Socialistisk Arbejderavis
Nr. 120 – 5. oktober 1995 – side 4
SiD’s kongres
Vil ikke lade VKZ vinde
Jens Klüver
SiDs netop afholdte kongres markerede, at arbejderklassens utilfredshed med regeringens og toppen i Socialdemokratiets VKZ-politik er voksende.
Kongressen sagde klart nej til regeringens planer om angreb på de arbejdsløse. De fritstillede Ri-Buschauffører blev hyldet for deres udholdenhed og kongressen tilkendegav, at en stor del af den socialdemokratisk dominerede fagbevægelse ikke vil lade Venstre vinde Ri-Bus konflikten.
Hardy Hansen sagde bl.a.: “Privatisering er et våben i en rå fordelingskamp. Når private går ind i hidtil offentlige opgaver, er det ikke for at tjene os andre. Det er for at tjene på os andre. Profit er drivkraften for al privat erhvervsvirksomhed".
Forsvarer arbejderklassen
Forsvaret for arbejderklassen og de svage var kongressens kendetegn. Regeringens hjemmeserviceordning blev angrebet for at genindføre herskab og tjenestefolk.
“På et tidspunkt, hvor man siger, at vi ikke har råd til tilstrækkelig uddannelse, hospitalshjælp osv., kommer man gud hjælpe mig med et forslag om statsstøtte til gulvskrubning og støvsugning i de bedrestilledes hjem,” sagde Hardy Hansen i sin mundtlige beretning.
De borgerlige medier har i årevis forsøgt at få erklæret klassekampen for død. Strejker og aktioner imod nedskæringer og for bedre løn og arbejdsforhold, bliver betegnet som levn fra fortiden. I deres øjne er der en fælles forståelse for, at når arbejdsgiverne har det godt, så har alle det godt.
Når SiDs kongres holder fast i, at vi lever i et klassesamfund, og hævder, at der stadigvæk er klassekamp, så skaber det forstyrrelse i de borgerliges og højrefløjssocialdemokraternes glansbillede af dagens Danmark. Derfor kaster de sig over Hardy Hansen og SiD.
De borgerlige håber, at fagforeningerne udvikler sig til at blive serviceorganisationer for medlemmerne. Hardy Hansen udtrykte det således: “Vore modstanderes ønskedrøm er, at vi skal strække våben, opgive vores berettigede kamp og omdanne vores stolte forbund fra at være en kamporganisation til at være et ligegyldigt lønsekretariat under Dansk Industri.”
Når de borgerlige og højrefløjen i Socialdemokratiet er så ivrige efter at latterliggøre SiD, hænger det nøje sammen med, at de frygter mest af alt, at almindelige arbejdere ikke bare vil acceptere, at de rige scorer større profit på de svages bekostning.
De borgerlige kommentatorer har i forbindelse med partiet Venstres nyligt afholdte jubelkongres ellers prøvet på at forklare Venstres popularitet med, at de står for klare ideologiske holdninger til, hvordan samfundet skal indrettes.
Men netop de klare ideologiske og politiske markeringer omkring dagpenge fra SiDs kongres og SiDs beslutning om at arbejde for at ophæve fredspligten i hovedaftalen, bliver af de samme kommentatorer betegnet for at være beton.
Træerne vokser imidlertid ikke helt ind i himlen. Drivkraften bag de klare markeringer fra SiD-kongressen var ikke så meget forbundstoppen og Hardy Hansen, men derimod presset fra forbundets medlemmer og de delegerede.
Hvis SiDs top fra start af havde givet de fritstillede chauffører deres fulde opbakning, ville chaufførerne forlængst have vundet kampen. I stedet prøver SiD-toppen at strikke et kompromis sammen med arbejdsgiverne uden om de fritstillede chauffører. Ligesom Hardy Hansen på kongressen opfordrede chaufførerne til at acceptere et lumpent kompromis. SiD-toppen har holdt sig tilbage fra konsekvent at støtte chaufførerne med undskyldninger om, at SiD ville blive idømt en kæmpe bod for at overtræde fredspligten.
Ophæv fredspligten
Men medlemmerne vil det anderledes. Derfor vedtog kongressen, at SiD skal arbejde for at fredspligten bliver ophævet, selvom ledelsen var imod.
Hvis det lykkedes SiD at få den fjernet, vil det medføre, at arbejdere kan strejke mod en arbejdsgiver, der begår grove overenskomstbrud, og mod asociale lovforslag. Fagforeninger vil dermed kunne støtte strejker og aktioner uden at risikere en bod i arbejdsretten.
Nu efter kongressen er det vigtigt, at medlemmernes pres på forbundstoppen bliver fastholdt, så kongressens klare markeringer bliver til mere end blot ord på et stykke papir.
Se også:
SAA 120: Vi mener: Manden de hader (Hardy Hansen)
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed