Socialistisk Arbejderavis
Nr. 2 – November 1984 – side 1
Dagpengeforliget
Et slag mod os alle
Dagpengeforligets formål er at svække solidariteten yderligere mellem arbejdende og arbejdsløse samt svække den faglige organisering.
- 300 millioner kroner besparelser
- 30.000 på varig bistand i 1985
- 35.000 på varig bistand i 1986
- mere konkurrence om jobs
- kvinderne presset ud af arbejdsmarkedet
- tusinder af kvinder bliver økonomisk afhængige af familien
- forhøjet fagforeningskontingent
- flere udmeldelser af fagforeningerne
Ovenstående er en forsmag på, hvilke konsekvenser regeringens »reform« på dagpengeområdet vil få.
Det har heller ikke skortet på skældsord fra fagbevægelsens top. »Svinepelse, amoralske, kvindefjendske og uigennemtænkte« har det lydt fra både LOs repræsentantskab og forbundskongresser. Men hvad gør de? De sender en delegation til arbejdsmarkedsnævnet. Politikerne skal komme til fornuft, er devisen.
Problemet er, at forslaget er ganske fornuftigt set ud fra kapitalens øjne. Der er mange arbejdsløse, men de udgør ikke en trussel mod de arbejdende. Stadigvæk er dagpengene høje nok til, at folk ikke bare vil gøre »hvadsomhelst« for at få arbejde. Endnu har vi ikke set køer uden for arbejdspladser, hvor de fyrer folk, som ikke vil gå ned i løn, som vi f. eks. har set det i USA og Skotland. Derfor skal der tyndes ud i rækkerne, og dem der er tilbage skal gøres sultne. Bistanden skal være en evig og nærværende trussel.
Den klare klasselinie, som i dag føres frem under firkløver-regeringens banner, sigter klart på en entydig svækkelse af arbejderklassens organisering og styrke samt generelle angreb på levevilkårene. Dagpengeforligets formål er således også at svække solidariteten yderligere mellem arbejdende og arbejdsløse samt svække den faglige organisering.
Første skridt
Samtidig er forliget første del af en længere serie forringelser af dagpengeordningen, som er under forberedelse i regeringen. De næste skridt, der vil blive forsøgt, er en fjernelse af A-kasserne fra fagforeningerne, øget selvforsikring mod arbejdsløshed og opgør med supplerende understøttelse.
Løntrykkeri samt skruebrækkeri vil få større muligheder, hvis overgrebene altså gennemføres efter hensigten.
Og det er netop vigtigt at understrege, hvis forliget går igennem, for selvom det ikke er blevet mødt med særlig stor modstand, er det selvfølgelig muligt at bekæmpe disse samlede borgerlige angreb, hvis arbejderklassen samlet går til modstand. Og det kræver netop samlet modstand og generalstrejke for at slå den borgerlige offensiv tilbage.
Problemet er i dag derfor også det helt åbenbare, at der ikke er en samlet kamp, men kun lidt spredt modstand mod overgrebene. Der er ingen generalstrejke sådan lige om hjørnet. Tværtimod er opsplitningen mellem arbejdende og arbejdsløse, imellem de enkelte arbejdspladser, imellem faglærte og ufaglærte, voksende, ligesom klassesolidariteten bliver trængt tilbage sammen med troen på, at overgrebene kan bekæmpes.
Et centralt element i genopbygningen af solidariteten er, at både arbejdsløse og arbejdende mere målrettet arbejder med støtte til de arbejdere, der er i strejke. Her er minearbejderstrejken for eksempel et vigtigt omdrejningspunkt for klassekampsudviklingen i den nærmeste fremtid.
Selvtilliden
Vinder minearbejderne gennem en udvidelse af strejken, som er nødvendig for at smadre den konservative regerings politik, vil det få afgørende betydning for selvtilliden også i den danske arbejderklasse. Derfor er det også vigtigt at arbejde for adoption af miner på den enkelte arbejdsplads for herigennem at styrke den konkrete klassesolidaritet.
Men også den række af småstrejker, der kører i den danske klassekamp, skal støttes massivt. Disse strejker indeholder alle kim til ændringer af tilbagegangen, til opsving i aktiviteterne og klassesolidariteten.
Billedtekst:
Arbejdsløsheds-minister Grethe Fenger-Møller kæmper for sin klasse.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed