Kogalskab – markedskræfternes fallit

BSE eller kogalskab, som kan smitte køer, hvis de spiser foder med benmel, er efterhånden en gammel affære. Det første tilfælde blev opdaget i England i 1986, og efter et par år holdt de britiske landmænd op med at bruge benmelsfoder. Siden har skandalen bredt sig til de fleste andre lande i EU, og de steder, der ikke har nogle registrerede tilfælde, har snarere et dårligt kontrolsystem end sunde køer.

Der er lige blevet fundet mange tilfælde af kogalskab i både Italien (bl.a. på den farm der leverer til McDonalds) og i Spanien, hvor landbrugsministeren måtte gå af. Han måtte gå, fordi han havde private interesser i dele af kødindustrien, som forsøgte at skjule tilfælde af kogalskab.

I Tyskland er både fødevare- og landbrugsminister blevet fyret, fordi de var for længe om at gribe ind. Det handler om milliarder af kroner og alle landes regeringer forsøger at få det til at se ud som om de har styr på det, men hele tiden dukker der nyt op. Og i grunden kunne man have grebet ind lang tid før eller helt have undgået problemet.

Kendt risiko

At fodre køer med benmelet fra andre døde dyr, er ikke bare perverst ud fra den betragtning, at køerne er drøvtyggere og vegetarer, men også ud fra den betragtning, at man hele tiden har vidst, at nogle af de dyr, der blev lavet kød og benmel af, var syge, da de døde.

Det var muligvis smart tænkt at kunne bruge resterne af dyrene til noget fornuftigt, men at tvinge vegetarer til at spise dem, var ikke smart. Det er et af mange eksempler på, hvad der sker, når det overlades til de frie markedskræfter at regulere dyrevelfærd og menneskeernæring.

Det startede som sagt i England under Thatcher, og det er også stadig Storbritannien, der er hårdest ramt med næsten 200.000 tilfælde af kogalskab.

Man har længe vidst, at kogalskab kunne overføres til mennesker og udvikle den dødelige sygdom Creutzfeldt-Jakobs-syndrom, som er en yderst smertefuld nervesygdom. Alene i Storbritannien er mere end 90 mennesker, især unge, døde af Creutzfeld-Jakobs de sidste 5 år.

Man vidste godt, at det ikke var risikofrit at bruge benmel, der ikke var autoklaveret, men det er dyrt at autoklavere, da den proces består i at opvarme materialet i flere timer under tryk til 124 grader celsius. Derfor lod man være.

Nej til kompensation

I dag betaler forbrugere specielt i England prisen for at nogle landmænd valgte at skaffe sig et lille økonomisk forspring i forhold til deres konkurrenter ved at bruge uautoklaveret benmel, med den følge at mange siden fulgte med for ikke at blive hægtet af i konkurrencen.

En yderligere absurditet i dette spil var, at de landmænd, der havde scoret den første ekstraprofit siden fik økonomisk kompensation for at slagte kvæget, da det var blevet registreret sygt.

Derfor er det helt rigtigt at nægte kompensation til danske landmænd, som Ritt Bjerregaard har gjort.