Socialistisk Arbejderavis
Nr. 122 – 2. november 1995 – side 3
"Vi har lukket Frankrig"
Jacob Nøhr Schubart
5 millioner franske arbejdere strejker mod regeringen. Og Chirac’s opbakning er faldet til 20%.
500.000 demonstrerede i sympati med de franske kommunalarbejdere
“Vi har lukket Frankrig ned. Vi har vist at vi kan bringe regeringen til fald.” Sådan sagde en strejkende fransk arbejder efter, at fem millioner arbejdere havde lammet landet med en et-dags generalstrejke. Situationen i Frankrig viser i en nøddeskal, hvordan arbejderklassen – det store flertal – kan tage magten i samfundet, hvis de selv vil det.
Strejken er det bedste svar på regeringens angreb på folks levevilkår. Men strejken er også det bedste modsvar til den racisme og fremmedhad som Le Pen's nazistiske Front National står for, fordi de forener sorte og hvide arbejdere i en solidarisk kamp for ordentlige vilkår for alle. Den fælles kamp giver håb til arbejderklassen i stedet for at drive den mod fortvivlelse og racisme.
Fastfrysning af løn
Det var regeringens forslag om en fastfrysning af lønnen fra næste år for offentligt ansatte, der fik folk på gaden. Forslaget berørte kun en lille del af den franske arbejderklasse, men det gjorde folk så rasende, at det fik mange til at strejke i sympati og solidaritet med de offentligt ansatte.
Det anslås, at omkring 500.000 deltog i demonstrationer landet over. Demonstrationerne viste den enorme vrede, der er mod Chirac og hans mange brudte løfter. I Paris’ centrum var gaderne blokeret af hundredtusinder demonstranter, der krævede Chiracs og den konservative Juppé-regerings afgang.
Overflødige
Hvis arbejderklassen ville, kunne den fælde præsident Chirac og den konservative regering. Men lederne i de store fagforbund ønsker ikke, at aftvinge regeringens afgang. For det ville jo vise folk, at de selv kan lave om på tingene og dermed overflødiggøre fagforeningsbosserne.
Derfor vil fagforeningerne gribe enhver mulighed for at forhandle med regeringen, selvom det kun bliver om små lønstigninger, og alle de andre spørgsmål, de strejkende har sat på dagsordenen, bliver ignoreret.
Så hvis de strejkende arbejdere vil vinde, må de organiserer deres egne solidariske netværk på gulvplan og samtidig lægge et hårdt pres på deres fagforeningsledere om ikke at indgå i rådne forhandlingsforlig.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed