Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 183 – Juni 2000 – side 6

Hver dag sulter 1,2 milliarder mennesker

Dette er prisen for markedets galskab

Bo Larsen

Vi har netop passeret det århundrede, hvor vi for første gang nogensinde havde muligheden for at afskaffe sult og underernæring for altid. I stedet sluttede vi sidste århundrede med det største antal sultende og underernærede nogensinde.

Kapitalismens markedssystem har skabt en verden hvor officielle tal fra Worldwacht i USA viser, at 1,2 milliarder mennesker er overvægtige, og 1,2 milliarder går sultne i seng hver aften.

Så grotesk er kapitalismen, at mennesker i udviklingslandene sulter og dør på grund af mangel på mad, mens andre i vores del af verden bliver syge, fordi de spiser for meget og for usund mad.

Ingen af delene er nødvendige. Madproduktionen er overladt til gigantiske koncerner, der sætter profit højere end sundhed og ordentlige levevilkår.

Tørke, korrupte regimer og demokratisk underskud bliver ofte i medierne fremhævet som årsager til de evige problemer med fattigdom, sult og en endeløs række af andre problemer i u-landene. Men det holder ikke.

Vrede mod systemet

En ligeså stor forklaring på de fattige landes problemer skal findes i den måde den vestlige verdens økonomiske magthavere behandler disse lande på. En måde, som også skaber vrede i deres egne befolkninger.

En vrede som bl.a. er kommet til udtryk i de store demonstrationer i anledning af det nyligt overståede topmøde mellem Verdensbanken og IMF (den internationale monetære fond) i Washington. Men hvad er Verdensbanken og IMF egentlig?

Begge organisationer er uafhængige af nationalpolitisk fnidder, og er instrumenter for varetagelsen af de store træk i verdens politiske udvikling. De blev begge stiftet i 1944, hvor USA, som den stærkeste stormagt efter 2. verdenskrig, lovede velstand til hele verden, hvis man bare ville acceptere den frie handel.

Nu er disse organisationer imidlertid vokset selv USA over hovedet, og manifesterer nu de økonomiske magthaveres interesser. Det handler om rå økonomisk magt.

Gældsmareridt

Det er på den baggrund at bl.a. initiativet “Jubilee 2000” foreslår, at man i anledning af årtusindskiftet eftergiver u-landene deres gæld.

“Det er arbejder-Amerika, der er ved at vågne op. Folk begynder at indse, at dette er en klassekrig, og det er en forståelse vi ikke har haft i lang tid”
Maskinarbejder Tom Dunne, Washington

Roden til mange af problemerne i den tredje verden er netop gældsspørgsmålet. Fra 1980 til 1992 blev der betalt 6500 milliarder kroner bare i renter (!!!!) til Verdensbanken og IMF og desuden skulle der ydes ca. 7500 milliarder kroner som tilbagebetaling.

Men gælden er ikke det eneste problem den internationale økonomi pålægger de fattige. Gælden gør nemlig at Verdensbanken og IMF har en økonomisk klemme på de fattige, som de bruger til at tilbyde dem nye lån med indbyggede "strukturtilpasningsprogrammer" (se artiklen om Zimbabwe: “Vestens tyveri skyld i besættelser”).

Det fine ord dækker i virkeligheden over at man vil dirigere landenes økonomi, hvilket vi bl.a. kan se effekten af i Ghana, hvor Verdensbanken tvang regeringen til at nedsætte sundhedsbudgettet med 47% !!

Uprofitabelt

Verdensbankens sundhedspolitik går i øvrigt ud på, at det er uforsvarligt at yde mere end en halvtredser pr. indbygger pr. år, for pengene må ikke gå til noget uprofitabelt. At man så nu igen ser sygdomme som kolera og tyfus sprede sig er jo ikke deres problem.

De økonomiske problemer resulterer ofte i de borgerkrige, som vi så hører er grunden til elendigheden, samtidig med at de store vestlige våbeneksportører tjener milliarder på disse krige.

Et kontinent som Afrika ville nemt kunne brødføde sig selv og blive ligeså rigt som resten af verden, hvis man ellers ville hjælpe dem til at få opbygget selvstændige økonomier og ikke kun gøre dem til økonomiske slavestater for den rige del af verden.

“Vi lukkede havnen i Seattle i protest mod WTO. Vores liv er dybt afhængige af handel, men vi spørger hvilken handel?

Det er almindelige mennesker i verden som skal tjene på samhandel, og ikke den rige elite”

Havnearbejder Alan Cotee, under demon-strationen i Seattle, december 1999.

Verdensbanken og IMF er udemokratiske, og i hænderne på folk som kun har profit for øje. De er derfor svære at påvirke.

Men modstanden gennem den seneste tid, først i Seattle og senere Washington, har vist, at bevidstheden om nødvendigheden af en kamp mod sådanne organisationer er i fremgang.

Derfor skal vi være mange som tager til Prag sidst i september, når IMF og Verdensbanken igen holder topmøde.

Vil du være med til at forberede aktioner og turen til Prag, så kontakt os på 86 19 30 24

Sult er indbygget i kapitalismen

Omkring 800 millioner mennesker over hele verden er kronisk sultne, ifølge FNs mad- og landbrugsorganisation.

Hver dag dør 30.000 børn af hungersnød og sultrelaterede sygdomme. De overlevende er ofte mærket fysisk eller mentalt resten af deres liv. Ca. 21% af Indiens befolkning er kronisk underernæret, mens 49% af voksne og 53% af børn er undervægtige.

Tallet af børn i Afrika der er undervægtige er næsten fordoblet de sidste 20 år.

Sygdomme

Sultne børn er mere modtagelige overfor sygdomme. Diaré, typisk fra urent vand, forhindrer børn i at optage vigtige næringsstoffer.

Dette er virkeligheden, selv om næsten 80% af alle underernærede børn i udviklingslandene lever i lande med et madoverskud. De fleste folk er fattige, og har derfor ringe adgang til mad på markedet, eller til kredit og land.

Koncentrationen af jord i hænderne på de lokale rige og multinationale firmaer øger fattigdom og dermed også sult.

De rigeste 5% af farmere i Indien kontrollerer næsten 60% af landbrugsjorden. De strukturelle justeringsprogrammer indført af IMF og Verdensbanken skulle “genoplive” Tredje Verdens-økonomierne.

I virkeligheden betyder de, at fattige lande privatiserer og slagter de sociale udgifter. Enhver undersøgelse af konsekvenserne af sådanne programmer, har vist voksende under-ernæring.

“Fri” handel

Mange u-lande taler for eksporten af "cash crops" (penge afgrøder) – som kaffe og bananer – for at tiltrække fremmed valuta til at betale af på gæld til banker i Vesten. Dem, der drager størst nytte af dette, er store jordbesiddere, store koncerner og udenlandske investorer.

I Chile, Paraguay og Guatemala ledte produktionen af baby broccoli og blomster til eksport, til “et betydeligt tab af jord, der før tilhørte små og middelstore producenter,” påpeger en undersøgelse.

De fattige betaler

Handelsaftaler tillader store farmere i Nord-amerika og EU at sælge statsstøttet korn og olie billigt i u-lande. Dels udkonkurreres den lokale landbrugsproduktion, og samtidig bliver de fattige lande sårbare overfor prissvingninger på verdensmarkedet, når de importerer fødevarer.

F.eks. var billig import af majs fra USA noget som kom folk i Mexico til gode. Men da prisen på majs blev fordoblet indenfor et år, da den Mexicanske valuta blev devalueret i 1995, så fik den mexicanske befolkning lov til at betale.

Billedtekst:
1,2 milliarder mennesker sulter i verden, og hver dag dør 30.000 børn som følge af sult. Samtidig dumpes ufattelige mængder mad, for at holde priserne oppe. Dette er markedsøkonomiens groteske vanvid.

Se også:
SAA 183: De multinationale selskaber: På profitjagt med staten i ryggen
SAA 183: Zimbabwe: Vestens tyveri skyld i besættelser

Flere artikler fra nr. 183

Flere numre fra 2000

Se flere artikler af forfatter:
Bo Larsen

Siden er vist 1293 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside