Markedets fallit

For den almindelige russer har omlægningen til markedsøkonomi kun været en forringelse. Kun de privilegerede og nyrige har raget til sig.

Den håbløse russiske økonomi har betydet, at brødpriserne er steget eksplosivt. Således er brødpriserne steget 25% i løbet af de seneste tre måneder. Men her stopper det ikke. Russiske økonomer har nemlig spået, at brødpriserne vil stige til det firedobbelte i løbet af vinteren.

Den kraftige prisstigning skyldes ikke alene, at høsten er slået fejl. Det skyldes markedsøkonomien. Efterspørgslen efter brød er nemlig steget voldsomt, fordi mange pensionister og fattige russere ikke har råd til at købe kød og grønsager.

Brødpriser

Når den fulde prisstigning ikke er slået igennem, er det, fordi præsident Boris Jeltsin og ministerpræsident Viktor Tjernomyrdin er gået ind med statsstøtte frem til parlamentsvalget d. 17. december. De to kender nemlig kun alt for godt Ruslands historie. De ved, at der er optræk til ballade hos de russiske arbejdere, hver gang brødpriserne stiger. Men staten har ikke råd til at blive ved med at holde priserne nede.

Et af problemerne er, at det næsten er umuligt at inddrive skatter fra de store virksomheder. Og den faldende produktion har medført, at mange virksomheder og statslige institutioner ikke kan udbetale løn. Det er ikke ualmindeligt, at lønnen tilbageholdes i tre-fire måneder, uden at lønmodtagerne får kompensation.

Samtidig viser uafhængige undersøgelser, at store dele af befolkningen lever under eksistensminimum. Økonomer har anslået, at den russiske statskasse i øjeblikket mangler 28 trillioner rubler for at hjælpe de fattige op på et eksistensminimum.

I det hele taget har de økonomiske reformer, som er gennemført siden Sovjetunionens sammenbrud i 1991, været et dyrt bekendtskab for den almindelige russiske arbejder og pensionist. Den russiske befolknings gennemsnitlige levealder er faldet drastisk de senere år, og værst er det gået for mændene, der kan se frem til at dø som 57 årige.

Det står elendigt til med den russiske folkesundhed ikke mindst hos de unge mænd. De drikker endnu mere end tidligere, ulykker på arbejdspladsen kræver et langt større antal liv end tidligere, og flere bliver myrdet eller begår selvmord. Samtidig er der sket en eksplosion af tilfælde af smitsomme sygdomme som fx difteri.

På trods af de store forringelserne for den almindelige russer har Rusland høstet stor anerkendelse fra forskellige internationale ekspertgrupper – blandt andet OECD. De fremhæver især regeringens evne og vilje til at stabilisere rublen. Og på overfladen ser det godt ud for den russiske økonomi.

Inflation

Den russiske rubels værdi i forhold til dollaren har i flere måneder ligget stabilt på 4800 rubler for en dollar. Samtidig er faldet i produktionen mindsket og inflationen er faldet fra 18% i januar til 4,5% i september. Samtidig kan regeringen for første gang i lang tid fremvise et overskud på handelsbalancen med udlandet.

Men de positive tendenser skyldes alene, at den herskende klasse rager til sig. Markedsøkonomien har nemlig givet russiske og udenlandske spekulanter frit spil. Den tidligere økonomiske rådgiver for Ruslands finansministerium, Anders Åslund, har i sin bog “How Russia became a Market Economy”, givet følgende eksempel:

“Direktørerne indenfor gas- og olieindustrien købte eksempelvis olie til fastlåste priser på 1% af verdensmarkedsprisen til firmaer, de selv ejede. Herfra solgte de olien videre til verdensmarkedets reelle pris og tjente differencen. Milliarder er tjent på den måde.”

Ifølge Anders Åslund er det ikke forskelligt fra andre grene af produktionen.

Mange havde håbet, at omlægningen fra statskapitalisme til markedsøkonomi ville betyde, at de gamle magthavere ville miste deres privilegier og kontrollen over produktionen, men det skete ikke. Eller som Weekendavisen så præcist har udtrykt det: “Privatiseringen betød, at de, der sad på det statslige flæsk, legalt kunne gøre det flæsk til deres eget.”

Militær

Heller ikke problemerne med de store militærbudgetter har introduktionen af markedsøkonomien kunnet løse. Hæren har siden statskapitalismens sammenbrud kæmpet indædt for at bevare de store bevillinger til militæret. Det betød bl.a, at dele af hæren stod sammen med gammelkommunisterne, da de stod bag et forsøg på statskup mod Gorbatjov.

Udgifterne i dag ligger måske på fem procent af, hvad der blev brugt i gamle dage. Alligevel forventes det, at militæret i 1996 æder omkring 30% af statsbudgettet.

Billedtekst:
Fangelejrene i Stalins Rusland var en af metoderne til at indhente Vesten i den militære konkurrence.