Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 195 – August 2001 – side 3

Socialistisk Arbejderavis mener

Stop Israels krig

Israels invasion i Libanon i 1982 og de israelske styrkers åbenlyse brutalitet rejste for første gang en bredere kritisk holdning overfor Israel i det ellers stærkt Israel-venlige Danmark.

Under den første Intifada (fra ’87), beordrede Rabin israelske soldater til at brække arme og ben på unge stenkastende palæstinensere. Igen vækkede den israelske brutalitet international fordømmelse, som også spredte sig til Danmark.

Det samme sker nu, hvor Israel henretter ledende palæstinensere og reelt fører krig ved at bombe beboelsesejendomme og selvstyremyndighedernes bygninger, og hvor de sender torturbødlen Gillon til Danmark som ambassadør.

Zionisme

Israels brutalitet, mord, tortur og grov undertrykkelse har palæstinenserne levet under i mere end 50 år. Det er ikke undtagelsen i tilspidsede konflikter, men uløseligt bundet sammen med zionismen, den jødiske fundamentalisme, der er det politiske, ideologiske grundlag for Israel, og som diskriminerer alle ikke-jøder. Det hænger også uløseligt sammen med, at Israel i mere end 50 år har været en besættelsesmagt.

Bakket op af først England og siden USA har zionisterne brugt alle midler for at besætte Palæstina og derefter for at bevare kontrollen med området.

Diskrimination, fængslinger, tortur, økonomisk udsultning, vilkårlige udgangsforbud, beslaglæggelse af jord, nedrivning af huse, censur, forbud mod palæstinensiske organisationer og mord på ledende skikkelser har været israelsk politik overfor palæstinenserne såvel i de besatte områder – Vest-bredden, Gaza og Golan – som inde i selve ’48 området, Israel.

Besættelse er undertrykkelse, og Israel er ingen undtagelse. Israel har arbejdet tæt sammen med det tidligere apartheidregime i Sydafrika og med diktaturstater som Chile under Pinochet.

USAs vagthund

Israel får lov til at gøre hvad som helst, fordi det er USA's og EU's allierede i det strategisk vigtige Mellemøsten, hvor de lettilgængelige olieresourcer skaffer enorme profitter til vestlige olieselskaber.

Det er vigtigt at markere helt klart, at Israels politik er fuldstændig uacceptabel. Palæstinensernes rettigheder skal anerkendes, der skal oprettes en sekulær stat i Palæstina med lige rettigheder til alle.

Tortur-bødler fra Israel – eller noget andet land – skal ikke kunne leve i diplomatisk skjul. Hverken her eller noget andet sted.

Derfor skal vi i de kommende uger demonstrere mod Gillon for at presse regeringen til at afvise ham og retsforfølge ham, hvis han kommer til landet.

Se også:
SAA 195: Nyrup beskytter torturbødlen Gillon
SAA 195: Israel optrapper krigen
SAA 195: Stop Israels krig

Flere artikler i serien Leder

Flere artikler fra nr. 195

Flere numre fra 2001

Siden er vist 1940 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside