Socialistisk Arbejderavis
Nr. 175 – September 1999 – side 12
Frederiksborg amt
Sejr mod udlicitering
Jógvan Olsen
I Frederiksborg Amt har der været overenskomststridige
arbejdsnedlæggelser i protest mod amtsrådets planer om udlicitering
indenfor sundhedssektoren.
Det var portører, rengørings- og servicepersonale, der nedlagde arbejdet den 16. og 17. august. Den 18. gik de i en demonstration til Amtsgården.
Torsdag d.19.aug. skulle amtsrådet have behandlet et forslag om udlicitering fremlagt af Venstre. Venstre, med Lars Lykke Rasmussen i spidsen, har flest mandater i Frederiksborg Amtsråd. De gik til valg på et program, der sagde mest mulig privatisering.
Men ugen forinden havde de berørte personalegrupper hørt om planerne, og mandag morgen blev der holdt et personalemøde. Da de ansatte ikke ville finde sig i at blive udliciteret, med forringede arbejdsvilkår til følge, valgte de at nedlægge arbejdet. Allerede to dage efter blev amtsborgmesteren nødt til at give sig og love at planen om udlicitering ville blive taget af bordet.
De strejkende vandt, i hvert fald foreløbig. For de privatiseringsliderlige, der har været på hellig mission siden Ri-Bussagen giver nok ikke fortabt så let.
De ønsker stadig, at velfærdsstaten skal være et emne for profitjagt. Til gavn for private investorer, men til skade for de ansatte, der rammes af fyringer og højere arbejdstempo, og til skade for dem af os, der har behov for lige adgang til et solidarisk sundhedssystem.
Se også:
SAA 175: Privatisering truer velfærden
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe