Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 171 – 20. november 1997 – side 8

Fremmedhadet skabt af medierne

Dorte Lange

De mange demonstrationer mod racisme og højredrejning var et klart signal om, at mange mennesker har fået nok af Dansk Folkeparti.

I de seneste meningsmålinger er partiet gået tilbage. Mens partiet for en måned siden var tæt på 15 pct. af stemmerne, så er det nu nede under 10 pct.

En anden god nyhed er, at Venstre og Konservative ikke længere har flertal sammen med Dansk Folkeparti. Socialdemokratiet har vundet stemmer og er tæt på resultatet fra valget i 1994.

Socialdemokratiets egen forklaring er tilsyneladende, at det er regeringens udnævnelse af Thorkild Simonsen til indenrigsminister samt den hårdere kurs mod flygtninge, som har vendt det politiske billede.

Virkeligheden

I Politiken udtaler “en central socialdemokrat”: “Vi er ved at bringe os bedre i pagt med folks oplevelse af virkeligheden.”

Men den “virkelighed” holder ikke – det er en virkelighed, som i høj grad er skabt af medier og politikere.

Journalister tillader folk at udtale, at “somaliere skal sendes hjem uden faldskærm” uden at spørge folk, om de virkelig mener det. Medierne tillader politikere at tale om “flygtningestrømmen” eller “horder af udlændinge”.

Aviserne bruger konsekvent begrebet “de kriminelle udlændinge”, men aldrig “de kriminelle danskere”.

Når den slags udtalelser får lov at hænge i luften, så er det ikke underligt, at mange mennesker køber ideen om, at indvandrere er et stort problem.

Men bagved har debatten om indvandrere hele tiden handlet om noget helt andet. Massevis af læserbreve har spurgt: Har vi råd til flygtninge, når der åbentlyst ikke er råd til ordentlige sygehuse, skoler og ældrepleje?

Nedskæringer

I virkeligheden er det mange års nedskæringer og folks følelse af usikkerhed om fremtiden, der har skabt grundlaget for racismen. Så længe politikerne nægter at tage den virkelighed alvorligt, så vil partier som Dansk Folkeparti konstant lure i kulissen.

Se også:
SAA 171: Dansk Folkeparti fejet af banen

Flere artikler fra nr. 171

Flere numre fra 1997

Se flere artikler af forfatter:
Dorte Lange

Siden er vist 1665 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside