Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 172 – 4. december 1997 – side 7

IS-kongres 1997

Det centrale spørgsmål på Internationale Socialisters kongres, som blev afholdt d. 22–23. november, var skiftet i den politiske stemning i Europa efter de franske storstrejker i december 1995.

Liberalismen er ikke længere i fremvækst. Mens det ved folketingsvalget i 1994 var Venstre, der fik flest stemmer blandt førstegangsvælgerne, var det ved kommunalvalget i år Enhedslisten.

Vi kan derfor forvente, at nye ideer vil blomstre op til venstre for markedsøkonomien. Det vil betyde, at reformismen vil opleve fremgang, men også revolutionære socialister vil få et større publikum.

I den seneste tid har IS kunne mærke det i form af en øget interesse blandt studerende og gymnasielever for socialistisk politik og opbygning af socialistiske forummer.

Forbindelsen til den slags miljøer er afgørende for revolutionære socialisters mulighed for at bygge op. IS’ arbejde må derfor tilpasses den nye situation bl.a. ved at koncentrere sig om universiteter og gymnasier.

Magasin

Kongressens vigtigste beslutning var at gøre Socialistisk Arbejderavis mere egnet til den ny situation ved at omlægge den fra en 14 dages avis til et månedligt magasin.

Magasinformen vil betyde, at vi kan udgive ca. 50 pct. mere stof og dermed bedre kan komme i dybden med argumentationen for, hvorfor marxister har det bedste alternativ til markedsøkonomien.

Flere artikler fra nr. 172

Flere numre fra 1997

Se flere artikler om emnet:
IS/ISU

Siden er vist 1764 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside