Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 188 – December 2000 – side 7

Marxisme i hverdagen

Partiet og bevægelsen

Flere og flere mennesker verden over har taget kampen op mod systemet af flere forskellige årsager. Spørgsmålet er så om det revolutionære parti dermed mister sin eksistens-berettigelse.

 

Den antikapitalistiske bevægelse slog for alvor igennem i Seattle, da demonstranter lukkede WTO’s møde, og den har siden været voksende. En af altafgørende styrke i Seattle var bredden hvor med enkeltsagsaktivister, miljøorganisationer, partier og fagforeninger gik sammen mod deres fælles fjende.

Siden har klassekampen været stigende, og der har været nok af aktiviteter at kaste sig over for "freelance-aktivister". Derfor er der mange aktivister, der ikke føler, de vil "sættes i bås".

Organisering og ledelse

Svaret er ganske enkelt, at organisation er nødvendigt, hvis kampen skal have en chance for at sejre. Hvis der ikke havde været en centralt organiseret kerne i Seattle, var demonstrationerne ikke blevet koordinerede og derved ville protesten have været uden resultat.

Dette sås tydeligt nogle uger senere i Washington, da fagbevægelsen valgte at demonstrere separat en uge før den egentlige protestdag. Resultatet blev at Verdens-bankens og IMFs møde blev afholdt som planlagt.

Trotskij

Det er altså nødvendigt med ledelse i kampen. Som Trotskij udtrykte vil “massernes energi spildes, hvis de ikke er under organisatorisk ledelse, som damp, der ikke bliver ledt ind i damptromlen”.

Det revolutionære parti er arbejderklassens hukommelse, og fordi dets medlemmer kollektivt husker på historiens erfaringer, kan partiet give de mest kvalificerede forslag til hvordan den konkrete strejke, bevægelse eller revolution vinder. Og fordi partiet teoretisk såvel som i praksis kan binde de forskellige aspekter i kampen sammen til den overordnede kamp mod kapitalismen, er det også partiet, der kan holde en bred bevægelse samlet i fælles handling.

Lære af klassen

Partiet er dog ikke nødvendigvis altid i en position hvor de kan lede arbejderklassen.

Når arbejderklassen pludselig går i aktion efter en periode med uden meget klassekamp, oplever organiserede socialister tit, at de bliver overhalet af arbejderne hvad angår vilje til handling.

Partiet må altid lære af klassen, hvis det vil beholde sin førerstilling, og som Trotskij også tilføjer, så er det altid dampen, der laver bevægelse og ikke tromlen. Ingen bevægelse eller organisation, der kun hænger løst sammen med nogle paroler kan ikke overleve i længden.

Revolutionen kræver et centralt demokratisk parti, der arbejder som en enhed.

Rødder

“Freelance-aktivisme” kan ganske vist vinde betydnings-fulde sejre, men da kapitalis-men er stærkt organiseret, må vi også være det hvis vi vil sejre endeligt.

Derfor er det af afgørende betydning at enhver “freelance-aktivist” bliver organiseret, så partiet kan slå så dybe rødder i arbejderklassen som muligt.

Bevægelsen gør altså ikke de organiserede partier overflødige, tværtimod er det bevægelsen, der berettiger partiet.

Se også:
SAA 188: Enhedsfront og antikapitalisme

Flere artikler i serien Marxisme i hverdagen

Flere artikler fra nr. 188

Flere numre fra 2000

Se flere artikler om emnet:
Partiet

Siden er vist 1193 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside