Socialistisk Arbejderavis
Nr. 114 – April 1995 – side 8
Overenskomsten 1995 – sådan gik det
Brug chancen – sig nej til pamperne
Tom Christiansen
Overenskomsten vil næppe ende i storkonflikt. Alligevel er det vigtigt, at så mange som muligt afviser fagtoppens elendige kompromis.
Selv om overenskomstforhandlingerne denne gang næppe resulterer i storkonflikt, er det uden tvivl de mest komplicerede forhandlinger indenfor de sidste 10 år.
Årsagen er, at forventningerne og utilfredsheden i arbejderklassen har gjort det svært for arbejdsgiverne og fagtoppen at strikke et forlig sammen, som forhandlerne kunne komme tilbage og forsvare over for medlemmerne. Mest udtalt er det for sygeplejerskerne, som denne gang fra starten af har gjort det klart, at de var mere end parate til at strejke for at få mere i løn.
Forvarsel til Metal
Et forvarsel om problemerne fik toppen i Metalarbejderforbundet, da de havde ingået et forlig med industriens arbejdsgivere. På mindst fem metalarbejdspladser gik folk i endagsstrejke med skibsværfterne Lindø og Danyard i spidsen. Ikke for at protestere mod arbejdsgiverne, men mod deres egne forhandlere i Dansk Metalarbejderforbund.
På trods af situationen besluttede industriens arbejdsgivere, som lige akkurat har et flertal i Dansk Arbejdsgiverforening, at spille højt spil.
Selvom det bragte splittelserne i arbejdsgiverforeningen frem i åbent lys, valgte de en konfrontationslinie, da de forkastede forligene indgået på transportområdet, fordi de angiveligt var for dyre.
Industriens satsning bygger formentlig på to vurderinger. For det første vidste arbejdsgiverne, at fagtoppen inden for industrien for alt i verden ikke ville have konflikt, ligesom de også vidste, at Metal-toppen var parat til at indføre den fleksible arbejdstid.
Det kom frem, da Dansk Metalarbejderforbund holdt kongres i efteråret. Hovedbestyrelsen havde foreslået, at kongressen skulle åbne for fleksibel arbejdstid. Selvom de delegerede på kongressen stemte forslaget massivt ned, kunne arbejdsgiverne se, at metaltoppen kun behøvede en god undskyldning for at indføre den fleksible arbejdstid. Den undskyldning fik de, da arbejdsgiverne kørte konfrontationslinien i stilling.
Den anden vurdering, arbejdsgiverne må have foretaget er, at de, der skulle organisere modstanden mod forliget, var for svage til at kunne få forligene stemt ned.
“I har ikke forstået en skid”
Industriens arbejdsgivere fik i hvert fald ret i den første vurdering. Metaltoppen krøb til korset og accepterede den fleksible arbejdstid.
Til metalmedlemmernes berettigede harme over metaltoppens brud på kongressens vedtagelser, var formanden Max Bæhrings arrogante svar: “I har ikke forstået en skid af det hele.”
Toppen i SID er en anelse mindre arrogant, men indholdet er det samme. På SIDs repræsentantskabsmøde konkluderede Hardy Hansen: “Vi tog røven på hele det borgerlige Danmark og fastlagde linien ved de netop afsluttede overenskomstforhandlinger. Gennem et stort sammenhold mellem vore grupper, der støttede hinanden, skabte vi gode resultater.”
Men hvis man er almindelig SiD-medlem, mærker man hverken noget til støtten eller sammenholdet.
Fagtoppens kompromissøgende linie gør sig også gældende indenfor Dansk Sygeplejeråd. De trak sig ganske vist ud af forhandlingerne med de kommunale arbejdsgivere og har varslet konflikt, fordi lønforhøjelserne i forliget var for små.
Men den måde toppen i sygeplejerådet har varslet konflikten på, undergraver fra starten af strejkens effektivitet. For det første er det kun en lille del af sygeplejerskerne, som der er varslet konflikt for. For det andet har man holdt sygeplejerskerne på de hospitaler, som hører under Hovedstadens Sygehusfællesskab, udenfor konflikten. Såfremt de kommer i strejke, bliver det tidligst en måned efter de andre sygeplejersker. Ydermere bliver de københavnske sygeplejersker slet ikke spurgt om deres holdning til et eventuelt forhandlingsresultat. Det bestemmer Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse suverænt.
Effektiv strejke
Hvis fagtoppen havde ønsket en effektiv strejke, ville de have varslet konflikt for alle sygeplejersker på én gang og for højest at have et minimalt nødberedskab kørende. I stedet har Dansk Sygeplejeråd indbygget en splittelse blandt sygeplejerskerne fra starten.
Overenskomsterne på det private område skal nu til urafstemning og afstemningsresultatet bliver offentligtgjort d. 20. april. Sandsynligheden for, at forliget bliver forkastet, er ikke særlig stor, fordi afstemningen foregår efter forligsmandsloven. Det vil sige, at alle mæglingforslagene bliver afstemt under et – uanset om der er tale om to- eller treårige aftaler. Desuden skal der, foruden at være et flertal af de afgivne stemmer, også være 35% af samtlige stemmeberrettigede, der stemmer nej, før forliget bliver forkastet.
Til sammenligning udgjorde alle stemmerne ved overenskomstforhandlingerne i 1993 kun 34% af de stemmeberettigede. Så selvom alle havde stemt nej, ville forslaget alligevel have været vedtaget.
Utilfredshed kan gå to veje
Men chancen er der; det er mange år siden, at utilfredsheden med de indgåede forlig har været så stor som nu. Men utilfredsheden kan gå to veje. Enten resignerer folk, og undlader at stemme, fordi de mener, at det alligevel ikke kan nytte noget, og så får vi en lav stemmedeltagelse. Eller også møder folk op og stemmer nej.
Alle aktive bør gøre en indsats for, at nej’et bliver så stort som muligt. Selvom det ikke bliver stort nok til at kunne forkaste mæglingsskitsen, vil det være et vigtigt signal til fagtoppen om, at de ikke har medlemmernes opbakning til de slappe kompromisforslag.
Enkelte grupper, bl.a. sygeplejerskerne, kommer i strejke. De vil løbe ind i en massiv mediekampagne om, at de er egoistiske og kun tænker på at grabse så stor en bid af kagen som muligt, så der ikke er noget til de andre offentligt ansatte. Socialister må aktivt støtte dem, der kommer i konflikt, og arbejde på, at de ikke bliver isoleret.
Det indeholder forliget
Det er lang tid siden, at forhandlerne afskrev arbejdspladsernes krav om nedsat arbejdstid, højere løn og afspadsering af overarbejde.
Det forlig, som forligsmanden offentliggjorde torsdag d. 30. marts for 70.000 LO-medlemmer, er stort set identisk med de forlig, der tidligere er indgået, dog på den måde, at det “kun” indeholder en hensigtserklæring om fleksibel arbejdstid. Det skal forhandles færdigt i december. Lønstigningen er helt den samme som i de andre forlig, nemlig 1,90 kr. i år og 2,25 kr. næste år. På minimallønsområdet er lønstigningen udskudt til 1. juli. Men det er lige meget, for der er ikke ret mange på minimalløn, der kommer til at mærke lønstigningen.
Med det seneste forlig, er hele det private område nu dækket, og forligsmand Asbjørn Jensen har godt bakket op af fagtoppen og arbejdsgiverne valgt at sammenkæde alle forligene på det private område. På den måde forsøger de at sikre sig imod, at forlig indenfor områder, hvor utilfredsheden er særlig stor, bliver stemt ned.
Hvad kan du gøre?
- Hvis du er på en arbejdsplads, hvor der skal stemmes, så sørg for, at arbejdspladsen holder møde, hvor man diskuterer, hvad der står i forliget.
- Sørg for at folk stemmer på arbejdspladsen, og at stemmesedlerne bliver samlet ind og sendt kollektivt til fagforeningen.
- Foreslå arbejdspladsen, klubben eller fagforeningen at vedtage udtalelser, der anbefaler at stemme nej til mæglingsforslaget.
- Støt de grupper, der kommer i konflikt: få en fra gruppen af de strejkende ud på din arbejdsplads eller skole for at fortælle om deres kamp og samle penge ind. Vedtag støtteudtalelser til de strejkende.
Billedtekst:
Metal-formanden Max Bæhrings svar til medlemmer, der kritiserer overenskomsten: “I har ikke forstået en skid af det hele”.
Forligsmanden, Asbjørn Jensen, håndhæver de udemokratiske afstemningsregler, der gør det næsten umuligt at forkaste et forlig.
Se også:
SAA 114: Solidaritet skal være mere end ord
SAA 114: Kun kamp gi’r resultater
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed