Socialistisk Arbejderavis
Nr. 188 – December 2000 – side 5
Fakta om drivhuseffekten
Jesper Høi Kanne
Global opvarmning er et resultat af en voksende mængde “drivhus gasser” i atmosfæren.
Den gas der findes i størst mængde er kuldioxid eller CO2. Den virker som glasset i et drivhus: Solens varme kommer ind, men ikke ud igen.
Afbrænding af fossile brændstoffer, som olie, kul og gas er den største årsag til CO2 forurening. Over halvdelen af “drivhus” forureningen skyldes kraftværker og biler.
Global opvarmning betyder at der kommer mere ekstremt vejr. Det skyldes, at højere temperaturer får mere vand til at fordampe, og så kommer der mere regn. Generelt højere temperaturer betyder også større temperaturforskelle mellem forskellige områder, det øger lufttryk-forskellene mellem disse områder, og dette giver så igen kraftigere vinde.
Jordens klima er et komplekst system, hvor små forandringer kan føre til hurtige, uforudsigelige og store forandringer. Så en mulig effekt af global opvarmning kunne være, at lande som Storbritannien og Danmark bliver meget koldere, hvis den varme golfstrøm, som flyder op gennem den engelske kanal, skifter kurs.
Se også:
SAA 188: Miljøsammenbrud i Haag: Kapitalismen smadrer jorden
SAA 188: Klima-topmødet i Haag: Fortsat kurs mod afgrunden
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe