Socialistisk Arbejderavis
Nr. 114 – April 1995 – side 5
Århus
Total strejke kan fjerne nedskæringer
Anders Schou
Byrådets spareplaner i Århus er blevet mødt af de største demonstrationer i 10 år. En total strejke kan sætte byen på den anden ende.
De aktionerende pædagoger og medhjælpere i Århus står overfor et afgørende valg.
Enten optrapper de deres aktioner og går i total strejke mod et byrådsflertals spareplaner, eller også tilføjer borgmester Thorkild Simonsen og kommunen de ansatte et nederlag, som vil betyde fortsatte forringelser på området.
To fredage i marts måned nedlagde personalet arbejdet – for første gang siden 1987, og pædagoger og medhjælpere gik i tavs demonstration rundt om rådhuset. Omkring 22 kommunale fagforeninger samlede ca. 10.000 til en demonstration som gik imod kommunens spareplaner. Demonstrationen var den største i Århus i ti år.
Men Borgmester Thorkild Simonsen og et borgerligt-socialdemokratisk flertal i byrådet vil fortsat gennemføre budgetbesparelser på 10 mill. kroner. På daginstitutionsområdet rammer besparelserne pædagogisk personale, rengøring og havemænd. Samtidig stiger taksterne i vuggestuerne, og kommunen kan anbringe flere børn i de enkelte institutioner. Dertil kommer Århus kommunes planer om økonomisk decentralisering, der gør ledere og forældrebestyrelser ansvarlige for at administrere den stadig mindre pose penge, som politikkerne bevilliger.
Aktiv strejke
5-6000 pædagoger og medhjælpere i aktiv strejke kan sætte Århus på den anden ende. Institutionerne kan uddele løbesedler og samle støtte på arbejdspladser og foran supermarkeder i lokalområdet. Og daginstitutionspersonalet har lettere end normalt ved at opnå opbakning fra de øvrige kommunalt ansatte, fordi mange andre har været i aktion mod spareplanerne.
Pædagoger og medhjælpere har også stor opbakning fra de fleste forældre. På et møde blandt 450 forældre-bestyrelsesrepræsentanter stemte 90% for at nedlægge bestyrelserne hvis kommunen gennemfører den økonomiske decentralisering. Og på en institution holdt forældrene børnene hjemme en dag i protest mod nedskæringsplanerne. Sympatiserende forældre kan samle støtte på deres egen arbejdspladser, hvis daginstitutionspersonalet går i total konflikt.
Alternativ
De ansatte har en mulighed for at samle almindelige århusianere mod Thorkild Simonsens spareplaner. Men aktionsledelsen ville ikke anbefale en total strejke, da tre institutioner foreslog det på personalets stormøde 23. marts. Der var intet alternativ til ledelsen, så dens holdning havde stor betydning for, at kun knap 10% støttede forslaget.
Ledelsen mente, at medierne skabte et dårligt klima for strejke. Derfor burde forældrene gå forrest og ændre mediebilledet, mens de ansatte foreløbig burde nøjes med pæne symbolske aktioner.
Men Århus Stifttidende bliver ikke til en propaganda-avis mod nedskæringer fordi de ansatte opfører sig pænt. Tværtimod er det eneste som kan ændre Stifttidendes dækning, at aktive pædagoger og medhjælpere når ud til lige så mange mennesker som avisen. Avisen skal jo trods alt sælges.
Og forældrene er en meget mere spredt gruppe end de ansatte, som mødes på institutionerne hver dag. Derfor har forældrene brug for en strejke til at bakke op om.
Pædagoger og medhjælpere, som ønsker en total strejke, bør snakke sammen, så de kan vende stemningen på kommende stormøder. Det haster med at skabe opbakning bag en storstrejke inden folk mister gejsten, når pæne aktioner ikke giver nogen respons hos en stejl borgmester.
Billedtekst:
For første gang siden 1987 har personalet i Århus’ daginstitutioner nedlagt arbejdet.
Se også:
SAA 114: Silkeborg: Strejke gav 2 nye stillinger
SAA 114: Tårnby: Kommunen fik et pusterum
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe