Socialistisk Arbejderavis
Nr. 172 – 4. december 1997 – side 1
Klimatopmøde i ruiner
Masser af snak, men miljøsvinene går fri
Allerede inden klimatopmødet i Kyoto startede, var det klart, at heller ikke denne gang kommer der andet end tomme løfter ud af de mange dages snak.
Det samme har været resultatet af de sidste års mange topmøder og konferencer om at stoppe forureningen fra drivhusgasser.
Forud for Kyoto-topmødet hed det ellers, at denne gang skulle der komme forpligtende aftaler om nedskæring af CO2-udslippet. Selv USA's regering, der har blokeret de tidligere topmøder, ville vise sin miljørigtige profil og havde fremlagt en konkret plan.
Hver gang er det industrien, der slår bremserne i. Olie- og kulindustrien, de store energiselskaber og bilindustrien har så enorme investeringer og profitinteresser at varetage, at de gør alt for at få udskudt beslutningerne om at standse forureningen i det uvisse.
Millioner af menneskers fremtid bliver dermed sat på spil. Ikke bare i en uvis fremtid, når drivhuseffekten for alvor slår igennem. Det sker allerede i dag. Det er de fattige – ikke direktørerne – der bliver ramt, når oversvømmelser lægger store landområder øde. Det er de fattige og arbejderklassen, der må leve i byområder, som er plaget af smog og udstødningsgasser. Og det er de samme mennesker, som med sult og fattigdom betaler prisen for at opretholde et system, der bruger flere penge på militær end på at bekæmpe forurening.
Den danske regering fører sig traditionelt frem med ‘grønne’ synspunkter. Men det er nemt, når man véd, at lande som USA vil påtage sig skurkerollen.
På hjemmebane er den danske regering nøjagtigt lige så føjelig overfor industriens og landbrugets profitinteresser som USA er overfor olie- og bilindustrien.
I den seneste plan for at sikre vandmiljøet har regeringen udskudt indførelsen af en afgift på overforbrug af kvælstof. Og oven i købet givet Venstre vetoret i en senere diskussion om at indføre afgiften. Landbruget kunne sagtens betale afgiften – svineproducenterne får i år et rekordoverskud på 7,8 milliarder kr.
Læs side 4-5: Klimaet går amok
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe