Socialistisk Arbejderavis
Nr. 172 – 4. december 1997 – side 8
Nye lønformer for offentligt ansatte
Et tveægget sværd
Individuel løn for offentligt ansatte var fra arbejdsgiverne tænkt som et instrument til at splitte arbejderne. Men våbnet kan blive vendt mod dem selv.
Den 1. april næste år bliver der åbnet for nye lønsystemer i store dele af den offentlige sektor.
De nye lønsystemer bryder afgørende med årtiers tradition i det offentlige for, at lønstigninger alene følger anciennitet, og at lønnen forhandles ved centrale forhandlinger.
Lavere grundløn
De nye lønsystemer betyder, at grundlønnen generelt bliver lavere, og at en større del af lønnen bliver lagt ud til lokale forhandlinger på institutionen eller i kommunen.
En tillidsmand fra en narkobehandlingsinstitution i København understreger, at de nye lønformer er både et tilbageskridt og en mulighed:
“Det er et tilbageskridt, fordi det favoriserer stræbere. Men samtidig en mulighed, fordi det tvinger alle til at kigge på prisen på sin egen arbejdskraft. Det åbner for, at lønnens størrelse bliver et kampspørgsmål blandt offentligt ansatte.”
“Der er ingen tvivl om, at der er meget stor skepsis blandt offentligt ansatte om de nye lønformer. Men der er også en spirende bevidsthed om, at processen ikke skal løbe stille af.”
“Det her kan blive en boomerang for arbejdsgiverne – det vil tiden vise. Det er i hvert fald vigtigt, at socialister og fagligt aktive melder sig på banen og formulerer krav, der kan samle offentligt ansatte i stedet for at bøje sig for arbejdsgivernes brug af de nye lønformer som splittelsesinstrument.”
Et medlem af bestyrelsen i Socialpædagogernes Landsforening Kbh./Fr.berg, Jan Hoby, kritiserer de offentligt ansattes fagforeninger for ikke at have nogen strategi for, hvordan forhandlingerne om de nye lønsystemer skal forløbe.
“Mange af de faglige bureaukrater ligger i virkeligheden på linje med arbejdsgiverne. De lægger vægt på, at forhandlinger om tillæg skal bygge på den enkeltes individuelle kvalifikationer eller skal belønne særlige funktioner, fx mellemledere.”
“Men det er ikke noget solidarisk svar. Der er ikke penge nok til, at alle kommer på efteruddannelse eller årskurser. Langt de fleste af de offentligt ansatte vil forblive i ‘basisstillingerne’ som pædagoger, sygeplejersker osv., der udfører det egentlige slid.”
“Arbejdsgiverne har klart en interesse i at belønne folk med særlige funktioner, for på den måde kan de knytte en lille del af de ansatte til sig som loyale medarbejdere, der fører arbejdsgivernes politik ud på gulvplan.”
“For at undgå den splittelse bør tillidsfolk gå ind i forhandlingerne med to klare principper: ‘Lige løn for lige arbejde’ og ‘mest muligt til flest muligt’. Problemet er, at lønforhandlingerne gælder om at skabe mere lighed i et system, der grundlæggende lægger op til mere ulighed.”
Knæfald
“De nye lønsystemer udtrykker i bund og grund et knæfald fra fagtoppens side overfor liberalisme og individualisering. De har i realiteten opgivet at kæmpe for højere løn for alle.”
“Ved at lave decentrale lønforhandlinger tror fagtoppen, at lønsystemet kan blive mere tilpasset den enkelte og vil blive oplevet mere nærværende. Men ideen om det decentrale er en illusion, for det har vist sig, at jo mere lønnen bliver forhandlet decentralt, desto mere centraliserer arbejdsgiverne deres forhandlingspolitik.”
“Mange folk på gulvet er usikre og noget frustrerede over, hvad der kommer til at ske med de nye lønforhandlinger.”
“Men det betyder også, at folk mange steder begynder at organisere sig bedre og opbygge klubber på de enkelte arbejdspladser. Selv blandt toppen i fagforeningen taler man om, at det er nødvendigt at organisere faglige klubber.”
Lars Steinov, som er tidligere formand for socialpædagogerne i København og i dag souschef i en behandlingsinstitution, har i “Socialpædagogen” præciseret arbejdsgivernes mål med de nye lønsystemer:
“En af vores friheder som privat virksomhed er at være fri af de faglige organisationer. Vi er ikke bundet af en aftale, men kan ansætte den bedst kvalificerede uanset faglig baggrund.”
“Hvis vi med tiden kan konsolidere os med et overskud, vil vi gerne kunne belønne dygtige medarbejdere, der løber stærkt, med en højere løn, et bedre arbejdsmiljø og andre goder.”
“Vi er meget opmærksomme på resultat- og funktionsløn, som vi regner med at kunne bruge. De kvalifikationsfremmende lønsystemer er en gevinst både for medarbejderne og organisationen (virksomheden, red.), fordi vi får mulighed for at belønne arbejde af høj kvalitet.”
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed