Socialistisk Arbejderavis
Nr. 187 – November 2000 – side 11
Løslad Mads
Nye demonstrationer for at få løsladt Prag-aktivist
Prag-komiteer og ISU-afdelinger over hele landet har siden fængslingen af Mads og Lasse i Prag kørt en massiv kampagne for at få udenrigsministeren til at gå aktivt ind i sagen.
Det foreløbige højdepunkt er de demonstrationer, der fandt sted i 11 byer – deraf en foran Helvegs privatbolig – på månedsdagen for fængslingen af de to gymnasieelever. Demonstrationerne skabte stor opmærksomhed i medierne og lagde et pres på Helveg, så han blev tvunget til at forholde sig til sagen.
Forud for denne aktionsdag havde der været demonstrationer foran den tjekkiske ambassade d. 10. og 17. oktober, som samlede hhv. 300 og ca. 80 deltagere. En underskrifts-indsamling resulterede i små 5000 indsamlede underskrifter på en uge.
Alt dette har skabt en stor opmærksomhed, og det er vigtigt, at protesterne fortsætter, så presset på Helveg kan fastholdes. Derfor er der igen lands-dækkende aktionsdag d. 11. november med de-monstrationer eller fakkelvagter i en række byer. Og der er også stadig brug for, at Havel bliver mindet om sagen, så så mange som muligt opfordres til at sende protestfaxer til Havels fax: 0042 2 243 73 300.
Hvis du gerne vil vide mere eller være aktiv i kampagnen, kan Prag-komiteen kontaktes på tlf. 86 19 30 24.
(læs også artiklen side 2)
Se også:
SAA 187: Dansk demonstrant fængslet i Prag: Fortsæt presset på Helveg
SAA 187: Lasse løsladt – men kæmper for Mads
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe