Socialistisk Arbejderavis
Nr. 172 – 4. december 1997 – side 3
Socialistisk Arbejderavis mener
Kommunalvalget: Højredrejningen der udeblev
Kommunalvalget i november viste et helt andet billede end den højredrejning, som valgforskerne havde forsøgt at fremmane.
I det samlede resultat blev der kun flyttet 0,6 pct. af stemmerne fra regeringen, SF og Enhedslisten til de borgerlige oppositionspartier.
På tre punkter viste kommunalvalget en udvikling, der lover godt for fremtiden.
For det første er højrefløjen splittet. Dansk Folkepartis stemmer kom næsten udelukkende fra en kannibalisering af Fremskridtspartiet samt fra Venstre og Konservative.
Det betyder, at den langvarige racistiske hetzkampagne stort set ikke har flyttet stemmer fra venstre til højre.
Oven i købet nedtonede Dansk Folkeparti på selve valgaftenen sin indvandrerhetz og talte næsten udelukkende om, at partiet ville forbedre de sociale forhold.
Dette er det andet punkt, som viser, at hyldest til privatisering og liberalisme i dag er blevet vejen til nederlag.
I hvert fald havde den suberliberalistiske fløj i Venstre ført sig stærkt frem før kommunalvalget og væltet mere pragmatiske spidskandidater i fx Hillerød og København.
Begge steder gik Venstre stærkt tilbage. Venstres Søren Pind, der præsenterede sig som ikke mindre end “overborgmesterkandidat” i København, skræmte over en fjerdedel af Venstres vælgere væk fra partiet.
For det tredje viste en “exit-poll” i København, at Enhedslisten var det største parti blandt førstegangsvælgere, dvs. unge mellem 18 og 21 år.
I undersøgelsen fik Enhedslisten 22 pct. af stemmerne. Ved sidste kommunalvalg var det Venstre, som trak de unges stemmer – hele 40 procent.
Prøveafstemninger på gymnasier landet over viser, at tilslutningen til Enhedslisten ikke er begrænset til København.
Dette er et markant skred, som valgforskerne forsøgte at bagatellisere ved at sige, at unge har nemmere ved at søge mod ekstreme holdninger, fordi de ikke har så mange forpligtelser.
Men den samme bagatellisering hørte vi ikke, da Venstre stod stærkt blandt unge. Dengang hed det, at de unge havde gjort op med “68-generationen” og at venstrefløjen var et uddøende folkefærd.
Kommunalvalget giver nogle fingerpeg om, hvad vi kan forvente i 1998.
Først og fremmest vil 1998 blive præget af to store spørgsmål: Afstemningen om Amsterdam-aftalen d. 28. maj og Folketingsvalget, der finder sted senest i september.
Begge dele betyder, at det politiske klima i lange perioder vil være præget af generelle politiske spørgsmål om samfundets fremtid.
Med en splittet højrefløj, et Venstre, der har tabt pusten, og med en generel skepsis overfor markedsøkonomi er der lagt op til, at mange vil kigge på venstrefløjen i forventning om nogle klare og solidariske svar.
Men to begivenheder i foråret 1998 kan få yderligere indflydelse: Indførelsen af nye lønsystemer i den offentlige sektor og overenskomstforhandlinger på størstedelen af det private arbejdsmarked.
Begge dele kan føre til større eller mindre åbne arbejdskonflikter og gøre det klart, at problemet i vores samfund ikke kun er markedsøkonomien, men klassedelingen generelt.
På den baggrund kan revolutionære organisationer, der bygger på ideen om arbejderklassens frigørelse, få et markant større publikum i 1998.
“Jeg vil til enhver tid have foretrukket en borgerlig amtsborgmester i Københavns Amt og en opposition på venstrefløjen, der i stedet for magtbegær og udsalg af principper turde stå for en ægte socialdemokratisk politik.”
Læserbrev fra en socialdemokratisk vælger i Aktuelt.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed