Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 123 – 16. november 1995 – side 4

Racisme og diskrimination anno 1995

Syndebukke – Nej tak

Ellen Christensen

Mange politikere påstår, at indvandrere kommer forrest i køen. Men i virkeligheden hører indvandrerne til de socialt dårligst stillede.

I de 25 år, der er gået efter, at indvandrerstoppet blev indført i 1970, er de racistiske fordomme mod flygtninge og indvandrere vokset enormt.

Indvandrere og flygtninge bliver gjort til syndebukke for, at “danskere” går arbejdsløse og boligløse, fordi de angiveligt tager arbejdet og de få ledige boliger for næsen af indfødte danskere.

Men sandheden er en anden. Årsagen til, at der er arbejdsløshed, er ikke, at der er for mange indvandrere, men at arbejdsgiverne ikke synes, at de får profit nok ved at sætte arbejde i gang. Når der er boligmangel, er det ikke fordi boligerne bliver taget for næsen af danskere, men fordi der bliver bygget for få huse, folk har råd til at bo i.

I virkeligheden er det indvandrerne, der er kommet til at betale den højeste pris i form af arbejdsløshed og social nød. I kampen om jobbene, står folk med fremmedartede navne eller mørkere hud allerbagest i køen. For dem er racisme og diskrimination blevet en del af dagligdagen.

Racismen er ikke kommet på grund af tilfældigheder eller manglende viden om indvandrere og flygtninge. Arbejdsgivere og politikere spekulerer bevidst i at oppiske fremmedhadet. Partiet Venstre har indført i sit program: “at muslimske og buddhistiske kulturer ikke kan tilføre den danske kultur noget positivt.”

Rigspolitiet har lavet en undersøgelse, der skulle påvise, at udlændinge er mere kriminelle end danskere. Det er altsammen benzin på racismens og nazismens bål og må derfor bekæmpes.

Facts om indvandrerne

Arbejdsløshed blandt 16 – 24 årige:

danskere: 11,5%

tyrkere: 41,8%

pakistanere: 30,9%

eks-jugoslaver: 26,2%

Andel af familier, hvor der er mere end én person pr værelse i lejligheden:

danskere: 6%

tyrkere: 70%

pakistanere: 72%

eks-jugoslavere: 52%

Drenge på 18 år uden afgangseksamen fra skolen:

danskere: 2%

tyrkere: 29%

Der er talrige eksempler på, at indvandrerne står ringere på arbejdsmarkedet end indfødte.

  • På et vaskeri opdagede en gruppe tyrkiske kvinder, at deres danske kolleger fik 20 kr. mere i timen. Da de påtalte det over for chefen, blev deres talskvinde fyret. En henvendelse til fagforeningen, som de alle var medlemmer af, gav ikke nogen ændring i forholdene.
  • En pakistansk pige, der gik med tørklæde kunne ikke komme i praktik på et københavnsk socialcenter. Begrundelsen var angiveligt, at det kunne støde kommunens borgere, hvis de skulle betjenes af hende. Begrundelsen blev bl.a. leveret af en række kommunalpolitikere.
  • En anden indvandrerkvinde oplevede at blive pålagt flere arbejdsopgaver end arbejdskollegerne i et rengøringsfirma. Da hun påtalte, at så meget kunne hun ikke nå inden for den aftalte tid, fik hun en fyreseddel. Da hun efterfølgende henvendte sig i sin fagforening, blev hun idømt 5 ugers karantæne, fordi a-kassen betragtede fyringen som selvforskyldt.

Hindring

Mange indvandrere oplever, at deres udenlandske herkomst i sig selv er en alvorlig hindring for overhovedet at få et arbejde. Det er en forhindring, der også mærkes af 2. generations indvandrere, der er født i Danmark, har gået 9 år i dansk folkeskole, taler dansk uden accent, har taget en uddannelse og nu ser sig om efter et arbejde.

Indvandrere, der har været i Danmark i mange år, kan berette om, hvordan de mærker en mere afvisende og fjendsk holdning nu end tidligere. De oplever i stigende grad, at de bliver afvist på forhånd, når de f.eks. søger oplysninger om en ledig stilling. Hvis de så forsøger at henvende sig igen, f.eks. telefonisk, og opgiver et typisk dansk navn, så er der pludselig ingen problemer med at få oplysningerne.

Stillingsannoncer kan udformes, så de i praksis udelukker etniske minoriteter. Arbejdsformidlingen accepterer ofte en arbejdsgivers krav om ikke at få anvist indvandrere.

Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination skriver i sin årsberetning, at de har modtaget mere end 500 klager over racediskrimination. 20% drejer sig om arbejdsmarkedsforhold, 20% drejer sig om politiet, og resten dækker et bredt spektrum af sager, bl.a. klager over politikeres udtalelser.

Centret ville givet få flere klagesager hvis ikke indvandrerne frygtede de negative konsekvenser, en klage kan få, i form af chikaner, mærkelige telefonopringninger og lignende. Men alene antallet af klager vidner om, at racisme er et voksende problem for mange minoriteter.

Da Pia Kjærsgaard lancerede sit nye parti og skulle komme med en programerklæring, sagde hun, at Dansk Folkeparti (som i øvrigt også var navnet på et nazi-lignende parti under 2.verdenskrig) byggede på Fremskridtspartiets politik og på en stramning af udlændingeloven.

Spekulerer i fremmedhad

Hun har med andre ord en vurdering af, at der er stemmer i en fremmedfjendsk holdning. På Venstres landsmøde vedtog partiet, at det bygger på en kristen grundholdning med den begrundelse, at muslimske kulturer ikke kan tilføre den danske kultur noget positivt.

Den politiske debat drejer mere og mere over i det fremmedfjendske. Men der er heldigvis også eksempler på det modsatte: at mange mennesker protesterer mod racistiske overfald. Sagen fra Husum i sommer, hvor en kinesisk grillejer fik ødelagt sin biks af racistiske bøller, og hvor boligforeningen organiserede et støttemøde for ham, er et af de seneste mere kendte eksempler.

Billedtekst:
Danskere og indvandrere må føre en fælles kamp mod den racistiske splittelsespolitik.

Løgne om indvandrere og kriminalitet

Politiet påstår, at indvandrere er mere kriminelle end danskere. Men deres tal antyder snarere, at politiet er racistisk.

I oktober måned udgav Rigspolitiet på bestilling fra Folketingets retsudvalg en statistik, der foregiver at belyse kriminaliteten begået af danske og udenlandske statsborgere i Danmark.

Udgivelsen fik da også straks aviserne til at finde de store overskrifter frem: “Udlændinge begår mere kriminalitet end danskere", skrev Det Fri Aktuelt, mens den nystiftede partiejer Pia Kjærsgaard bebudede et beslutningsforslag fremsat i Folketinget med krav om udvisning af kriminelle udlændinge.

En nærmere gennemlæsning af politiets egne tal giver imidlertid et mere broget billede.

I følge statistikken blev 2,1% af den del af befolkningen, der har dansk statsborgerskab, sigtet for overtrædelse af straffeloven eller af en særlov f.eks. færdselsloven. Det tilsvarende tal for fastboende udlændinge, dvs. personer med opholdstilladelse, var 4,2%. For asylansøgere er det tilsvarende tal 10,3%.

Lidt mere interessant bliver tallene, når man ser på, hvad der bliver rejst sigtelse for. 65% af de sigtelser, der rejses mod asylansøgere, er for butikstyverier, og en stor del af disse skyldes en bestemt gruppe, der en overgang slog sig løs i Nordsjælland. Derimod står asylansøgere for en ringe del af indbruddene.

De mere grove forbrydelser, som vold, drab og røverier, fordeler sig jævnt mellem danske og udenlandske statsborgere, dog fører danskerne en smule i voldsstatistikken. Danskerne fører også suverænt i statistikken over spirituskørsel – og vel dermed også i statistikken over trafikdrab – mens udlændingene er alene om at overtræde udlændingeloven!

Endnu mere interessant bliver det, når man kigger på statistikken over domfældelser. Her viser det sig nemlig, at 12% af sigtelserne mod udlændinge bliver frafaldet, mens sigtelsen i andre 8% af tilfældene afgøres med en advarsel. De tilsvarende tal for danskere er 8% tiltalefrafald og 4% advarsler.

Af de resterende sigtelser, der føres til doms, afgøres de 47% med bøde og 11% med betinget eller ubetinget frihedsstraf. De tilsvarende tal for danskere er 51% bøder og 16% ubetinget eller betinget frihedsstraf.

Det tyder på, at politiet er hurtigere til at rejse sigtelse mod udlændinge end mod danskere. At politiet med andre ord er forudindtaget over for udlændinge.

Et eksempel på det er, at asylansøgere fra de baltiske lande nu bliver sat i fængsel, så snart de ankommer til landet, uden at de har gjort noget ulovligt. Begrundelse: andre asylsøgere fra de baltiske lande er blevet taget for butikstyverier.

Sociale forskelle

Rapporten undgår fuldstændig at komme ind på de sociale forskelle mellem danskere og udlændinge. Alt andet lige vil det være mere fristende for en asylansøger, der bor sammenklumpet med 3-4 andre på et værelse på 12 m

2 og modtager 30 kr om dagen i lommepenge at forsøge at skaffe sig lidt adspredelse og variation i tilværelsen gennem butikstyveri.

Samtidig er risikoen for at blive opdaget mange gange større, hvis man ser anderledes ud end det store flertal af danskere. Der bliver holdt mere øje med dig.

Fra andre undersøgelser er det påvist, at der findes en sammenhæng mellem menneskers levevilkår og graden af kriminalitet. Det er et forhold, som rigspolitiets rapport slet ikke tager i betragtning. Der er i Danmark i dag stor forskel på de muligheder, som udlændinge og danskere har generelt.

Indvandrere lider i høj grad under stor arbejdsløshed, mange bor i overbefolkede og dårlige lejligheder og mangler uddannelse.

Trange pladsforhold får de unge mennesker til i højere grad at opholde sig på gaden, hvorved de er uden fast voksenkontakt og vejledning. Ringe uddannelsesniveau giver dårligere muligheder på arbejdsmarkedet og dermed dårligere muligheder for selv at vælge en livsbane. De unge indvandrere bliver fanget mellem to kulturer: forældrenes og kammeraternes, ofte uden at føle sig rigtigt hjemme nogen af stederne. Og rodløse unge falder nemmere ud i kriminalitet.

Billedtekst:
Der rejses forholdsvis flere sigtelser mod indvandrere, fordi politiet holder specielt øje med dem.

Bekæmp racismen

Racismen er både et instrument for den herskende klasse til at splitte modstanden mod nedskæringer og forringelser af arbejderklassens levevilkår, og en ideologi, som nazisterne bruger for at vinde opbakning.

Arbejdsløshed betyder, at arbejderne begynder at konkurrere indbyrdes om de tilbageværende job. De bliver nemmere splittet op i små enklaver, der kæmper for at holde på deres egne job og holde andre ude. Lidt benzin på bålet i form af hetz mod en bestemt gruppe f.eks. indvandrerne er derfor ikke af vejen. Splittelse i arbejderklassen gør det nemmere for kapitalen at sætte sin magt igennem.

Hvis du er arbejds- eller boligløs, svigtet af de nedskæringsramte offentlige myndigheder er det nemt at beskylde indvandrere og flygtninge for problemerne. Dem kan man umiddelbart se, chikanere og overfalde. Det giver nazisterne med deres åbenlyse racisme mulighed for at fiske tilhængere blandt de socialt udstødte.

Men ingen har ret til at trampe på andre på grund af hudfarve, nationalitet, køn eller seksualitet. Og værst af alt, hvis man gør det, går de virkelige skyldige – nemlig arbejdsgiverne og politikerne – fri. Derfor skal racismen bekæmpes.

Vores fjende er ikke dem med en anden hudfarve, men derimod de arbejdsgivere, der forlanger, at vi skal knokle, mens de selv indkasserer overskuddet. Alternativet er en fælles kamp mellem danskere og indvandrere for bedre levevilkår, hospitaler, skoler osv. Vi siger derfor: åbn grænserne, lad flygtninge og indvandrere komme ind, og lad dem bo, hvor de vil. Det er racismen og ikke indvandrerne og flygtninge der er skadelige.

Se også:
SAA 123: Racisme splitter – fælles kamp mod bosserne

Flere artikler fra nr. 123

Flere numre fra 1995

Se flere artikler af forfatter:
Ellen Christensen

Siden er vist 1335 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside