Socialistisk Arbejderavis
Nr. 187 – November 2000 – side 7
Marxisme i hverdagen
Revolution i Serbien: Hvad er en revolution?
Alexander Lassithiotakis
Når man som socialist siger, at man ønsker en revolution stejler folk ofte. Tit forbinder folk ordet med en lille elites blodige og udemokratiske overtagelse af magten. Men intet er længere fra virkeligheden.
Arbejderrevolutioner er nemlig både fredelige og demokratiske.
Revolutionen i Serbien i sidste måned er et godt eksempel på, at det forholder sig således.
Milosevic har som leder af socialistpartiet regeret Serbien i 13 år. En lille korrupt magtelite havde styret samfundet hen over hovedet på almindelige mennesker med undertrykkelse, etnisk udrensning og elendige levevilkår til følge.
Serbien har altså aldrig været socialistisk, men derimod et statskapitalisktisk samfund ligesom Sovjet og resten af Østblokken. Således havde Serbien en arbejdsløshed på omkring 50% og en almindelig månedsløn var på omkring 400 kr.
Sammenbrud
På trods af NATO's bomber, der umiddelbart skabte større opbakning til Milosevic, voksede en generel utilfredshed med regimet frem, fordi levevilkårerne for de mange blev stadig dårligere, mens eliten levede i sus og dus.
Optakten til revolutionen var stundenterbevægelsen Otpors modstandsarbejde og strejker. Det afgørende blev da Milosevic underkendte oppositionskandidaten Kustunicas valgsejr og strejkerne udviklede sig til en generalstrejke.
På mange virksomheder blev der dannet arbejderråd, der overtog kontrollen og smed de milosovicstøttede ledere på porten. Flere og flere politi- og militærfolk gik over på arbejdernes side, da disse klart udgjorde det demokratiske flertal.
Milosevics magtapparat faldt således fra hinanden da almindelige mennesker stod sammen og krævede en anden samfundsorden.
Den serbiske revolution indeholdt mange træk fra en socialistisk arbejderrevolution, men i stedet for at fastholde den erobrede magt overgav arbejderne i magten til Kostunica og det statskapitalistiske styre er ved at blive skiftet ud med et privatkapitalistisk efter vestligt forbillede.
Den serbiske befolkning vil således endnu engang blive plaget af kapitalismens elendighed, medmindre arbejderklassen endnu engang overtager magten og fastholder den via et ægte socialistisk samfund, hvor almindelige mennesker selv bestemmer over deres samfund.
Hvad kan vi lære
Læren fra den serbiske revolution er i midlertid klar: En revolution er den eneste effektive måde, hvorpå masserne kan tage magten fra eliten. Og kollektivt har arbejderne styrken til at gøre dette, fordi de kan lamme samfundet gennem strejker.
Det er arbejderne, der producerer alle varer og tjeneste-ydelser i samfundet, og derfor kan de både sætte samfundet i stå og sætte det i gang igen under deres egen demokratiske kontrol.
Endvidere viste eksemplet Serbien endnu engang, at en revolution foregår fredeligt, når et flertal af befolkningen ønsker den. Der er ingen grund til at starte et blodbad, når der ikke er nogen modstand imod revolutionen fra andet end et lille mindretal.
For at en arbejderrevolution kan gennemføres og fastholdes, kræver det et revolutionært lederskab i form af et revolutionært parti.
Hvis det sker vil arbejderne kunne beholde kontrollen over deres arbejdspladser og indføre et socialistisk samfund, hvor almindelige mennesker direkte deltager i beslutnings-processen i form af direkte demokrati gennem arbejderråd. Og hvor man definitivt slipper af med problemerne fra det kapitalistiske samfund.
Se også:
SAA 187: Folkets revolution i Serbien – på trods af Natos bomber
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed