Socialistisk Arbejderavis
Nr. 121 – 19. oktober 1995 – side 6
Kampen mellem Stalin og Trotskij
Socialisme er frigørelse – ikke en slavelejr
Jørn Andersen
Intet har som stalinismen skadet socialismens navn.
Den socialisme, som for socialister fra Marx til Lenin stod for menneskets frigørelse, blev af Stalin forvansket til undertrykkelse og slavelejre.
Trotskij kæmpede imod stalinismen for en socialisme fra neden
Da Berlin-muren faldt i 1989 havde de fleste mennesker i to generationer sat lighedstegn mellem stalinisme og socialisme. “Vil I have det lige som i Rusland?”, var det spørgsmål, der mødte enhver, som erklærede sig som socialist.
I dag er stalinismen død som en betydende strømning i arbejderbevægelsen. Det giver mulighed for igen at opbygge en ægte socialistisk bevægelse byggende på Marx’ og Lenins ideer om socialisme fra neden.
Trods stalinismens mangeårige dominans på venstrefløjen har der nemlig altid været et alternativ, en opposition, som holdt fast i de socialistiske principper. Den mest fremtrædende blandt disse var Leon Trotskij.
For bolsjevikkerne var det klart, at revolutionen ikke ville kunne overleve Rusland alene. Lenin gentog dette utallige gange. Ikke som en abstrakt formulering om det socialistiske endemål, det var helt konkret: “Den fulde sandhed er, at uden en revolution i Tyskland, vil vi gå til grunde,” skrev han i 1918.
Men revolutionen i Tyskland led nederlag, og den russiske revolution blev isoleret. Arbejderklassen, der havde gennemført revolutionen, var blevet alvorligt svækket i borgerkrigen, og deres demokratiske magtorganer, sovjetterne (arbejderrådene), var i realiteten kun en hul skal. Reelt regerede bolsjevikpartiet på vegne af arbejderne.
Man havde været nødt til at give indrømmelser til bønder og småkapitalister for at få gang i fødevareproduktionen i det borgerkrigshærgede land. Inden for statsapparatet måtte man bruge tidligere zaristiske embedsmænd og officerer.
I 1924 lancerede Stalin parolen om “Socialisme i ét land”. Nu skulle revolutionen ikke længere reddes af arbejderklassen i andre lande. Faktisk var det ikke længere revolutionen, der skulle reddes, men staten Rusland. “Socialisme i ét land” var en samlende parole for de ovennævnte sociale kræfter, der ville forsvare den russiske stat, men ikke revolutionen.
Uden et perspektiv om international revolution kunne forsvaret for Rusland kun betyde konkurrence på det kapitalistiske verdensmarked. Altså konkurrence om, hvem der er bedst til at udbytte arbejderklassen.
l 1928 havde kontrarevolutionen sejret. Rusland var blevet et statskapitalistisk klassesamfund.
Det var et 3-dobbelt nederlag. For den russiske arbejderklasse. For håbet om en international arbejderrevolution. Og værst: For den revolutionære bevægelse, som enten blev fysisk udslettet eller underlagt Stalins udenrigspolitiske interesser.
Det er et af historiens tragiske paradokser, at den stalinisme, der betød kontrarevolution og blodige nederlag for arbejderklassen, alligevel blev samlingspunkt for militante arbejdere verden over. Millioner har under stalinismens banner troet, at de kæmpede mod undertrykkelse og for socialisme.
Med murens fald i 1989 kollapsede de stalinistiske regimer og dernæst de stalinistiske partier. Og selv om nogle få forsøger at puste liv i det stalinistiske kadaver, er der langt flere, der nu spørger, om der ikke var et alternativ.
Trotskijs kamp mod stalinismen falder i to faser:
Indtil 1933 kæmpede han som en del af “Venstreoppositionen”. De kritiserede bureaukratiseringen og Stalins internationale “fejltagelser”. Men deres vigtigste bidrag var at vise, at der faktisk var et alternativ til Stalins parole om “socialisme i ét land”.
Venstreoppositionens alternativ bestod af to gensidigt afhængige elementer: Gennem 1) en genrejsning af arbejderdemokratiet kunne revolutionen overleve, indtil der 2) forhåbentlig snart kom en revolution i endnu et vigtigt land.
l 1929 blev Trotskij smidt ud af Rusland og levede resten af sit liv i eksil. Han opgav dog ikke kampen – tværtimod: I årene indtil 1933 kæmpede han for at få det tyske kommunistparti til at indgå i en arbejderenhedsfront med socialdemokraterne for at bekæmpe Hitlers nazister, men forgæves.
Læren er vigtig at huske: Nazismen kan ikke bekæmpes af et – nok så heltemodigt – mindretal af militante aktivister. Nazismen er et forkert svar på reelle problemer, og kan kun bekæmpes gennem en fælles kamp af den klasse, der har mest at tabe ved nazismens sejr, nemlig arbejderklassen.
Efter Hitlers sejr erkender Trotskij, at de stalinistiske partier er tabt for revolutionen og at Stalins regime ikke kan reformeres.
Trotskij nåede aldrig frem til en analyse af, at det stalinistiske regime var et statskapitalistisk klassesamfund. Han opfattede bureaukratiet som et snyltende lag på revolutionen. Og han mente, at fordi produktionsmidlerne i Rusland stadig var ejet af staten, så var Rusland stadig en form for arbejderstat. Han kaldte det en degenereret arbejderstat.
Men det er ikke de formelle ejendomsforhold, der er afgørende for, om bureaukratiet var en klasse. Spørgsmålet er: Hvem har kontrollen? Og det havde Stalin og bureaukratiet. På samme måde som DSB ikke bliver mindre kapitalistisk af, at de er ejet af staten.
Selv om Trotskij tog fejl her, er hans analyse af bureaukratiet dog stadig det eneste seriøse udgangspunkt for alle senere marxistiske analyser af de stalinistiske regimer. Trotskij bruger resten af sit liv på at genopbygge selvstændige revolutionære socialistiske partier.
Trotskijs skrifter om Tyskland, om den spanske revolution og borgerkrig osv. er utroligt levende og konkrete.
Men Trotskijs vigtigste bidrag var, at han holdt den røde fane hævet – på trods af stalinismen.
Han opnåede “kun” at samle mindre grupper omkring sig. Det centrale spørgsmål for disse små grupper af revolutionære, såvel som det er for revolutionære i dag: Hvordan kan vi få indflydelse i arbejderklassen? Hvordan kan vi begynde at udfordre de socialdemokratiske og stalinistiske ideer? Hvis de socialistiske ideer skal blive til virkelighed, er det nødvendigt, at de forbindes til levende mennesker, til de arbejdere, der slås. Så længe de kun bliver i hovederne på et lille mindretal, er de nytteløse.
Med murens fald kollapsede stalinismen som en betydelig strømning i arbejderbevægelsen. Dette er et historisk fremskridt, som gør det langt lettere for socialister i dag end i de foregående to generationer.
Alligevel finder vi rester af stalinisme tilbage. Dels er der de erklærede stalinister i KPiD og DKP-ml. Det centrale spørgsmål til dem er: På hvilken side stod I, da muren faldt? Vi kan kun begræde dem, der vil forsvare Stalin, Ceaucescu, Honecker osv. og ser deres fald som fuldbyrdelsen af kontrarevolutionen.
Men der er også rester af stalinisme i de ikke-stalinistiske organisationer – Rebel, Enhedslisten, Rød Ungdom og ikke mindst de autonome. Ingen af disse organisationer hylder officielt hverken Stalin, Enver Hoxha eller Kim-il-Sung. Men mange tror på Castros Cuba som et alternativ og mangler en ordentlig forklaring på stalinismen.
Her er det afgørende at holde fast i, at socialisme kun har mening, hvis den forstås som arbejderklassens befrielse af sig selv. Ellers ender man med at støtte én form for undertrykkelse af arbejdere, mens man bekæmper en anden.
Stalinismen kan ikke genrejses, men liget stinker stadig. Det vil ikke lykkes stalinisterne at overbevise ret mange om, at de terrorregimer, der faldt endeligt i 1989, er et perspektiv, der er værd at stræbe efter.
Socialisme fra neden har derimod en verden at vinde. Det er det eneste realistiske svar på et døende kapitalistisk system, som ødelægger millioner af menneskers liv hver eneste dag.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed