Socialistisk Arbejderavis
Nr. 169 – 23. oktober 1997 – side 8
Sparekniven splitter familier
Jørn Andersen
Borgmestrene i de 5 største provinsbyer kræver endnu en gang begrænsning af det, de kalder “flygtningestrømmen”.
Især familiesammenføringer står for skud. Det fremstilles, som om tusinder omgår de stramme asylregler ved at indgå proforma-ægteskaber.
“De er på simpel pengejagt – bekvemmeligheds-flygtninge,” siger Keld Hüttel, socialdemokratisk borgmester i Randers.
Hvis ens børn og ægtefælle ikke er født i Danmark, er det næsten umuligt at få lov til at bo sammen. De nye lempelser af reglerne gælder ikke for flygtninge.
Borgmestrene kritiserer især, at Udlændinge-styrelsen i nogle tilfælde underkender kommunernes indstilling om afslag på familiesammenføring.
Vil spare
Kommunernes interesse i afslag er åbenlyst at spare på bistandshjælpen, og de begrunder ofte indstillingen om afvisning med henvisning til forsørgelseskravet, som siger, at forsørgeren skal have en indtægt på godt 13.000 kr. om måneden.
Men forsørgelseskravet er “socialt diskriminerende over for visse lavtlønsgrupper,” i følge et nordisk embedsmandsudvalg.
Med andre ord: Har du penge, kan du gifte dig, som du vil. Har du ingen, skal du være mere end heldig for at få din udenlandske kæreste ind i landet.
Alligevel har Nyrup i sin åbningstale lovet at føje borgmestrene.
Familiesammenføringer er omgivet med masser af myter. Der er således ikke tale om titusinder af proforma-ægteskaber, eller om at en enkeltperson kan få søskende, fætre, kusiner og bedsteforældre til landet.
Dels er reglerne meget restriktive – kun ægtefæller/samlevere, børn under 18 samt forældre over 60 år kan familiesammenføres.
Dels er der en stram – og i øvrigt meget vilkårlig – administrativ praksis. I 1996 blev i alt 8.727 personer familiesammenført. To tredjedele drejede sig om ægtefælle/samlever. Og af disse var det over halvdelen danske eller nordiske statsborgere, der fik en partner hertil.
Men Udlændingestyrelsen har allerede vejret de politiske signaler om strammere regler, og tallene taler deres tydelige sprog: I hele 1996 fik 1.891 (17,8%) afslag. I første halvår af 1997 blev 3.329 sammenført, mens afslagene steg til 1.209 (26,6%).
Havde man fulgt borgmestrenes ønske, var antallet af afslag steget endnu mere – formentlig til op mod 50 pct.
Samlivskontrol
Opstramningen omfatter også øget “samlivskontrol” og DNA-analyser. Samlivskontrol – også kaldet dyneløfteri – betyder bl.a., at familiesammenførte kan risikere at få nedværdigende besøg af politiet midt om natten for at se om de sover i samme seng.
DNA-analyser bruges til at fastslå, om folk er biologisk i familie med hinanden. Selv om det er meget dyrt, har Udlændingestyrelsen fået bevilget penge til det.
DNA-analyser er frygteligt kyniske. Forestil dig, at du blev tvunget til at flygte til et andet land med dit adoptivbarn. Hvis landet brugte samme metode, ville I ikke kunne komme ind sammen.
Desuden tager metoden ikke højde for, at man i andre lande, f.eks. Somalia, har andre familiemønstre end i Danmark.
Ofte sendes et par børn ind til slægtninge i byen for at få en uddannelse og bliver hermed en del af deres familie. Eller krig og kaos betyder, at man “overtager” børn, som man måske ikke er genetisk forbundet til.
Forhenværende indenrigsminister Birte Weiss luftede ideen om at slække på forsørgerkravet ved familiesammenføringer.
Hun var presset af foreningen “Ægteskab uden grænser”, som har påpeget en række af de groteske situationer, som administrationen af familiesammenføringer har medført.
Hun erkender, at det kan virke ‘dybt krænkende’ ikke at kunne få sin ægtefælle eller kæreste til landet, fordi forsørgelseskravet ikke kan opfyldes. Men Birte Weiss forslag omfatter kun danskere.
“Vi er glade for indrømmelsen,” siger Eli Lykke fra foreningen Ægteskab uden Grænser, “men der er stadig indbygget en masse mistillid til mennesker, som gerne vil giftes. Vores krav er, at forsørgerkravet helt fjernes. Hvorfor skal andre bestemme, om folk må være fattige? Man kan jo leve af vand, når man er forelsket.”
Selv om Birte Weiss's forslag er diskriminerende, så viser det, at det kan betale sig at protestere.
“Hvis vi ikke havde været her, ville der stadig stå ‘proforma-ægteskab’ på nethinden af alle politikere,” slutter Eli Lykke.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed