Socialistisk Arbejderavis
Nr. 199 – December 2001 – side 12
USA støtter Israels krig mod palæstinenserne
Margit Johansen
Israelske F-16 jagere bomber i de palæstinensiske områder i Gaza og på Vestbredden.
Palæstinensere flygter fra israelske bomber i Gaza.
Selvstyrets bygninger og politistationer er blandt de udvalgte mål, mens Arafat reelt holdes i husarrest i sit hovedkvarter, fordi bombardementerne forhindrer ham i at bevæge sig rundt. Israelske bomber få meter fra hans hovedkvarter sender signalet: ‘Bliv hvor du er og gør som vi siger, ellers ...!’
På alle måder forsøger krigsforbryderen fra Libanon, Ariel Sharon, der nu er premierminister i Israel, at underminere det palæstinensiske selvstyre, så der skabes så meget kaos, at USA vil støtte en genbesættelse af alle palæstinensiske områder under dække af at undgå destabilisering af Mellemøsten.
Men er der noget, som destabiliserer situationen i Mellemøsten, så er det USAs krig i Afghanistan – og måske snart mod Irak og andre lande – og Sharons krig mod palæstinenserne.
Vesten støtter Israels terror
Selvmordsbombeangrebene i Israel er rædselsvækkende og hjælper ikke palæstinenserne til at skabe øget opbakning bag kravet om en palæstinensisk stat, tværtimod.
Men selvmordsbombestrategien er resultatet af mere end 53 års israelsk undertrykkelse og ydmygelse af palæstinenserne og mere end 53 års amerikansk og vest-europæisk opbakning til denne israelske politik, således at mange ikke ser anden udvej.
Israel er en af de største militærmagter i verden, pustet op ved amerikansk hjælp og ubetinget bakket op af USA, verdens eneste supermagt.
Palæstinenserne i de besatte områder er 2 millioner mennesker, der som eneste våben har sten, nogle kalashnikov-geværer og hjemmelavede bomber.
Det er ikke to lige parter, der står overfor hinanden, men en enorm israelsk overmagt over for palæstinenserne, der slås for at overleve.
For Sharon har ikke glemt sine oprindelige zionistiske mål: At fordrive palæstinenserne fra Palæstina i så stort omfang som overhovedet muligt.
Derfor fører han nu krig, og derfor har han, ifølge den israelske Fred NU–bevægelse, givet tilladelse til 25 nye bosættelser, siden han tiltrådte.
Splittelse
“Det vil føre til en del-og-hersk politik, hvor Israel presser Arafat og det palæstinensiske selvstyre til at udføre den beskidte undertrykkelse og derved splitte palæstinenserne og få dem til at slås indbyrdes.”
Dette scenarie var vi flere, der advarede om, da hele magteliten og medierne jublede over Oslo-aftalen. Nu ser vi konsekvenserne med del-og-hersk politiken. Gør Arafat ikke som Israel ønsker og arresterer de folk som Israel vil have fængslet, ja, så er det bomber, besættelse af palæstinensiske byer, drab på ledende palæstinensere, udgangs-forbud, lukning af grænser osv.
Det er i den situation, at Hamas og andre fundamentalistiske bevægelser kan vinde frem.
Skal der skabes fred i området må Israel som minimum tvinges til helt at trække sig ud af Gaza og Vestbredden.
Se også:
SAA 199: ‘Krig mod terror’ bruges til undertrykkelse
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe