Socialistisk Arbejderavis
Nr. 172 – 4. december 1997 – side 7
Fåborg-Gelting
Sejr over gul fagforening
Cafeteriapersonalet på Fåborg-Gelting færgen har vundet kampen for princippet om kollektiv organisering.
De punkt-strejkede i seks uger. Hver gang en bestemt kollega havde vagt, nedlagde resten af personalet arbejdet.
Kollegaen nægtede nemlig at respektere den kollektive organisering og havde meldt sig ind i Kristelig fagforening i stedet for at være organiseret sammen med sine kolleger i Restaurations- og Bryggeriarbejdernes Forbund.
Cafeteria-personalet havde stor opbakning fra det øvrige mandskab på færgen. Matroserne gik i sympatistrejke, da cafeteriapersonalets blokade af færgen blev brudt af politiet.
Cafeteria-personalet blev tvunget tilbage på arbejde, men alligevel er sejren hjemme. Den usolidariske kollega har sygemeldt sig og søger nu andet arbejde.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe