fra arbejderne. Men det får ikke lov til at komme igennem, fordi det kommer fra gulvet. Derfor havde arbejdsministeren også så travlt med at afvise skraldemandsmodellen i første omgang.
- Men vi kan ikke bare hele tiden lade os føre med strømmen. Så bliver vi bare trampet på, ind imellem må vi sige stop.
Hvordan med økonomien under en konflikt?
- Nu nåede konflikten jo kun at vare en uge, men økonomien kan da hurtigt blive et problem for nogle arbejdere. Det skal man være åben overfor, og derfor undersøge de forskellige muligheder.
- Jeg er selv prioritetsbestyrer for kreditforeningen, men jeg er da ikke blevet borgerlig af den grund. Tværtimod synes jeg, at jeg med årene er blevet mere bevidst om mine rødder.
Billedtekst:
Koner og kærester til de fyrede skraldemænd organiserede sig og var på den måde med til at vinde konflikten.
Se også:
SAA 113: Sprang op som en løve ...
SAA 113: Skraldemænd i Skælskør
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed