Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 125 – 14. december 1995 – side 4

Valget i Rusland

Kapitalistisk kaos

Poul Erik Kristensen

Valget til parlamentet i Rusland d. 17. december vil blive et nederlag for reformpolitikerne, som har stået for indførelsen af markedsøkonomien.

Da markedsøkonomien blev introduceret i Rusland var det med forventninger om, at det ville skabe en bedre fremtid for russerne. Men resultatet af det frie marked er, at elendigheden og problemerne for den russiske arbejderklasse er vokset katastrofalt.

Meningsmålingerne op til valget til statsdumaen har vist, at partier, der hylder et stærkere Rusland, en opbremsning eller tilbagegang i reformerne og en øget imperialisme, står stærkt, mens de etablerede partier bliver straffet hårdt.

Udsigten til reformpolitikernes exit har skabt stor frustration hos magthaverne i USA og Europa. En stor del af russerne har nemlig mistet enhver illusion om, at markedsøkonomien kan løse Ruslands store økonomiske problemer.

Renæssance

De seneste meningsmålinger tyder på, at gammelkommunisterne får en renæssance. Ligesom det skete ved præsidentvalget i Polen for nylig. Gammelkommunisterne har derfor under valgkampen haft stor succes med ideen om at genskabe det gamle sovjetimperium som værn mod Vesten.

Men gammelkommunisterne har heller ingen løsninger. Det var under deres regime, at de økonomiske problemer, der fik Sovjetunionen til at bryde sammen, blev skabt. Hele Sovjetunionens industriproduktion var i realiteten beregnet på at opretholde militæret og imperiet. Ifølge økonomiprofessor Viktor Belkin, der siden 1960'erne har beskæftiget sig med prisdannelser og forsvarsudgifternes andel af det russiske budget, åd den Røde hær omkring 40% af bruttonationalproduktet.

“Landet overlevede takket være en lav levestandard. I virkeligheden var Sovjetunionen fra begyndelsen af 1970’erne ikke længere i stand til at sikre en elementær reproduktion af de økonomiske resultater fra året før. Landets produktionsbase var totalt slidt ned og blev ikke fornyet,” siger Viktor Belkin.

Markedsøkonomiens fallit har også givet opbakning til en række partier på højrefløjen. Det er især USA’s og Vesteuropas planer om at udvide NATO til også at omfatte Ungarn, Tjekkiet og Polen og den manglende vestlige respekt for Rusland, der har været med til at give forskellige nationalistiske partier vind i sejlene. Samtidig er mange utilfredse med, at Rusland er blevet kørt ud på et sidespor i FN – ikke mindst omkring Eksjugoslavien.

“Mange russere føler, at Rusland skulle opføre sig mere egoistisk. Man føler, at Rusland kan klare sig uden at samarbejde med Vesten,” siger vicedirektør A. Kremenuk på USA-Canada instituttet i Moskva.

Højrefløjspartiet Russiske Samfund har øjeblikkets mest populære politiker, den tidligere general Alexander Lebed, som næstformand. Lebed er favorit til præsidentposten i juni næste år.

Partiet har stået for en meget fjendsk holdning overfor Vesten. Lebed har bl.a. truet med, at Nato’s udvidelse kan ende i en tredje verdenskrig. Partiet ønsker et stærkt Rusland med en genskabelse af et stærkt militær. Alexander Lebeds politiske forbillede er den chilenske eks-diktator, general Augusto Pinochet, som kom til magten efter at have gennemført et blodigt kup mod den socialistiske præsident Salvador Allende.

Sjirinovskij

Partiet “Russiske Samfund” har i nogen grad tappet luften ud af fascisten Sjirinovskijs Liberal-Demokrater. Sjirinovskij er den bedst kendt højrefløjspolitiker i Vesten. Partiet har et tæt samarbejde med den franske fascist Le Pen og andre lignende organisationer i Europa.

Partiet samler især støtte hos de fattige, proletariserede bønder, de invalide, pensionisterne og tiggerne, der i Sjirinovskijs platte, sexistiske, storrussiske og racistiske udfald ser tegn på “et rigtigt mandfolk.”

Ved parlamentsvalget for to år siden drønede partiet ind i dumaen med 23 % af stemmerne. Og selv om Liberal-Demokraterne står svagt i meningsmålingerne er Sjirinovskij ikke ude af spillet.

Billedtekst:
Markedsøkonomiens fallit har givet gammelkommunisterne fremgang over for Jeltsin.

Markedets fallit

For den almindelige russer har omlægningen til markedsøkonomi kun været en forringelse. Kun de privilegerede og nyrige har raget til sig.

Den håbløse russiske økonomi har betydet, at brødpriserne er steget eksplosivt. Således er brødpriserne steget 25% i løbet af de seneste tre måneder. Men her stopper det ikke. Russiske økonomer har nemlig spået, at brødpriserne vil stige til det firedobbelte i løbet af vinteren.

Den kraftige prisstigning skyldes ikke alene, at høsten er slået fejl. Det skyldes markedsøkonomien. Efterspørgslen efter brød er nemlig steget voldsomt, fordi mange pensionister og fattige russere ikke har råd til at købe kød og grønsager.

Brødpriser

Når den fulde prisstigning ikke er slået igennem, er det, fordi præsident Boris Jeltsin og ministerpræsident Viktor Tjernomyrdin er gået ind med statsstøtte frem til parlamentsvalget d. 17. december. De to kender nemlig kun alt for godt Ruslands historie. De ved, at der er optræk til ballade hos de russiske arbejdere, hver gang brødpriserne stiger. Men staten har ikke råd til at blive ved med at holde priserne nede.

Et af problemerne er, at det næsten er umuligt at inddrive skatter fra de store virksomheder. Og den faldende produktion har medført, at mange virksomheder og statslige institutioner ikke kan udbetale løn. Det er ikke ualmindeligt, at lønnen tilbageholdes i tre-fire måneder, uden at lønmodtagerne får kompensation.

Samtidig viser uafhængige undersøgelser, at store dele af befolkningen lever under eksistensminimum. Økonomer har anslået, at den russiske statskasse i øjeblikket mangler 28 trillioner rubler for at hjælpe de fattige op på et eksistensminimum.

I det hele taget har de økonomiske reformer, som er gennemført siden Sovjetunionens sammenbrud i 1991, været et dyrt bekendtskab for den almindelige russiske arbejder og pensionist. Den russiske befolknings gennemsnitlige levealder er faldet drastisk de senere år, og værst er det gået for mændene, der kan se frem til at dø som 57 årige.

Det står elendigt til med den russiske folkesundhed ikke mindst hos de unge mænd. De drikker endnu mere end tidligere, ulykker på arbejdspladsen kræver et langt større antal liv end tidligere, og flere bliver myrdet eller begår selvmord. Samtidig er der sket en eksplosion af tilfælde af smitsomme sygdomme som fx difteri.

På trods af de store forringelserne for den almindelige russer har Rusland høstet stor anerkendelse fra forskellige internationale ekspertgrupper – blandt andet OECD. De fremhæver især regeringens evne og vilje til at stabilisere rublen. Og på overfladen ser det godt ud for den russiske økonomi.

Inflation

Den russiske rubels værdi i forhold til dollaren har i flere måneder ligget stabilt på 4800 rubler for en dollar. Samtidig er faldet i produktionen mindsket og inflationen er faldet fra 18% i januar til 4,5% i september. Samtidig kan regeringen for første gang i lang tid fremvise et overskud på handelsbalancen med udlandet.

Men de positive tendenser skyldes alene, at den herskende klasse rager til sig. Markedsøkonomien har nemlig givet russiske og udenlandske spekulanter frit spil. Den tidligere økonomiske rådgiver for Ruslands finansministerium, Anders Åslund, har i sin bog “How Russia became a Market Economy”, givet følgende eksempel:

“Direktørerne indenfor gas- og olieindustrien købte eksempelvis olie til fastlåste priser på 1% af verdensmarkedsprisen til firmaer, de selv ejede. Herfra solgte de olien videre til verdensmarkedets reelle pris og tjente differencen. Milliarder er tjent på den måde.”

Ifølge Anders Åslund er det ikke forskelligt fra andre grene af produktionen.

Mange havde håbet, at omlægningen fra statskapitalisme til markedsøkonomi ville betyde, at de gamle magthavere ville miste deres privilegier og kontrollen over produktionen, men det skete ikke. Eller som Weekendavisen så præcist har udtrykt det: “Privatiseringen betød, at de, der sad på det statslige flæsk, legalt kunne gøre det flæsk til deres eget.”

Militær

Heller ikke problemerne med de store militærbudgetter har introduktionen af markedsøkonomien kunnet løse. Hæren har siden statskapitalismens sammenbrud kæmpet indædt for at bevare de store bevillinger til militæret. Det betød bl.a, at dele af hæren stod sammen med gammelkommunisterne, da de stod bag et forsøg på statskup mod Gorbatjov.

Udgifterne i dag ligger måske på fem procent af, hvad der blev brugt i gamle dage. Alligevel forventes det, at militæret i 1996 æder omkring 30% af statsbudgettet.

Billedtekst:
Fangelejrene i Stalins Rusland var en af metoderne til at indhente Vesten i den militære konkurrence.

Se også:
SAA 125: Statskapitalisme – ikke socialisme

Flere artikler fra nr. 125

Flere numre fra 1995

Se flere artikler om emnet:
Rusland

Se flere artikler af forfatter:
Poul Erik Kristensen

Siden er vist 1349 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside