Socialistisk Arbejderavis
Nr. 203 – Maj 2002 – side 7
Opbyg en ny venstrefløj
Politik og aktivitet hører sammen
Jørn Andersen
Efter folketingsvalget er venstrefløjen gået i gang med en form for selvransagelse. Det er både på høje tid og højst tiltrængt.
Valgresultatet taler sit tydelige sprog: Socialdemokratiet svigtede åbenlyst sine løfter om at forsvare velfærden. Det store flertal i befolkningen ønsker stadig at forsvare velfærden. Alligevel gik valgsejren til de borgerlige – som havde udnævnt sig selv til forsvarere af velfærden.
Konklusionen er klar: Venstrefløjen har ikke evnet at opstille et synligt og troværdigt alternativ til nedskæringspolitikken. Og med en usynlig venstrefløj har nogle i desperation valgt de borgerlige og deres racistiske dagsorden.
Hvilken selvransagelse?
Desværre er selvransagelsen endnu ikke nået så langt. SF er gået endnu længere ud på det skråplan, man længe har befundet sig på.
Melodien lyder i SF nogenlunde således: “Folk er trætte af al den snak om klassekamp. I stedet handler det om individets udvikling.” Så i stedet for at forsvare de sociale velfærds-institutioner, angriber SF den socialdemokratiske systemtænkning.
Dele af SF mener endog, at SF ideologisk har mere til fælles med Venstre end med Socialdemokratiet. Og Holger K. slår fast, at SF støtter det frie marked – slut med at få økonomien under demokratisk kontrol. SF har altså valgt den rene opportunisme: Når man tror befolkningen går til højre, så følger SF efter.
I Enhedslisten står det knapt så slemt til. Her lød det straks efter valget, at nu skulle man til at være mere udenoms-parlamentariske – og hurra for det. Men samtidig sagde man, at det handlede om at fokusere mere på enkeltsager – på bekostning af de overordnede linier. Det er dog næppe nok til at vinde folk at sige, at svarene ligger til venstre.
Højredrejning?
Venstrefløjen gør op med de forkerte dogmer. Når SF hopper med på, at individuel frihed kan udtrykkes i brugerbetaling, har man jo ikke gjort op med nogen dogmer, men blot løbet efter den borgerlige tankegang.
Folk ønsker ikke mere brugerbetaling eller privatiseringer. Folk ønsker mere kollektiv velfærd, også selv om der skal betales skat, fordi kollektiv velfærd er den bedste garanti for individuel frihed. Altså for arbejderklassen og de svageste.
SF tager fejl, når de tror folk går til højre. Godt nok har en del folk stemt til højre, men det skyldes først og fremmest venstrefløjens usynlighed.
Men samtidig har vi set lokale protester mod nedskæringer i stort set hver eneste kommune og amt de seneste år. Der er bred sympati for de krav, der rejses af f.eks. Attac. Og foråret har set en hel stribe store demonstrationer mod borgerligheden, ikke kun i København, men landet over.
Hvilket alternativ?
Alternativet ligger i de udenoms-parlamentariske aktiviteter. Så langt har Enhedslisten ret. Der skal bygges på protester og aktiviteter som dem vi har set i foråret.
Men Enhedslisten har oftest meget svært ved at forbinde aktivitet og politik. Når de deltager i aktiviteter, lader de politikken blive hjemme, og når de snakker politik er det næsten kun folketingspolitik.
Men der er netop behov for at kæde politik og aktivitet sammen. Venstrefløjens partier må påtage sig ansvaret for at bygge aktiviteter op mod Fogh og samtidig give bevægelsen en politisk retning. En samlet bevægelse mod den nyliberale dagsorden – uanset om vi snakker nedskæringer på sundhed og uddannelse eller angreb på flygtninge og fagbevægelse.
Det er et perspektiv, som venstrefløjen kan vinde bred opbakning for. Men det forudsætter, at nyliberalismen bliver mødt med både konkrete aktiviteter og et ideologisk modsvar.
Omvendt: Hvis ikke venstrefløjen tager den diskussion seriøst og handler derefter, så risikerer vi endnu mere frustration og afmagt – og dermed en reel højredrejning. Slaget er ikke tabt, men der skal ske noget. Nu.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed