Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 155 – 27. marts 1997 – side 8

Albanien

Stop støtten til Berisha

Frank Antonsen

EU’s ministre vil hjælpe Berisha med at blive ved magten. De frygter, at oprøret vil brede sig, hvis det sejrer.

Danmarks udenrigsminister, Niels Helveg Petersen, har været en af de ivrigste fortalere for, at Vesten skal invadere Albanien.

Men det er ikke de almindelige albanere, der har behov for den vestlige krigsmaskine. Som den 22-årige albaner Emilios fra Avlona udtaler til Socialistisk Arbejderavis’ græske søsteravis: “Vi ønsker ikke, at EU skal tvinge en ny orden igennem. Vi ved, hvordan vi skal bekæmpe Berisha. Vi kan godt organisere vores egne liv.”

Det er den herskende klasse i Albanien, som ønsker Vestens hjælp til at opretholde et korrupt og diktatorisk regime.

Det eneste formål med en vestlig militær invasion er at smadre den albanske arbejderklasses oprør mod 45 års stalinistisk diktatur efterfulgt af 7 års rå markedsøkonomi.

Det handler ikke om at genskabe ro og orden eller sikre humanitær bistand, som Niels Helveg påstår. Præsident Berisha og hans regering havde allerede skabt kaos i landet, før oprøret brød ud.

Niels Helveg frygter sammen med en række andre vestlige repræsentanter for den herskende klasse – herunder OSCE’s forhandler Franz Vranitzky, at oprøret i Albanien vil sprede sig. I første omgang til det øvrige Balkan, især Kosova-provinsen i Serbien, hvor flertallet af befolkningen er albanere, eller til Makedonien, hvor de udgør et stort mindretal.

Når de albanske arbejdere viser, at de kan regere landet selv uden en herskende klasse, kan det inspirere arbejderklassen andre steder til at gøre det samme. Tidligere på året viste de store demonstrationer i Serbien og strejkerne i Bulgarien, hvor stærk den folkelige modstand mod regeringerne er på Balkan. Det albanske oprør kan give ny næring til denne modstand.

Efter Albanien og Serbien frygter de vestlige regeringer, at turen til sidst kommer til dem selv.

Se også:
SAA 155: Albanien: Revolution eller kaos

Flere artikler fra nr. 155

Flere numre fra 1997

Se flere artikler om emnet:
Albanien

Se flere artikler af forfatter:
Frank Antonsen

Siden er vist 1804 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside