Socialistisk Arbejderavis
Nr. 191 – Marts 2001 – side 3
Socialistisk Arbejderavis mener
Stop USA’s vanvittige krigsprojekt
En opgradering af Thulebasen er en vigtig brik i det nye amerikanske missilforsvarssystem. Systemet bygger på, at højteknologiske radarer opsporer fjendtlige missiler på vej mod USA og via satellitter gives der besked til militære anlæg i USA, hvorfra der sendes missiler, som skal ramme og tilintetgøre de fjendtlige missiler.
Får USA et sådant missilsystem vil andre lande begynde at udvikle missil- og våbensystemer, der kan bryde igennem missilskjoldet, for udvikler de ikke sådanne våben er de blotlagt for amerikanske angreb, hvis truslen om modangreb er elimineret som en forebyggende strategi. Missilsystemet fører til oprustning og krig.
Thulebasens radar er en central del af varslingssystemet, hvilket betyder at såvel Grønland som militære anlæg i Danmark er oplagte bombemål. Så af flere grunde er Grønlands og Danmarks holdning til USAs krigsplaner af stor betydning. Det er derfor helt uacceptabelt, at Mogens Lykketofte siger 'lad os nu vente at se til der er et konkret udspil på bordet'.
Et højtlydt dansk nej og en stærk modstand her og på Grønland vil være en uvurderlig støtte til de mange amerikanere, der også er imod.
For der er mange, som finder det grotesk at bruge 400 til 600 milliarder dollars (3-4000 mia. kroner) på at etablere et missil-system, der alene vil skabe mere krig og fede profitter til våbenindustrien.
Og de store investeringer får de forventningsfulde smil frem i våbenindustriens ledelseskontorer. De ser fortjenesterne sikret i lang tid. Og når Blair og Schröder i de seneste uger er vendt på en tallerken og nu udtrykker stor forståelse for missilsystemets nødvendighed, så handler det om, at de vil sikre, at en del af fortjenesterne ved projektet ender hos våbenindustri i England og Tyskland.
I stedet for at ryge i militærindustriens lommer, burde milliarderne f.eks. i USA bruges på en stærk tiltrængt opgradering af de sociale ordninger, på bedre og gratis behandling på sygehuse.
Kapitalismens kynisme og umenneskelighed udstilles, når den amerikanske regering vil bruge så mange penge på våbenteknologi, mens 21% af de amerikanske børn lever under den officielle fattigdomsgrænse.
Det bliver helt vanvittigt når forudsætningerne for opbyningen af systemet ikke holder, ikke engang efter CIA vurderinger. Argumentet, der skal sælge missilskjoldet til befolkningerne i USA og Europa er, at det skal sikre USA og andre mod angreb fra stater som Irak, Nordkorea og Libyen, men CIA vurderer, at forsvarssystemet ikke vil afholde disse lande fra at opruste og udvikle modforanstaltninger.
Samtidig har CIA for nylig i en rapport vurderet, at den største sikkerhedsmæssige risiko for USA er terrorangreb på egen jord eller på amerikanske firmaer rundt om i verden. Det forhindrer missilsystemet ikke, tværtimod, terrorangreb bliver det eneste mulige modsvar for mange lande, når USA bomber dem, fordi de skader amerikanske interesser.
Direktøren for Berlin Informationcenter for Transatlantic Security Otfried Nassauer siger til Aktuelt (d.28/2): "For Bushregeringen er raketskjoldet kun et første udspil i en langt mere omfattende strategisk nytænkning, som skal styrke USA's globale magtposition."
Det understreges af det udspil om USA's fremtidige atomvåben-strategi, som 28 amerikanske strateger, flere af dem med tætte forbindelser til Bush-regeringen, kom med i januar. Udspillet tager afsæt i, at USA's altdominerende magt skal bruges. Der skal bruges atomvåben ved indgriben i regionale konflikter for at vise, at USA mener det alvorligt, når deres interesser skal forsvares.
At vise villighed til at bruge bl.a. atomvåben betyder efter deres mening, at USA ikke behøver at indgå aftaler om våbenkontrol, fordi deres magt alene sætter præmisserne for den globale verdens-orden. Krigen mod Irak nævnes som et eksempel på hvornår atomvåben skal anvendes.
Den verdensorden, som USA vil bruge sin altdominerende magtposition – økonomisk, politisk og militært – til at skabe, handler om at gennemføre den neoliberale økonomi overalt.
Markederne skal åbnes for amerikanske varer, der i mange tilfælde vil kunne udkonkurrere de lokalt producerede. USA vil kræve, at offentlig service som f.eks. vand- og strømfor-syning samt sundhedsvæsen skal privatiseres, så amerikanske virksomheder får nye muligheder for profit, også selvom det så vil betyde endnu dårligere levevilkår for befolkningerne i den 3. verden.
Det er ikke kun i forhold til den 3. verden, at USA vil sætte sin vilje igennem på disse områder. I WTO handler en af de store konflikter mellem USA og EU netop om privatiseringen af den offentlige velfærd i de europæiske lande, som USA kræver åbnet op for de amerikanske firmaer.
Den neoliberalistiske verdensorden, som USA vil bruge sin styrkede magtposition til at sætte igennem, er den, som ATTAC og andre bevægelser forsøger at bekæmpe.
For magthaverne i USA er det profit før mennesker, for ATTAC-aktivisterne er det mennesker før penge. For os er det helt grotesk at bruge så mange penge på et umenneskeligt krigs-projekt, når f.eks. 40 mia. dollar årligt kunne sikre alle mennesker i hele verden grundlæggende uddannelse, basale sundhedsforhold, rent drikkevand og ordentlige hygiejneforhold (ifølge tal fra FN). En eftergivelse af den 3. verdens gæld kunne også være et sted at bruge pengene for at skabe fred og stabilitet.
Missilsystemet er sygt, det udtrykker kapitalismens rå kynisme, hvor militærmagt bruges til at bakke de økonomiske interesser op i den konkurrence, som er den grundlæggende dynamik i kapitalismen.
Se også:
SAA 191: 4000 mia. kr. til USA’s krigsprojekt: Penge til de fattige – ikke til missiler
SAA 191: Oprustning og krig
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed