Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 126 – 11. januar 1996 – side 7

Helsinge

Skraldemændene vandt

Det er ikke kun i Århus, at skraldet efter jul ikke er blevet tømt. I Helsinge nægtede 6 ud af ni skraldemænd at køre ud mellem 1. og 8. januar, fordi firmaet, Sjællands Industri Renovation ejet af Marius Petersen A/S, ikke ville overholde arbejdsmiljøloven.

Virksomheden forsøgte uden at fyre eller fritstille de rigtige skraldemænd at ansætte skruebrækkere. Men skraldemændene og lokale SiD-medlemmer etablerede en fysisk blokade, så skruebrækkerne ikke kunne køre ud.

Dårlige undskyldninger

Marius Petersen A/S overtog renovationen fra Renovadan fra årsskiftet efter en licitation. Det nye firma ville ikke levere arbejdstøj og sikkerhedssko og havde ikke sørget for bade- og omklædningsfaciliteter.

Overfor Det Fri Aktuelt undskyldte firmaet sig med, at det ikke kendte skraldemændenes sko- og arbejdstøjstørrelser. “Men den går ikke,” siger Jørgen Buchholtz fra SiD-Helsinge til Socialistisk Arbejderavis. “Firmaet fik kontrakten på arbejdet d. 24. oktober og d. 4 november havde ledelsen et møde med arbejdstilsynet, hvor tingene blev gjort klart for dem. De har haft 1½ – 2 måneder til at få tingene i orden.”

Ved siden af spørgsmålet om overholdelse af arbejdsmiljøloven var der også et problem med overenskomsten.

Før overtagelsen havde skraldemændene en række lokale aftaler, som sikrede dem en ordentlig løn. De aftaler skal det nye firma også overholde i følge loven om virksomhedsoverdragelse. Men det ønskede firmaet ikke, hvilket betød, at skraldemændene risikerede at gå op til 1.000 kr. ned i løn om ugen.

Sagen i Helsinge viser i en nøddeskal, hvad udliciteringer af kommunale opgaver går ud på.

Underbyder

For at vinde en licitation er et firma nødt til at underbyde de andre. Hvis firmaet samtidig skal tjene på arbejdet, må det nødvendigvis betyde, at arbejdernes forhold bliver forringet. Tempoet skal sættes op, lønnen skal ned, pauser skæres væk og kravene til arbejdsmiljøet slækkes.

Strejken sluttede d. 8. januar, da firmaet bøjede sig og indvilligede i at overholde arbejdsmiljøloven, og alle er tilbage på arbejdet. Tilbage står nu afklaringen af lønspørgsmålet.

Billedtekst:
Skraldemænd har flere steder i landet kæmpet hårdt mod arbejdsgiverne.

Se også:
SAA 126: Skraldestrejke, Århus: Arbejdsgivere på retræte

Flere artikler fra nr. 126

Flere numre fra 1996

Se flere artikler om emnet:
Faglig kamp 1991-2000
Faglig kamp (DK): Skraldemænd/renovation

Siden er vist 1890 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside