Socialistisk Arbejderavis
Nr. 184 – August 2000 – side 6
En direkte rapport fra Frankrig
Gigantisk retssag mod den globale kapital (Millau)
Gøril Eldøen
Det vrimler med bannere, plakater, løbesedler og t-shirts med teksten “verden er ikke til salg, og det er jeg heller ikke”. Graffitien “kapitalisme med et menneskeligt ansigt findes ikke” står på en mur.
Det er d. 30. juni, folk kommer fra hele Frankrig i busser og specialtog til byen Millau i Syd-Frankrig.
Millau var åsted for retssagen mod José Bové og flere andre aktivister fra småbøndernes fagforening, La Confédération Paysanne, som d.12. august i fjor “demonterede” en McDonalds lige uden for byen.
Den direkte baggrund var, at EU blev dømt af WTO til at annullere traktaten om at nægte import af amerikansk hormonkød.
Sanktionene fra USA’s side var bl.a. en 100% forhøjelse af toldafgiften på roquefort ost. Det betød, at prisen på 1 kilo roquefort i Washington steg fra 30 til 60 dollars. I praksis en afvikling af importen af fransk roquefort. Det rammer hårdt i Millau, hvor produktion af roquefort er den vigtigste levevej.
Enorm støtte
McDonalds blev valgt som mål for aktionen, fordi det er symbolet på den liberale globalisering, herunder dårlig mad, undertrykkelse af faglig aktivitet m.m. Efter “demonteringen” af McDonald’s blev en håndfuld medlemmer af La Confédération Paysanne arresteret.
Myndighedernes reaktion var hård og et forsøg på at knuse militansen i La Confédération. Men Bové fik enorm støtte overalt og mobiliseringen omkring retssagen har haft slagord som “verden er ikke til salg” og “WTO og markedets logik skal ikke styre folks liv og helbred”.
Internationalisme
Fra talerstole og debat-forum i Millau, blev der rettet angreb på den liberale globalisering, som er gået amok, og som skal bekæmpes gennem international kamp – vores globalisering mod deres.
Som i Seattle var protesterne præget af et bredt spektrum af mennesker og organisationer.
Selve retsagen blev en retsag mod globaliseringen, vidnerne til fordel for José Bové og Co. var bl.a. forfatteren og anti-WTO-aktivisten Susan George, den indiske mijø-aktivist Vandana Shiva, bønder fra Colombia og Senegal m.fl.
Der var mange i Millau, op mod 100.000. Der var folk fra forskellige fagforeninger, bl.a. CGT-organiserede arbejdere fra en Reanault-fabrik, som fik aktiv støtte fra La Confédération Paysanne, da de strejkede for højere løn.
Der var busser med studenter fra Paris, som var arrangeret af studenter-organisationen Unefid. Plus Zebda, et af Frankrigs mest populære og radikale bands, spillede.
Prag næste gang
På toget tilbage til Paris sad jeg sammen med en håndfuld aktivister.
“Næste gang er det vel Prag?” spurgte en af dem.
En pige ved vinduet sagde: “Det er sjovt, der har været konferencer og topmøder i årevis uden at nogen har gjort noget, nu kan de samme personer ikke mødes uden at folk rejser dertil og demonstrerer mod dem ...”
Se også:
SAA 184: De rige kræver at de fattige betaler
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed