Socialistisk Arbejderavis
Nr. 124 – 30. november 1995 – side 5
Transportarbejderstrejke i USA i 1934
Erfaringer vi kan bruge
Jacob Nøhr Schubart
Erfaringerne fra Teamsters-strejken i USA i 1934 viser, at arbejdskampe organiseret på gulvplan kan vinde, selv om fagtoppen modarbejder.
I 1934 viste lastbilchaufførerne i Minneapolis i USA at arbejdere sagtens selv kan organisere, gennemføre og vinde en strejke.
Selvom mange – især unge mennesker – vil mene, at det bare er en god historie fra dengang arbejdere kun var nogle med kedeldragter og svensknøgler, så har konflikten nogle meget vigtige og centrale lærdomme for arbejdskampe i 1990’erne.
Baggrunden for konflikten var et USA i enorm økonomisk krise. Efter krakket på Wall Street i 1929 mistede 18 millioner arbejdere deres arbejde. De, der var heldige at beholde deres job, måtte finde sig i lønnedgang, opskruet arbejdstempo og længere arbejdstid.
Socialister
I Minneapolis mente en lille gruppe revolutionære socialister, at tiden var inde for at forsøge at organisere arbejderne i fragt- og transportindustrien i The Teamsters Union. Kampagnen for at organisere arbejderne blev en succes, som i løbet af et år forøgede medlemstallet fra 75 til 3.000.
Strejken startede i maj 1934 for at opnå anerkendelse af fagforeningen og retten til at organisere sig. Samtidig ville arbejderne tvinge arbejdsgiverne til at indgå i forhandlinger om deres lønkrav.
De strejkende havde mange og magtfulde modstandere. Hele borgerskabet støttede op omkring arbejdsgiverne, og politi og presse gjorde deres til at bryde strejken. Det kom til flere sammenstød, når bevæbnet politi forsøgte at bryde blokader for at hjælpe de hårdt trængte arbejdsgivere. Tit måtte både politifolk og arbejdere på hospitalet, og ved en episode blev to blokadevagter dræbt og 76 såret af politiskud. Den borgerlige presse gjorde sit for at svine de strejkende til.
Selv forbundsledelsen i The Teamsters Union, gik imod strejken. Den prøvede at mistænkeliggøre de aktive ved at kalde dem for ballademagere og urostiftere. Fagtoppen indgik aftaler med arbejdsgiverne hen over hovedet på medlemmerne og de advarede andre lokalafdelinger fra at gå i sympatistrejke. Alligevel havde strejken stor opbakning fra neden.
Mange af byens 30.000 arbejdsløse blev organiseret og trukket med i støttearbejde for strejken, så de ikke blev brugt som skruebrækkere. Også de strejkendes familier deltog i det store arbejde med at organisere strejken. Det var især kvinder, der tog ud til andre arbejdspladser for at vinde opbakning for de strejkende.
Og der var nok at gøre. Bl.a. blev der opretholdt et lille hospital, 4-5.000 mennesker blev bespist hver dag, hovedkvarteret var bemandet døgnet rundt, der blev organiseret mad og penge til de fattigste familier, der blev samlet penge ind fra andre fagforeninger, og protestdemonstrationer med op til 40.000 deltagere blev afholdt regelmæssigt.
Våben
To meget vigtige våben for de strejkende, var deres avis “The Organizer” og en ny opfindelse i arbejdskamp – “flyvende blokader”. Det var mobile blokadevagter, der var klar til at rykke ud og blokere for ethvert forsøg på at bryde strejken. Avisen – “The Organizer” – var bindeled, organisator og talerør for de mange aktivister, der var involveret i strejken.
Det hele var organiseret demokratisk fra neden. Strejken blev ledet af en strejkekomite på 100 medlemmer, som var de bedste aktivister. De stod til ansvar overfor de strejkende på stormøder, som blev afholdt dagligt.
22. august 1934 var overskriften i The Organizer: “Sejr!” Alle de strejkendes krav blev opfyldt..
Sejren viste, at det er muligt at vinde arbejdskampe, selvom fagbureaukratiet stiller sig på borgerskabets side som modstander af strejken.
Billedtekst:
Strejkeavisen “The Organizer” var et vigtigt bindeled i organisering af de strejkende.
Se også:
SAA 124: Sådan kan arbejderklassen vinde
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe