Socialistisk Arbejderavis
Nr. 196 – September 2001 – side 5
Den amerikanske økonomi
En tak nærmere afgrunden
Jørn Andersen
Overskriften er Jyllands-Postens vurdering (8/9) af den seneste udvikling i den amerikanske økonomi. En uventet stigning i de amerikanske arbejdsløshedstal sendte rystelser gennem de i forvejen pressede børser i USA og Europa.
Arbejdsløsheden i USA steg fra 4,5 pct. i juli til 4,9 pct. i august, hvilket er den højeste siden 1997. I industrien, som er hårdest ramt, blev alene i juli 141.000 arbejdspladser nedlagt.
Børsen mener, at “lavkonjunkturen i USA nu er ved at slå igennem”. Men hvorfor så alarmerende udtryk fra de borgerlige aviser, blot fordi arbejdsløsheden stiger fra 4,5 til 4,9 pct.? – medmindre der altså er mere under overfladen.
Grund til alarm
Og faktisk har de seneste måneder vist god grund til alarm. I skrivende stund er USAs nationalbank under pres for at sænke renten for at holde hjulene i gang. Men det har den allerede gjort 7 (syv!) gange i år – uden synderlig virkning.
Det centrale problem er, at verdensøkonomien er helt afhængig af, at USAs økonomi fortsætter sin vækst. Men samtidig er væksten i USAs økonomi afhængig af, at den amerikanske middelklasse fortsætter med at bruge mere end den tjener.
Går vi 10-12 år tilbage var der en lang række andre motorer i økonomien end USA og Europa – især Japan og de sydøstasiatiske “tigre”, men også Rusland og en række latinamerikanske lande spillede en betydelig rolle. Men siden da er Japan aldrig kommet over krisen i starten af 1990’erne. Og krisen, der i 1997-98 startede i Sydøst-asien, nåede undervejs også at hærge store dele af Latinamerika og Rusland.
![[ Børs ]](../saa/196/oekonomi2.jpg)
Aktiefaldet i USA skaber panik på børserne
I USA havde magthaverne presset lønnen ned og arbejdstiden op. Mens produktiviteten steg 46,5 pct. faldt lønnen 8 pct. mellem 1973 og 1998. Arbejdstiden er fra 1983-1997 steget 223 timer om året for gifte mødre og 158 timer for fædre.
I Vesteuropa har magthaverne ikke været i stand til at øge udbytningen i nær samme grad som i USA. Så mens andre økonomier er gået ned (eller blot stagneret som EU) er USAs vokset markant – og har dermed holdt resten af verden i gang.
Hvornår brister boblen?
Mens de fleste almindelige arbejdere ikke har mærket meget til opsvinget i USA, så har middelklassen kunnet øge deres forbrug ved at deltage i aktiehandel. Et forbrug, som samtidig er med til at holde opsvinget i gang.
Det er kombinationen af disse faktorer, der får advarselslamperne til at blinke: Man kan presse løn og arbejdstid et vist stykke, men det er der også grænser for. Så det man frygter er, at de bedrestillede forbrugere ikke længere tror på fortsat stigende indtægt. Så vil de sænke deres forbrug, og boble-økonomien vil briste.
Alle regner med, at det vil ske, spørgsmålet er blot hvornår.
Dansk pessimisme
I Danmark venter Institut for Konjunkturanalyse (IFKA) nulvækst i det private forbrug i år. Og danske erhvervsledere er blevet meget mere pessimistiske siden foråret. Det viser et rundspørge, som Børsens Nyhedsmagasin foretog blandt 300 danske virksomheder i august måned.
Mens 53 procent af erhvervslederne var optimistiske på vegne af deres egen branche i april, gælder det i dag kun for 32 procent. Samtidig er antallet af pessimister fordoblet til 26 procent.
Også i Tyskland går det den forkerte vej. Således faldt produktionen 2,9 pct. i juli sammenlignet med året før. Og verden over sker der massefyringer i forventning om, at en større krise er på vej.
Paradoksalt nok kan netop dette få boblen til at briste.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed