Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 129 – 22. februar 1996 – side 2

Socialdemokrater til angreb på velfærden

Charlie Lywood

Socialister både i og uden for Socialdemokratiet har en stor opgave i at modgå de ideer, som Hilden og hackerne er kommet frem med i debatoplægget “Velfærdssamfundets anden etape”.

Debatoplægget er et forvarsel om, hvilken vej Socialdemokratiet bevæger sig i øjeblikket uanset Nyrups afstandtagen. Han er ikke så uenig i den grundlæggende holdning i oplægget, men er mere interesseret i at holde sammen på Socialdemokratiet.

Reaktionært

Debatoplægget er farligt, fordi det åbner for en masse reaktionære ideer om, at der kan tjenes penge på alt. “Anden etape” åbner for privatisering af sundhedsområdet og hjemmeplejen. Men hvis man vil vide, hvordan et privatiseret sygehusvæsen fungerer, skal man bare kigge på USA. Det er både uretfærdigt og uøkonomisk.

Over 12 pct. af USA’s bruttonationalprodukt bruges på sygehusområdet, men der er mange millioner, som slet ingen forsikring har, fordi de ikke har råd, eller fordi de ikke har noget job. Danmark bruges omkring 6 pct. af BNP på gratis service for alle.

Men selv om der hverken er nogen økonomisk eller behandlingsmæssig effektivitet at hente ved privatisering af sundhedsvæsnet, er der penge at hente for de private. Som det sker nu fx ved tandplejen og speciallæger.

ISS har allerede været på banen for at underbyde de offentlige. Der er klart. Hvis kapitalister får en fod indenfor med en lavere pris, kan de altid hæve priserne, når de har monopol på det.

Debatoplægget roser finansloven for 1996 og siger, at “... regeringen har taget et afgørende skridt til at sikre rigtigt arbejde til de langtidsledige og uddannelse til de unge ledige”! Det er Hilden og co’s opfattelse af, at unge dagpengemodtagere efter 6 måneders ledighed skal tvinges på en uddannelse i to år på SU, og at langtidsledige efter to års ledighed skal tvangsarbejde i tre år for dagpenge.

Det er derfor ikke underligt, at over 300 arbejdsløse står i kø for at være skruebrækkere i skraldemandskonflikten. Jo mere Socialdemokratiet presser de arbejdsløse, jo mindre solidaritet udvikles der i arbejderklassen.

Markedets kaos

“Velfærdssamfundets anden etape” har et gennemgående budskab: Der er intet alternativ til markedsøkonomi. “Det, vi kan lære af kommunismens mislykkede økonomiske eksperiment, er, at det ikke er hensigtsmæssigt at gøre produktionen til genstand for offentlige detailstyring.”

Det er fuldstændigt uigendriveligt, at stalinismen med dens rovdrift på natur og mennesker i forsøget på at konkurrere med de andre store industrielle lande i vesten mislykkedes.

Men ligesom Nelson, der satte kikkerten for det blinde øje, kan hackerne ikke se, hvad markedsøkonomien har skabt af kaos og katastrofer. Det var ikke det “kommunistiske eksperiment”, som brændte 150 mennesker på Scandinavian Star ihjel eller druknede op mod 1.000 på Estonia.

Det er profitjagten, som gør, at den storstilede vandmiljøplan er endt i et eklatant nederlag. Det er manglende offentlige kontrol og “detailstyring,” som har givet os pesticider i drikkevandet.

Det er markedsøkonomien, som bevirker, at 10 pct. af befolkningen ikke kan arbejde, selv om de gerne vil.

Debatten om velfærdsstaten vil altid komme igen, fordi den herskende klasse ønsker at tjene penge på menneskers behov. Socialdemokratiet kritiserer ikke kapitalismen og kan derfor ikke forsvare velfærdsstaten. Det kan arbejderklassen. Debatten forstummede under Ri-Bus konflikten, fordi arbejderklassen i praksis viste “hertil og ikke længere”.

Siden Ri-Bus-chaufførerne blev solgt af SiD-bosserne har regeringen gennemført finanslovens angreb på unge under 25 og langtidsledige. Det har givet plads for højrefløjens næste skridt. Debatoplægget er derfor en prøveballon, som skal skydes ned.

Se også:
SAA 129: Socialistisk Arbejderavis mener: Socialdemokratiet – Reaktionær fornyelse
SAA 129: Privatisering er tyveri
SAA 129: Profit til private arbejdsgivere – Dårligere forhold for de ansatte: Privatisering – det rene tyveri

Flere artikler fra nr. 129

Flere numre fra 1996

Se flere artikler om emnet:
Socialdemokratiet (DK)

Se flere artikler af forfatter:
Charlie Lywood

Siden er vist 1928 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside