Socialistisk Arbejderavis
Nr. 181 – Marts 2000 – side 5
EU vil være en stormagt
Charlie Lywood
Efter krigen på Balkan er der kommet fart på EUs forsvarssamarbejde. EU vil ikke længere ligge under for USAs overherredømme, men vil være en stormagt, som på verdensplan kan konkurrere med de andre stormagter, USA og Japan, og til det formål har EU brug for et militær, som kan forsvare dets økonomiske interesser.
I slutningen af februar mødtes forsvarsministrerne fra de 16 EU lande i Portugal for at skubbe gang i forsvarssamarbejdet. I første omgang som en såkaldt EU “fredsstyrke”. Et sidestykke til Nato’s “fredsstyrke” i Kosova, som Danmarks Internationale Brigade deltager i.
EU er åbenbart så langt fremme med planerne, at de militære stabschefer havde et uformelt møde i tilknytning til forsvarsministrernes møde. Det er nemlig besluttet, at der skal placeres et militæragentur i Bruxelles, som skal koordinerer den kommende EU "fredsstyrke".
Balkankrigen er baggrunden
Baggrunden for disse skridt er erfaringer fra Nato’s krig mod Serbien, som snart har et års jubilæum. Krigen mod Serbien viste, at hvis EU militært skulle udvikle sig til mere end en papirstiger, var det nødvendigt med egne styrker under en fælles kommando.
Under NATO’s krig var det USA som var hovedleverandør af hardwaren og havde fælleskommandoen i EU’s baggård. Frankrig, Tyrkiet og Storbritannien udgjorde hovedparten af de resterende styrker. Ikke noget rar erkendelse for EU som forsøger at fremstår som en politisk faktor både overfor egne befolkninger og overfor konkurrenterne i USA og Japan.
Fart på forsvarssamarbejdet
Defor vedtog man på Helsinkitopmødet sidste efterår, at EU må speede forsvarssamarbejdet op. Indtil da havde EU’s militære “søjle” bestået af en tom Vestunion, som godt nok havde en politisk struktur, men som ikke rådede over nogen militær styrke.
Derudover eksisterer der et mindre militært samarbejde mellem Tyskland og Frankrig som består af et par symbolske infanteribatallioner uden militær værdi.
Udbygningen af det militære samarbejde er en logisk konsekvens af, at EU ønsker at blive en stormagt, som på verdensplan kan konkurrere med USA og Japan – ikke bare økonomisk, men også militært.
Men er man derfor nærmere en Europahær i dag end for et år siden..? Man kan tvivle på, at en fælles hær er lige om hjørnet, når man ser, hvordan medlemslandene ikke engang kan blive enige om eksempelvis fødevarepolitikken, når deres egne nationale interesser står på spil.
Men selv om der er lang vej endnu, så presser EU på for en udvikling hen imod en fælles hær, og denne udvikling er det vigtigt for socialister at kæmpe imod.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed