Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 137 – 13. juni 1996 – side 7

Kampen mod nazisme

Politi beskytter Den Danske Forening

På Grundlovsdag d. 5. juni blev der demonstreret mod Den Danske Forening i Foldingbro.

Demonstrationen havde ca. 150 deltagere, mens der kun kom ca. 25 til Den Danske Forenings møde, som var gemt godt af vejen og beskyttet af en halv snes betjente.

Den Danske Forening blev mødt af slagord, sange, talere, skilte og bannere, der blandt andet sagde: “Flygtninge og indvandrere er velkomne i Danmark” og “Aldrig mere nazisme”.

Tumult

Demonstrationen var fredelig. Men da den var slut, blev der lidt tumult i krohaven. Så fik pressen de billeder, den ventede på: Hætteklædte unge, som forsøger at brænde det danske flag af.

Desværre er sådanne elitære aktioner med uofficielle planer nytteløse som middel til at standse Den Danske Forening. Brede mobiliseringer med det klare formål at standse mødet kunne let have slået en fredelig ring omkring kroen, så Den Danske Forening havde måttet gå igen.

Selv om det ikke gik sådan, var indtrykket hos deltagerne i demonstrationen, at det havde været godt at få mulighed for at demonstrere sin afsky over for Den Danske Forening.

Odense

Internationale Socialister i Odense tog initiativ til en bred mobilisering mod racisme og nazisme i forbindelse med Den Danske Forenings grundlovsmøde i Foldingbro.

I breve til byens fagforeninger og arbejderpartier opfordrede IS-Odense til en fælles indsats mod racisme og nazisme. Via løbesedler og plakater på skoler og uddannelsessteder, og hvor medlemmer af Internationale Socialister ellers færdes i hverdagen, blev der rejst diskussionen og mobiliseret til demonstrationen i Foldingbro den 5. juni.

Desuden blev byen “godt pyntet” med plakater. 30 personer fra Odense tog med til Foldingbro, blandt andet to personer, der begge bor i udkanten af byen. De var meget opsatte på at være med og møde andre antinazister, fordi de i deres kvarter og omgangskreds møder en del folk med interesse og sympati for nazisterne. Derfor har de sammen med Internationale Socialister planlagt at lave løbesedler og plakater, som skal bruges i deres boligkvarter.

Se også:
SAA 137: Dannebrog eller røde faner
SAA 137: For racistisk til Fremskridtspartiet

Flere artikler fra nr. 137

Flere numre fra 1996

Siden er vist 1186 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside